Hvad fortalte SSI os om vigtigheden af frivillige adfærdsændringer?

På trods af en voksende litteratur, der dokumenterer, at effekten af nedlukningerne er yderst begrænset, om ikke helt fraværende, vedbliver debatten med at florere på sociale medier. Ofte henvises der til virologer eller epidemiologer, som har udtalt sig skråsikkert om effekterne, uden tilsyneladende at have andet end mavefornemmelser at have deres udtalelser i.

Lad os derfor i dag se på, hvad SSI’s modelbyggere – der i et eller andet omfang kan ses som proxy for ”virolog/epidemilog X, Y, Z siger”-påstandene på sociale medier – har tilkendegivet om vigtigheden af frivillige adfærdsændringer. Som jeg tidligere har beskrevet, har deres model-fremskrivninger været notorisk forkert, men det er økonomernes fremskrivninger jo også tit, uden at det giver grund til at forkaste indsigten fra modellerne.

Nedenstående figur er fra SSI’s rapport fra 2. april 2020, ”Ekspertrapport: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for delvis genåbning af Danmark”, og viser den modellerede belastning på intensiv afhængig af, om man gennemførte en lille, mellem eller stor genåbning, og et scenarie, hvor man gennemførte en lille genåbning, men hvor befolkningen holder op med at holde social distance og følge hygiejnerådene – altså dropper de frivillige adfærdstilpasninger til COVID-19-pandemien (meget kort fortalt var den lille genåbning en delvis åbning af skolerne og daginstitutionerne, mens den store genåbning var en åbning af stort set hele samfundet, herunder liberale erhverv, storcentre, restauranter mv.)

I tabellen nedenfor har jeg aflæst belastningen i peak for at kunne vurdere betydningen af den frivillige adfærd i SSI’s modeller.

Tabellen taler sit tydelige sprog. Lavede man en stor genåbning, ville man have 55% flere indlagte i peak i forhold til en lille genåbning. Men glemte befolkningen social afstand, ville konsekvensen være 226% flere indlagte. SSI’s vurdering var altså, at den frivillige adfærd var mere end fire gange vigtigere end den store genåbning.

Siden SSI lavede deres modelkørsler, er der kommet en stor mængde litteratur, der underbygger deres modelforudsætninger, om end SSI faktisk ser ud til at undervurdere effekten af den frivillige adfærd betydeligt. Mit eget litteraturstudie finder, at de frivillige adfærdsændringer i gennemsnit var 10 gange vigtigere end nedlukningen.

Måske var det derfor, at genåbningerne aldrig førte til stigende smitte, som SSI ellers troede….

12 thoughts on “Hvad fortalte SSI os om vigtigheden af frivillige adfærdsændringer?

  1. Ove Junne

    Efter at have set dig og Christian Bjørnskov blive konfronteret af Michael Bang Petersen og Jens Lundgren i et CEPOS webinar, undrer det mig, at du fremturer. Der er så meget empirisk materiale, der demonstrerer, at frivillige adfærdsændringer ikke kan dæmme op for pandemien. Det er ikke fordi folk er dumme (jo, nogle er), men fordi vores hjerner simpelthen ikke er indrettet på at bearbejde sådanne trusler. Derfor er det meget menneskeligt, at når det bare lysner en lille smule, så sænker man paraderne, og så stiger kontakttallet omgående.

    Som Jens Lundgren så pædagogisk forklarede jer, så er det eneste middel, der virker i en uvaccineret befolkningen, social afstand stor nok til at virus ikke kan vandre fra det ene individ til det andet. Men at det kniber, fortæller adskillige historier om:

    – For tiden er det nok Dubai-rejserne, der trækker flest overskrifter
    – Men der er også næsten daglige rapporter om private fester med alt for mange mennesker.
    – Selv er jeg aldersmæssige på grænsen af at være i risikogruppen, og jeg har i min mail en invitation til et middagsselskab for 14 jævnaldrende, som arrangørerne ingen grund så til at aflyse.
    – Forleden hørte jeg om en familie på 7, der var taget på indkøbsudflugt i Bilka, selvom anbefalingen (altså frivilligt) er, at der kun handler 1 fra hver husstand.
    – Og i London (af alle steder) måtte myndighederne gribe ind overfor en bryllupsfest med 400 deltagere.

    På CNN var der for noget tid siden en artikel om, hvordan flere stater for sent måtte indse, at det ikke havde været tilstrækkeligt at stole på befolkningens sunde fornuft, og det skal ses i lyset af, at USA hastigt nærmer sig ½ million COVID-19 døde.

