Hej Niels,

Dit svar giver ikke rigtig mening.

Du skriver “resten er spekulationer fra din side,” men jeg spekulerer netop ikke vedr. det “midlertidige” lån.

I din oprindelige post skrev du, at det fra starten var helt klart, at der var tale om et midlertidigt lån. Det kan jeg ikke se nogen steder, så jeg spørger dig så, hvor i regnskabet du læser dette.

Men det svarer du ikke på. At man i regnskabet specifikt nævner en dato, hvor indfrielse tidligst vil ske, har intet at gøre med midlertidighed eller et backstop for indfrielse.

“Jeg hæfter mig ved at hverken EU eller OECD opfatter Jersey som et skattely.”

Ja, det gør du, og det er meget selektivt — ikke mindst da Jersey tidligere har været på begges lister og fortsat er det på mange andre. Man bør hæfte sig ved det større billede, hvis man ønsker, at forstå en sag.

Spørg dig selv, hvorfor man netop har valgt at registrere moderselskaberne i lige præcis Luxembourg og Jersey.

Jeg synes, dit indlæg er usagligt, og at dit verdenssyn farver fakta. Sandheden finder man, når det forholder sig omvendt.

Debatten om, hvad man skal gøre, er en anden. En lovmæssig løsning kræver mere international koordinering og styrkelse af organisationer som EU. I mellemtiden er det netop mediernes opgave at undersøge og fremlægge disse sager — så længe deres research er i orden, naturligvis.

Hej Niclas

For det første er det vel ikke nogen detalje, at lånet i 2019 konverteres. Dernæst synes jeg du skal tage hele teksten med:

“Virksomheden har udstedt konvertible gældsbreve for i alt 700 mio. kr. som et led i virksomhe- dens finansiering. Lånene er forrentet på markedsvilkår.

Pr. 31. december 2017 udgør selskabets konvertible gældsbreve 719 mio. kr. plus tilskrevne renter 19 mio. kr. De konvertible gældsbreve er udstedt til henholdsvis moderselskabet Cidron Garonne Limited, 575 mio. kr. og minoritetsanpartshaveren FoodLuxCo, 144 mio. kr.
Cidron Garonne Limited og FoodLuxCo har afgivet tilbagetrædelseserklæringer, hvor de be- kræfter, at de respektive lån ikke vil blive krævet indfriet før tidligst 31. december 2018 og indtil refinansiering med ekstern gæld er opnået.

Resten er spekulationer fra din side.

Så er der Jersey. Jeg hæfter mig ved at hverken EU eller OECD opfatter Jersey som et skattely og at OECD faktisk foretager en monitering. Du hæfter dig ved at skatten er sat til nul procent. Hermed bliver skattely=lavere skat end her.

Endelig er det som Henrik skriver to forskellige debatter hvad man muligvis kan gøre (hvilket så er en del svære end mange vist tror) og hvad man faktisk gør.

Hvad TV2 gjorde, var at hænge navngive selskaber ud. Det er helt utilstedeligt.

Noget helt andet er så at Danish Bake’s, hvis hovedaktivitet er netop Lagkagehuset, hovedejer er Nordic Capital VIII, hvis investorer primært består af off. og private pensionskasser. En mulig gevinst ved et senere sag vil blive beskattet i de pågældende investorers hjemlande.

Indtil videre har cash-flow dog gået den anden vej, altså til Danish Bake, og om investorerne nogen sinde får pengene hjem ved vi først i fremtiden (det må vi gå ud fra at de forventer)

Kritikken af Westy’s artikel rammer derfor mestendels forbi skiven, da kritikken langt overvejende handler om forhold som IKKE er artiklens kerne!

1. Har Lagkagehuset gjort noget ulovligt?
2. Har Lagkagehuset gjort noget moralsk forkert?

Det ser ud som om svaret til begge spørgsmål er NEJ!
Derfor var TV2’s fremstilling URIMELIG! (bevidst måske – eller fordi de er amatører)

Det er ikke interessant, om Danish Bake Holding (og de i alt tre tilknyttede datterselskaber i den kæde der udgør ejerskabet af Lagkagehuset) har haft et negativt resultat af primær drift de sidste par år.

Det er princippet, der er interessant her — og forberedelserne til fremtiden.

