Indlysende forhold og bivirkninger 10: Skatterne rammer andre end man tror.

Næsten ingen danskere betaler skat. Eller rettere: Næsten ingen indbetaler skat. Indkomstskatterne afregnes af arbejdsgiverne, og afgifterne indbetales af de virksomheder, som sælger os ting. Men alligevel ved de fleste af os godt, at vi som forbrugere og lønmodtagere ender med regningen.  

Ved sidste valg slog Partiet Klaus Riskjær Petersen sig op på en politik om, at ”virksomhederne” skulle betale noget mere i skat, og ”borgerne” noget mindre. Det kunne de fleste formentlig godt gennemskue (partiet fik i hvert fald ikke stemmer nok til at komme i Folketinget). ”Virksomhederne” eksisterer kun som foreløbige i juridiske enheder. I sidste ende tilfalder værditilvæksten lønmodtagerne, ejerne og kreditorerne, som alle er en del af ”borgerne”. Derfor kan man ikke beskatte ”virksomhederne” i stedet for ”borgerne”. Man kan kun flytte rundt på regningen mellem borgerne. 

Men hvad med når vi taler om beskatningen ud over disse enkle eksempler? Her er de færreste klar over, hvor regningerne i virkeligheden ender. Eller rettere: Regningen havner ofte andre steder, end man tror. Der findes en gammel økonomisk disciplin, som handler om præcis det: Skatternes incidens. 

Det er af gode grunde tit svært at gennemskue incidensen af skatterne. Det måske bedste eksempel er selskabsskatten. Selv dem, der godt er klar over, at regningen for selskabsskatten havner hos borgerne, er ikke opmærksomme på, at den i høj grad bæres af lønmodtagerne. Derfor kan den sælges som en skat på ”de rige”, selv om den rent faktisk primært betales af lønmodtagerne og overførselsindkomstmodtagerne.  

Forklaringen er et centralt resultat fra incidensteorien. Den viser, at skatterne rammer de mindst mobile faktorer. Umiddelbart betales selskabsskatten naturligvis formelt af ejerne. Men hvis afkastet af danske investeringer afviger fra udenlandske, er det ret let at flytte investeringer til udlandet, indtil forskellen i afkast efter selskabsskat er udlignet igen. Det kan opnås ved at investere mindre i Danmark. Dermed falder størrelsen af kapitalapparatet. Og med mindre kapitalapparat bliver arbejdskraften mindre produktiv. Det får efterspørgslen efter den til at falde. Hvis arbejdskraften var lige så mobil som kapitalen, ville udbuddet også falde. Men fordi arbejdskraften er langt mindre mobil, bliver lønningerne lavere.  

I sidste ende havner regningen altså hos arbejdskraften i form af lavere lønninger end ellers. Og fordi vi regulerer overførselsindkomsterne med lønudviklingen, er overførselsindkomstmodtagerne endda også med til at betale selskabsskatten.  

Se her for en mere grafisk forklaring og her for en oversigt over forskningen

Effekten er velkendt økonomisk, men ikke af den brede offentlighed. Derfor er selskabsskatten velegnet til en politik, der går ud på at fodre hunden med sin egen hale. Men præcis som med hunden, bliver lønmodtagerne dårligere stillet. Der er ret store forvridningsomkostninger ved at opkræve selskabsskat i stedet for at opkræve de samme penge gennem direkte skat på løn og overførsler. 

En lidt mere teknisk note:  

Der er en ret simpel formel for incidens, det kan være værd at huske på. Den siger, at efterspørgselssidens andel af en skat på et marked svarer til Es/(Es+Ed). Udbudssidens andel er Ed/(Es+Ed). E er den nominelle elasticitet i udbud og efterspørgsel (s = udbud, d = efterspørgsel). Elasticiteten siger noget om, hvor kraftigt udbud henholdsvis efterspørgsel reagerer på en prisændring. Hvis f.eks. udbuddet reagerer meget kraftigt på grund af høj elasticitet, så nærmer efterspørgselssidens andel sig én (når udbuddet er uendeligt elastisk).  

Det er altså følsomheden og ikke den formelle skattepligt, som spiller en rolle. Selv om butikker formelt skal betale momsen, så rammer den forbrugerne, fordi vareudbuddet er meget mere elastisk end efterspørgslen. Det er let at flytte udbuddet fra land til land, men dyrt og besværligt at grænsehandle. 

3 thoughts on “Indlysende forhold og bivirkninger 10: Skatterne rammer andre end man tror.

  1. Pingback: Ved socialdemokraterne slet ikke, hvordan økonomien fungerer? | Punditokraterne

Leave a Reply to Nikolaj StenbergCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.