    Når alt det er sagt, er det for mig ikke alle nedlukning tiltag, som virker lige intelligente. Specielt finder jeg det bund uretfærdig og konkurrenceforvridende at hypermarkeder fortsat kan sælge non-food, når specialforretninger skal holde lukket.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Lundgren kom desværre til at påstå et par ting, som han ikke har noget belæg for i debatten – måske fordi han hidsede sig op.
      Mht. nedlukningerne er her det seneste studie. Læg mærke til, at det er nogle af de tungeste navne i forskningen, der står bag det. Og de konkluderer, at nedlukninger ingen effekt har haft.
      https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/eci.13484

      Svar
      1. Ove Junne

        Vil du være rar at uddybe? Gerne uden at inkludere ad hominem argumenter som Jens Lundgrens sindstilstand

        Svar
        1. Christian Bjørnskov

          Jeg pegede på, at virussen primært er ‘farlig’ for folk i nogle små, veldefinerede risikogrupper og regnede med, at alle forstod det henviste til dødstal. Lundgren blev meget ophidset og påstod det var helt forkert med henvisning til tal på hvem der bliver syge. Så jeg gik ud fra at han gjorde det af ren ophidselse, fordi aldersfordelingen er velkendt og meget klar. Den kan findes hos SSI, CDC og mange andre steder, og er den samme overalt.

          Svar
          1. Ove Junne

            Når man kan følge med i, hvor svært det er for SST at definere vaccine-segmenter, er det vist rimeligt at stille spørgsmål ved, hvor veldefineret den risikogruppe nu er.

            Lundgren siger: »Altså det faktum i sagen er, når vi lige snakker om den dér lille gruppe som virus er farlig for så er det jo simpelhed bare sludder og vrøvl. Undskyld jeg siger det. Det hjælper ikke noget, at du bliver ved med at sige det, og andre siger det, når det ikke er sandt. Altså, gennemsnitsalderen for folk, der bliver indlagt med COVID er omkring 60 år og hvor 25% er yngre end 52 år, så det er jo ikke en lille gruppe af samfundet.«

            Det handler altså ikke i første omgang om, hvem der dør af sygdomme (kynisk set letter de jo både presset på indlæggelserne og er dermed også en økonomisk gevinst). Det handler om alle dem, der gennem indlæggelse og behandling overlever sygdommen.

            Som du selv gør opmærksom på, Christian, har vores sundhedssystem en begrænset kapacitet, og jo mere af den, der optages af COVID-patienter, des mindre er der til behandling af andre sygdomme.

            Så er det i grunden ikke meget fornuftigt med nogle centralt vedtagne tiltag for at holde smitten nede?

            Svar
            1. Christian Bjørnskov

              Nej,. det mener jeg ikke. Grunden er, at der efterhånden er solidt forskningsgrundlag for at konkludere, at de tiltag der er prøvet, ikke har gjort nogen forskel. Så man kan naturligvis mene, at der burde være centrale tiltag for at holde smitten nede. Argumentet dur bare ikke, når de centrale tiltag man taler om, viser sig ikke at have nogen virkning.

              Svar
              1. Ove Junne

                Jeg skal lige være sikker på, at jeg helt har forstået dig.

                Du er altså parat til at satse hele din akademiske integritet på tesen: »Danmark havde opnået mindst den samme reduktion i nye dagligt smittede og dagligt antal nyindlagte og døde foruden en mindst lige så langsom udbredelse af mutationen B.1.1.7, hvis regeringen på sit pressemøde den 5. januar havde ophævet alle restriktioner i stedet for at stramme dem.«

                Må jeg citere dig for det?

                Svar
                1. Christian Bjørnskov

                  Du må citere mig for at sige, at det er implikationen af de empiriske studier, vi nu har af nedlukninger. Du må også gerne notere, at det faktisk også var konsensussen i bl.a. WHO før Kina valgte at lukke ned.

                  Svar
                  1. Jonas Herby

                    Hej Christian

                    Viser forskningen ikke — hvis man skal være præcis — at det ikke har nogen effekt at være strengere end den mindst strenge?

                    Så implikationen er vel, at et forsamlingsforbud på 50 (eller måske endda 500, som det var længe i Sverige i marts?) er alt rigeligt.

                    Svar
    1. Ove Junne

      Tak Jonas, det er virkelig interessant, og er med til at nuancere debatten om farligheden af COVID-19. Jeg har bare opfattelsen af, at dit indlæg handler om, at (skal jeg udtrykke det i populære termer) »folk i almindelighed er så gode til at passe på sig selv, at regerings-styrede nedlukninger er unødvendige«. Her mangler jeg i høj grad indspark fra psykologien og neurovidenskaben.

      Svar
    2. Christian Bjørnskov

      Et kort svar til dit sidste spørgsmål: Min forskning kan kun etablere, at nedlukninger udover det mindst strenge vi observerer – og i den artikel er det Sverige i foråret og sommeren – ikke har nogen effekt. Men det nye studie af Bhattacharyya et al., der udkom for nogle uger siden, demonstrerer at nedlukning udover de traditionelle anbefalinger til frivillig adfærd, ikke har nogen effekt.

      Svar

Leave a Reply to Ove JunneCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.