Dødelighed i Danmark – en update

Hver gang man skriver, at coronavirus ikke er nær så dødelig som statsministeren og de fleste medier synes at mene, står der en hær af modstandere klar. Med jævnlige beskyldninger om at være Trump-apologet, Bolsonaro-elsker, eller blot en kynisk og menneskefjendsk person, er det blevet ganske ubehageligt at holde fast i fakta for tiden. En insisteren på fakta er dog en af vores fremmeste opgaver her på stedet, og det gælder i lige så høj grad coronavirussen som økonomiske og politiske forhold. Med risiko for endnu en gang at blive udskreget på de sociale medier (jeg heldigvis ikke deltager i), handler dagens post om hvordan den faktisk dødelighed ser ud i Danmark.

Vi formidler fakta gennem to figurer: Den ene viser de ugentlige dødstal for danskere under 60 år, mens den anden viser de samme tal for danskere der er 60 år eller ældre. For begge serier viser vi tallene for uge 38-22 i 2016-17, gennemsnittet for 2017-18 og 2018-19, og for den nuværende sæson 2019-20 (hvor data for uge 20-22 ikke er tilgængelige endnu). Dataene følger således hvad man normalt betragter som influenzasæsonen. De danske data er interessante på mindst to måder: For det første kan de tydeligt vise over- og underdødelighed uge for uge og totalt set, og for det andet kaster de ekstra lys over timingen af forskellene.

Ser man først på de relativt unges dødelighed, lå den ganske lavt sidst i 2019 i forhold til de foregående år. På samme måde kan man ganske tydeligt se, hvordan dødeligheden har ligget klart under normalen fra uge 8-15. Der er således intet, der tyder på overdødelighed pga. corona blandt danskere under 60. Timingen af ændringerne er konsistent med evidens fra bl.a. Sverige og USA (læse her), der viser at folk begyndte at distancere sig socialt allerede længe før Mette Frederiksen lukkede økonomien ned og beordrede distancering. Det faktum, at dødeligheden har været helt almindelig fra uge 16 er også konsistent med, at folk måske er blevet lidt mere afslappede og opfører sig mere normalt.

Ser man på de ældre, er mønsteret også interessant: Dødeligheden lå lidt højere end normalt sidst i november, men har ligget meget lavere end normalt fra uge 4-11 i år. I forhold til de foregående to år var det samlede dødsfald over de otte uger ligget 965 personer (11 %) lavere. Uge 14-18 har dødstallet samlet set derimod ligget 252 personer (5 %) over normalen fra de foregående år.

En af flere mulige forklaringer – men vel at mærke en forklaring, der er konsistent med de dokumenterede fakta – er at de ældre begyndte at distancere sig socialt allerede fra omkring første februar, da de første skræmmende historier begyndte at komme fra Norditalien. Fakta er dog også konsistente med, at en meget af påpasseligheden blot har udskudt de fleste dødsfald blandt ældre med nogle få uger. Det er også bemærkelsesværdigt, at der er så få influenzadødsfald i år, og derfor rimeligt at regne med, at en del ældre der er døde med corona, ville være døde med influenza i et almindeligt år.

Man kan spekulere meget og længe over, hvad der rent faktisk foregår med danske dødelighed for tiden. Meget tyder på, at statsministerens nedlukning af de danske samfund ikke har gjort den store forskel – Seruminstituttets estimater fra april har for eksempel vist sig at være behæftet med så store fejl, at man reelt ikke kan konkludere nogen effekt fra dem – og om noget er der stadig underdødelighed når man vurderer i forhold til de foregående år. Og når selv Seruminstituttet indrømmer, at de ikke bruger data fra Jylland og Fyn, når de beregner smittetryk – der er simpelthen så få tilfælde, at man ikke kan beregne noget som helst – er det ikke sandsynligt, at man pludseligt begynder at få langt flere døde. Der er rigtigt mange dødsfald i medierne, men forbløffende få ude i det virkelige Danmark.

4 thoughts on “Dødelighed i Danmark – en update

  1. Theis Dekkers Gjedsted

    Hej Christian

    Mange af dine og Otto Brøns-Petersens pointer fra artikler her på Punditokraterne har I brugt i en kommentar, der fik en fremtrædende placering på Berlingske netavis for et par dage siden (https://www.berlingske.dk/kronikker/det-startede-med-fornuftig-politisk-handlekraft-men-lige-siden-har).