Man må antage, at ejerne ikke regner med, at Lagkagehuset altid vil have underskud, og hvad så den dag, de har overskud? Er det principielt acceptabelt, at overrenter på interne lån flytter overskud op i kæden, indtil det ender på Jersey, der har 0% selskabsskat?

Der er intet “hjemmestrikket” over at putte Jersey på en liste over skattely. Som du skriver: Det er blot at google i 10 sekunder. Du kan starte her: https://www.bbc.com/news/world-europe-jersey-48354081

Jersey har indtil for nylig været på EUs “grå liste”, og om de af tekniske årsager er det p.t., er ikke så vigtigt (der er tale om, at de skal på den igen, fordi de ikke lever op til de regler, der fik dem af listen i 2019).

Jersey optræder på et hav af andre lister — de ligger f.eks. nr. 3 på OFC Sink-listen (to pladser foran Cayman Islands!): https://www.ofcmeter.org/.

Den primære pointe er, at der er 0% selskabsskat på Jersey. Det er udelukkende derfor, at hovedparten af Lagkagehusets ejerskab er registreret der — det er ikke fordi, der er godt vejr, eller udsigten over havet er pæn.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor du ser i regnskabet fra 2017, at der fra starten var tale om et midlertidigt lån?

I regnskabet står: ” Hovedanpartshaverne har stillet lånet til rådighed som alternativ til ekstern
gældsfinansiering for at øge selskabet operationelle fleksibilitet og for bedst muligt at understøtte den fremtidige vækst.”

Det er en meget bevidst konstruktion, at man ikke går ud på kapitalmarkedet, hvor renterne ellers er meget lave.

Der står bl.a. i 2017-regnskabet, at gældsforpligtelen opretholdes “indtil der sker konvertering eller tilbagebetaling.”

Altså har der fra starten været åbnet for, at lånet kunne løbe på ubestemt tid, og der har ikke været nogen forpligtelse til, eller erklæret hensigt om, senere at konvertere til aktiekapital.

Lad mig i øvrigt anbefale den her dokumentar: https://www.youtube.com/watch?v=np_ylvc8Zj8&vl=en (spoiler: Jersey er med).

https://missingprofits.world/

Det er en kompleks øvelse at fastlægge kriterier for skattely, da snart sagt alle jurisdiktioner har en eller anden form for lempelig beskatning, der passer til egen økonomi – DK inklusive. Tidligere var det holdingreglerne og i dag eksempelvis tonnagereglerne. Det er også derfor, at vi aldrig rigtigt ser, at en skattelydefinition bliver brugt som en juridisk målestok. Kategoriseringen er irrelevant og i stedet er der udviklet værnsregler til at ramme de situationer, lovgiver ikke ønsker at se gennemført.

For Lagkagehusets vedkommende kan en rente på 8 pct umiddelbart virke høj, men hvis SKTST ikke har ment, at renten var i overensstemmelse med markedsrenten har de alle muligheder for at korrigere dette ved nægtelse af fradrag.

Det virker også som om TV2 har haft lidt svært ved at sondre mellem selskabsskat og kildeskat…

Den liste man bruger er altså rimelig hjemmestrikket. Og sådan kan vi jo hver især lave vores egen. Men det er sådan set heller ikke det centrale. Det centrale er at der intet er at komme efter i forhold til Lagkagehuset.

Måske skulle du starte med at læse hele indlægget? Ejerforholdene omkring Lagkagehuset er fuldt ud transparente.

Jeg nåede ikke hele vejen igennem din lange artikel, da den blev lidt farvet.

Jeg kan dog tydeligt identificere dig som en. Af løverne der kæmper for at det er helt ok at køre med underskud på grund af gælds forrentning. Samt At der er helt ok at sluse sine aktiviteter gennem skattely lande, hvor transperensen af ens selskabskonstruktion bliver utydelig.

Mener du at det er ok at et firma som Q8 har kørt med underskud i Danmark i de første 20 år?

Mener du at det er ok at et firma som Hjem Is holder op med at betale skat fordi det bliver købt af et udenlandsk firma, og derved bliver voldsomt gældsat?

Vi har historisk set, at selv velrenommerede firmaer som Novo er blevet fanget i urent trav i skattespørgsmål.

Derfor må hvert firma løfte sig over mistanke ved et transperent ejerforhold hvis de vil sikre sig mod mistanke.