Kommentarer til: Nedlukningen: Ingen effekt (2)

Af: Hvor effektive er nedlukninger? | Punditokraterne

Hvor effektive er nedlukninger? | Punditokraterne — Tue, 04 Aug 2020 08:16:43 +0000

[…] anden form for nedlukningspolitik, og de fleste gør stadig. Vi har tidligere skrevet om emnet her, her, her og her hvor vi har problematiseret den nærmest blinde tiltro til, at regeringens […]

Af: Mattias

Mattias — Tue, 16 Jun 2020 16:37:37 +0000

Som svar til Christian Bjørnskov.

Tak for svar!

Först og fremmest lige en lille ting som jeg ikke fangede i förste omgang – inkubationstid (tid smitte -> symptomer) er ikke 7-10 dage, den er 2-14 med gennemsnit 5. Minor thing.

Jeg er enig i 1) – Köbenhavn er lidt forud i forlöbet til at starte med, og jeg er også enig i att Stockholm overhaler (omkring den 22-25/3). Det hänger i min optik meget fint sammen tidsmässigt med at vi i Sverige (desvärre) undlod at beslutte om mere omfattende restriktioner. Hvad er der ellers der forklarer at Stockholm overhaler lige netop på dette tidspunkt hvor man kunne forvente at en lockdown ville göre forskel? Og hvad er det der gör at det går så skidt i Stockholm men ikke i Oslo, Köbenhavn eller Helsinki?

Jeg forstår ikke helt hvad du mener under 3). Jeg mener omvendt at Stockholm bliver ved med at stige, både på dödsfald og indläggelser (c19.se) i 7-15 dage efter at Köbenhavn har nået sin peak i skiftet marts-april. Den er lidt tricky, fordi i Stockholm er peak dödsfald nästen en uge inden peak indläggelser. Det undersöges pt om dette delvist er fordi mange ikke fik adgang til sygehus/intensivafdeling (https://www.aftonbladet.se/nyheter/samhalle/a/lAyePy/dokument-visar-de-prioriteras-bort-fran-intensivvard).

Vi skal heller ikke glemme at der stadig er nästen 500 (468) indlagte med COVID-19 i Stockholm. Det er nästen dobbelt så mange som var indlagt i Köbenhavn når situationen var som aller värst (ca 260). (Sidebemärking: Stockholm har p.t. stadigväk ca 10% overdödelighed (sammenlignet 15-19) iflg den seneste statistik fra scb.se.)

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Tue, 16 Jun 2020 14:07:26 +0000

Vi kan ikke gøre det helt samme, da jeg ikke kan finde daglige tal for nyindlæggelser i Stockholm. Men sammenligner man de generelle ugentlige dødelighedstal – som er forskudt en ekstra tand ifht. smittetidspunkt – kan man se tre ting: 1) Smitten starter med at stige omtrent en uge tidligere i København; da stigningen kommer, sker den meget hurtigere i Stockholm, der derfor ender som velkendt med mange flere dødsfald; og 3) toppen ligger nogle få dage senere i Stockholm end i København, hvorefter smittetrykket falder hurtigt igen. Begge hovedstadsområder er iøvrigt tilbage på almindelig dødelighed.
Stockholm er naturligvis langt hårdere ramt end København, men selve profilen på kurverne og dermed timingen i smittestigning – toppunkt – smittefald er forbløffende ens. Den svenske er blot forskudt i både start og top nogle få dage i forhold til den danske.

Af: Mattias

Mattias — Tue, 16 Jun 2020 12:53:49 +0000

Hvordan ser det ud hvis du ikke bruger lige netop Sveriges mindst ramte område, og istedet sammenligner udviklingen i hovedstadsområde vs hovedstadsområde, normeret for tidspunkt da begränsninger blev indfört? (Omkr 16. marts i Sverige.) Stockholm og Köbenhavn havde meget lignende udvikling i pandemiens begyndelse.

Af: Tryghed før frihed? Tanker om en P1 debat. – Liberale tanker

Tryghed før frihed? Tanker om en P1 debat. – Liberale tanker — Sun, 14 Jun 2020 13:35:58 +0000

[…] er man via økonometriske analyser nået til den konklusion, at Statens nedlukning ikke har haft nogen positiv effekt på dødeligheden. Tværtimod viser det sig, at dødeligheden i Danmark faldt langsommere end i Sydsverige. Skulle […]

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Tue, 09 Jun 2020 08:40:21 +0000

Som svar til Jens Praestgaaard. Vi har ingen mulighed for at lægge data og kode op her på stedet, men jeg deler selvfølgelig gerne det hele.

Af: Jens Praestgaaard

Jens Praestgaaard — Mon, 08 Jun 2020 18:24:52 +0000

Tak til professor Bjørnskov for det grundige svar. Jeg kan ikke umiddelbart udfra det skrevne se, hvilken model der er brugt, jeg går ud fra, at de signifikante estimater i række 1 er forskellen i Poissonfordelings parameteren fra DK til Sydsverige, SH til sydsverige etc?

I betragtning af sagens betydning for at forstå dansk politik under nedlukningen vil jeg opfordre professor Bjørnskov til at offentliggøre talmaterialet og den fulde statistiske analyse her på bloggen. Det må være muligt?

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Mon, 08 Jun 2020 12:38:40 +0000

Som svar til Kurt Dejgaard. Det gør ingen forskel, da vi økonometrisk ser på_udviklingen_og ikke det akkumulerede niveau. Men hvis du er bekymret for niveauet, er det værd at notere sig, at Sjælland og Hovedstaden har haft 467 dødsfald indtil idag med 1,9 millioner indbyggere. Det er 24,4 per 100.000, altså markant højere end Sydsverige. Estimatet for sammenligningen mellem Sydsverige og Sjælland-Hovedstaden er 0,089 mens det er 0,076 for sammenligningen med Jylland-Fyn. Procentforskellen er således statistisk den samme.

Af: Kurt Dejgaard

Kurt Dejgaard — Mon, 08 Jun 2020 12:24:02 +0000

Her er hvad jeg umiddelbart har kunnet grave frem af tal for Jylland og Skåne-Halland-Blekinge

Jylland
Indb.: 2.582.532
Covid-19 dødsfald: 126
Dødsfald pr 100.000: 4,88

Skåne-Halland-Blekinge
indb.: 1.729.512
Covid-19 dødsfald: 235
Dødsfald pr 100.000: 13,59

Altså en overdødelighed på lige knap 3 gange for Skåne-Halland-Blekinge

Ændrer det dermed at sammenligne regioner, fremfor at sammenligne landene Danmark-Sverige?

Ikke meget…