    I den sammenligner I igen CFR for influenza og corona og nævner, at mørketallet for influenza skal være langt højere end for corona, hvis corona skal være markant mere dødelig. I citerer også en tidligere svensk statsepidemiolog for at vurdere, at 20-25 % af befolkningen i Sverige allerede har været smittet, hvorfor mørketallet for corona er højt, og dødeligheden derfor er lav. Du har tidligere skrevet her på siden, at dødeligheden er så lav som 0,1-0,15% – meget lavere end de 0,3-1% som man normalt hører (vist fra WHO).

    Nu kunne det være interessant at høre, om du vil forholde dig til de mange nye undersøgelser baseret på antistoftest mm., der er kommet de seneste dage, og som ser ud til at vise et langt lavere mørketal og dermed en højere dødelighed, end I antager. Der har både været studier i Frankrig (ca. 5 % smittede – https://twitter.com/hsalje/status/1260606369805320195) og Spanien (5% smittede – https://english.elpais.com/society/2020-05-14/antibody-study-shows-just-5-of-spaniards-have-contracted-the-coronavirus.html). Nu også foreløbige tal fra Danmark, hvor kun 1,1 % af de testede har antistoffer. Alle disse studier indikerer, at dødeligheden er mange gange højere end 0,15 %. I Sverige har de også de første resultater, der viser tal, der er langt lavere, end de 20-25 % smittede, som I refererer: https://www.folkhalsomyndigheten.se/nyheter-och-press/nyhetsarkiv/2020/maj/forsta-resultaten-fran-pagaende-undersokning-av-antikroppar-for-covid-19-virus

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    Kære Theis. Lad mig kommentere på to studier, som jeg faktisk har set.
    Det først er det svenske, hvor Anders Tegnell har understreget, at det giver et klart indtryk af prævalensen af antistof i begyndelsen af april. Grunden er, at det tager tid for kroppen at danne antistoffer, og at enhver undersøgelse, hvor godt den ellers er udført, kommer til at vise smittesituationen 3-4 uger før testtidspunktet.
    Det andet er det danske studie, som ganske enkelt ikke kan være rigtigt. En smitterate på 1,1 % er det samme som cirka 60.000 smittede danskere. I alle de tests, der er lavet af_aktiv_smitte, har man fundet godt 11.000. Da man indtil for meget nylig kun kunne få en test, hvis man havde symptomer, kan man gange det tal med tre: For hver symptomatisk smittet er der meget cirka to asymptomatiske, som man er sikker på er der, men som qua reglerne ikke kunne testes. Det indebærer, at selvom man ignorerer de alvorlige sampling- og selektionsproblemer, som det danske testregime lider under, har man alligevel fundet halvdelen af alle smittede – hvis man skal tro de 1,1 %. Det er usandsynligt.
    Og det bliver endnu mere usandsynligt nær man tager hensyn til den temporale fordeling af de danske tests. Der blev lavet meget få tests mens smitten var høj (baseret på bl.a. indlæggelsestallene), mens der er lavet mange tests i de seneste uger, hvor der har været meget begrænset og hurtigt faldende smitte. Den temporale fordeling af testene indebærer derfor, at det er totalt usandsynligt, at man på den måde har fanget halvdelen af de aktivt smittede.
    Min konklusion med min erfaring fra statistik er således, at de 1,1 % er komplet inkonsistent med hvad vi iøvrigt har kunnet lære af de almindelige tests for aktiv smitte.

    Svar
  3. Theis Dekkers Gjedsted

    Kære Christian

    En kort kommentar:

    Jeg mener, at I refererer Johan Giesecke forkert i jeres kommentar i Berlingske. Her skriver I:
    ”Den tidligere svenske statsepidemiolog Johan Giesecke vurderer ligeledes, at 20-25 pct. af Sveriges befolkning har været smittet.” I linker til hans kommentar i The Lancet.

    I The Lancet skriver han dog følgende:

    ”PCR testing and some straightforward assumptions indicate that, as of April 29, 2020, more than half a million people in Stockholm county, Sweden, which is about 20–25% of the population, have been infected (Hansson D, Swedish Public Health Agency, personal communication).”

    Som jeg læser sætningen, så er der altså ikke, ifølge Giesecke, tale om en smitterate på 20-25 % af den samlede svenske befolkning, men at mere end ½ mio. er smittede i Stockholm, hvilket svarer til 20-25 % af befolkningen (i Stockholm). (Alternativt kan den indskudte sætning om 20-25 % af befolkningen forstås som, at Stockholm udgør 20-25 % af den svenske befolkning, men det giver ikke rigtig nogen mening i sammenhængen). Og Stockholm er som bekendt langt hårdere ramt end Sverige som helhed.

    Svar

Leave a Reply to Theis Dekkers GjedstedCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.