Det er et rigtigt godt spørgsmål, og der er bestemt en glidende overgang fra alvorlige uroligheder til decideret borgerkrig. Men hvis der skal være tale om borgerkrig, må der også være en klar og identificerbar part der er imod staten. Den må have en form for ledelse, og urolighederne kan ikke bar være sporadiske og spredt tilfældigt udover et land. Den engelske borgerkrig stod f.eks. mellem royalister og parlament, den amerikanske mellem syd- og nordstater, og borgerkrigen i Rwanda i 1990-94 mellem regeringen – der repræsenterede Hutu-gruppen – og RPF–Inkotanyi der repræsenterede Tutsier. Så mens der er voldsomme uroligheder flere steder i USA, er der meget langt fra tale om en borgerkrig.

Situationen i USA har (mindst) det seneste halve år været meget turbulent. Vi har bl.a. læst om bevæbnede civile, der har skudt ind i “black Live matter” demonstrationer, om civilbefolkningen, der åbenlyst trodser corona-restriktioner, og forleden læste jeg en artikel om, at FBI anser terrortruslen fra bevæbnede grupper på den indenlandske højre- og venstrefløj som mere alvorlig end truslen fra islamister.

Mit spørgsmål er derfor, om der i forskning opereres med nogle kriterier for, hvornår et land de facto befinder sig i borgerkrig?