Nordjyllands nyttesløse nedlukning

Mellem jul og nytår besluttede statsministeren at forlænge den meget restriktive nedlukning af det danske samfund. Næsten alle partier støtter nedlukningerne, og danske medier er ikke ligefrem kritiske overfor politikken. Det er ikke overraskende, da man bliver angrebet hvis man stiller spørgsmål ved, om nedlukninger gør nogen forskel overfor den nye coronavirus. Mange, der ellers følger forskningen, holder derfor mund med at der findes i hvert fald 24 studier, der finder enten meget små eller slet ingen effekter af nedlukninger.

Der var naturligvis god grund til at være skeptisk, da der kun var få studier. Fælles for de 24 er dog, at de alle tager udgangspunkt i virkelige data og ikke computermodeller, mens de metodisk er meget forskellige, og også ser på forskellige lande eller områder. Ingen af dem er perfekte, men fællesmængden af studierne er klokkeklar.

De metodiske bekymringer er dog minimale i et nyt studie, som professor Kasper Planeta Kepp (DTU) og jeg har udført sammen. Vi har foretaget en konkret evaluering af de ekstreme nedlukninger af syv kommuner i Nordjylland, efter at regeringen besluttede at mink var farlige. Der er tale om et næsten perfekt quasi-eksperiment – som er meget sjældne i samfundsvidenskaberne – fordi de syv kommuner ikke havde anderledes smittetal eller -udvikling end de fire kommuner i regionen, der ikke blev lukket ned. De var heller ikke statistisk forskellige i løbet af virussens første bølge i foråret, så vi har to grupper af kommuner, der på alle relevante faktorer er ens, men hvor kun den ene blev voldsomt lukket ned.

Vores papir, der har titlen “Lockdown Effects on Sars-CoV-2 Transmission – The evidence from Northern Jutland”, er nu online og frit tilgængeligt for alle. Vores metode er standard i samfundsvidenskaberne: Vi estimerer effekten af nedlukningen der annonceredes den 4. november for syv af de 11 kommuner henover 91 dage i september, oktober og november. Det tillader os at inkludere såkaldte fixed effects for hver kommune, hver uge og hver ugedag (for at tage hensyn til, at dem der bliver testet fredage og i weekenden nok ikke er da samme som mandag-torsdag).

Resultatet er statistisk et nul: En lille effekt, der er meget langt fra statistisk signifikans, og som vi kan vise endda er drevet af sammenligningen med Morsø kommune. Kasper og jeg finder med andre ord, at en ekstrem nedlukning hvor folk ikke engang kunne rejse over kommunegrænsen, og som påvirkede 126.000 jobs i regionen, overhovedet ikke påvirkede smitteudviklingen. Den skabte alvorlige økonomiske skadevirkninger, og ødelagde folks sociale liv, men til ingen verdens nytte.

Vores studie af en næsten perfekt situation i Nordjylland understreget således, hvad resten af den nye forskning viser – og hvad WHOs epidemiguidelines understregede indtil januar 2020: Nedlukninger er ikke effektive redskaber mod en epidemi, skaber enorme økonomiske skadevirkninger, og risikerer at ødelægger kultur, civilsamfund og folks mentale helbred. De bør holde op.

12 thoughts on “Nordjyllands nyttesløse nedlukning

  1. kjeldflarup

    Retfærdigvis må man jo spørge, om der overhovedet er studier, som viser at nedlukninger virker.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Det kan vores studie i sagens natur ikke sige noget om, da den slags politik er fælles for hele Danmark. Men taget kig på WHOs litteraturoversigt fra før coronavirussen ankom:
      https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/329439/WHO-WHE-IHM-GIP-2019.1-eng.pdf?ua=1
      Der er virkelig ingen evidens for, at de skulle virke. Det samme bekræftes af det danske studie i samarbejde med Salling Group, og et amerikansk i samarbejde med the Marine Corps.

      Svar
  2. Lasse Aaskoven

    Interessant, men ikke særligt overraskende.

    Alle modeller synes dog (så vidt jeg kan se) at være med lagged afhængig variabel, hvilket er lidt af en variansrøver (plus hele balladen om fixed effects etc.). Er resultaterne ens uden en lagged afhængig variabel?

    Ift. visualiseringen kunne I måske inkludere et plot, der viste “effekten” af nedlukningen eksempelvis i løbet af 20 dage (altså 10 dage før ikrafttrædelse og 10 dage efter). Det synes jeg altid er en fed måde at visualiser pre-trends på.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Du har ret i, at det er en variansrøver, men det gør ingen forskel her. De syv ‘treatede’ kommuner og de fire andre havde samme udvikling før nedlukningen og samme efter nedlukningen.
      Mht. visualiseringen har vi en figur et eller andet sted i appendikset, der basalt set gør det, du foreslår.

      Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Der er ikke en præcis dato at finde, men man kan se at WHO har ændret politik og guidelines fra tidligt i 2020.

      Svar
      1. Henrik Krog Nielsen

        Altså fra før corona slog rigtigt igennem. Så må det jo være ud fra tidligere erfaringer – ved du noget hvilke tidligere erfaringer?

        Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.