Jeg undrer mig meget over artiklen, fordi der ligger flere antagelser skjult. Det ser ud som om, forfatteren mener at den danske strategi har gjort en forskel. Det mener jeg absolut ikke. Derudover henviser han til et meget fint studie fra KU af privatforbrug. Problemet med det er, at det kun har undersøgt perioden 11/3-5/4, og dermed ikke får ret meget af den økonomiske effekt af dansk nedlukning med. Og så kan det undre, at han ser på Sverige som én enhed, selvom det er tydeligt, at Stockholm-regionen har været meget anderledes end resten.

https://videnskab.dk/kultur-samfund/sverige-foelger-sin-helt-egen-corona-strategi-men-hvor-laenge

Tak for dit svar, Christian. Du har ret, Tegnell rykker ikke ved dine konklusioner.

Jeg havde egentlig tænkt mig at lukke den dér, men så dukkede vedhæftede artikel op i mit newsfeed her til morgen, og det rejser nogle betænkelige indvendinger mod at sammenligne danske og svenske forhold.

Har du lyst til at kommentere?

Hvis man vil bruge disse data til at hævde en påstand, at “nedlukningen har ikke haft en effekt”, så skal man opstille en model for dødsfaldene i Danmark og Sydsverige, f.eks. en Poissonfordeling parametriseret ved kovariater for dag og tid. Derefter skal man iyderligere nkludere et kovariat for nedlukning (ja eller ned). Man skal derefter vise, at konfidensintervallet for denne parameter (nedlukning) er tilstrækkeligt snævert til, at en effekt af nedlukning kan udelukkes.

Hvis Professor Bjørnskov har gjort denne analyse, trækker jeg selvfølgelig min indvending tilbage.

Jens Praestgaard, Cand. Act, PhD.

Kære Kurt: Det giver ingen som helst mening at se på de officielle tal for aktivt smittede. Vi ved reelt ingenting om, hvor mange der har været aktivt smittede på hvilket tidspunkt. Teststrategien har på intet tidspunkt omfattet en random sampling, og man her derfor hele vejen igennem problemet med mørketallet. Ser man på de officielle tal for aktivt smittede, får man derfor et fundamentalt forkert indtryk, da testregimet ændres med mellemrum fra starten af marts og frem. Hver gang man udvider det, ser det naturligvis ud som om der er flere smittede relativt til tidligere. Det er derfor, vi bruger antallet af nyindlæggelser fordi man ikke har et mørketal på dem.

Kommentar:
Men sådan kan man ikke gribe det an. For så har man isoleret et stykke Sverige med lavt smittetryk og sammenlignder det med et dansk gennemsnit, inklusive de hotspots man har fjernet fra de svenske tal.
Vil man sammenligne på den måde, må man eventuelt sammenligne Sydsverige med Jylland.
Og så kollapser argumenterne som dominobrikker.

Citat:
“Og det er her, problemet ligger for dem der argumenterer, at statsministerens nedlukning af Danmark har bremset smitteudviklingen. Som figuren nedenfor viser med al tydelighed, toppede antallet af nyindlæggelser den 25. marts med 94 og faldt derefter relativt jævnt med cirka tre om dagen i næste fire uger. Havde nedlukningen været vigtig for smitteudviklingen, burde man have set en gradvis nedbremsning i udviklingen fra omkring den 30. marts, og absolut ikke en top på udviklingen med et jævnt efterfølgende fald næsten en uge før da”.

Kommentar:
Ser man på smittetryk, er udviklingen i antal aktive smittede et noget bedre tal at se på, end indlæggelser (som vil være påvirket af aldersfordelingen blandt de smittede).
Ser man på antal af aktive smittede, er det indlysende at smitten topper som man skulle forvente, med en nedlukning som får en effekt med ca. 2-3 ugers forskydelse.

https://www.facebook.com/kurt.dejgaard/posts/10158420946798373

Det kan man måske godt sige, at det ikke er. Men for det første er det den absolut bedste sammenligning med Danmark, der ikke har lukket samfundet ned. For det andet får man den samme sammenligning, selvom man kun er på Danmark udenfor hovedstadsområdet. Den umiddelbart væsentligste forskel er, at den generelle dødelighed (også udenfor virussæsonen) er en lille smule lavere i resten af landet, og derfor måske endda mere sammenlignelig med Skåne, Halland og Blekinge.

Jeg mener som udgangspunkt, at udvælgelsen af sammenligningsgrundlaget selvfølgelig er vigtig. Det er netop derfor, at jeg har valgt Skåne, Halland og Blekinge, der er det mest sammenlignelige område i verden, der har ført en anden slags politik end Danmark.
Mht. Tegnells udmelding, er hans hovedbekymring at man ikke beskyttede de meget gamle tilstrækkeligt. Det er jeg da enig i, men det rykker jo ikke noget ved konklusionerne her. Og hele sammenligningen med svenske forhold rykker jo heller ikke noget ved den anden del af analysen.

Hvordan har du det med udmeldingerne fra den svenske statsepidemiolog? Eksempelvis (men ikke alene) i denne artikel: https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-06-03-svensk-statsepidemiolog-kigger-indad-vi-skulle-have-lavet-en-mellemting

Hej Mikkel. Det er et rigtigt godt spørgsmål. Min fornemmelse, som er bekræftet af et par læger jeg kender, er at folk enten får influenza eller corona, men kun meget, meget sjældent begge dele. Det er lidt ligesom, det ser ud til at folk enten får influenza A eller B, men ikke begge dele, i almindelige influenzasæsoner.