Et kort svar til dit sidste spørgsmål: Min forskning kan kun etablere, at nedlukninger udover det mindst strenge vi observerer – og i den artikel er det Sverige i foråret og sommeren – ikke har nogen effekt. Men det nye studie af Bhattacharyya et al., der udkom for nogle uger siden, demonstrerer at nedlukning udover de traditionelle anbefalinger til frivillig adfærd, ikke har nogen effekt.

Hej Christian

Viser forskningen ikke — hvis man skal være præcis — at det ikke har nogen effekt at være strengere end den mindst strenge?

Så implikationen er vel, at et forsamlingsforbud på 50 (eller måske endda 500, som det var længe i Sverige i marts?) er alt rigeligt.

Du må citere mig for at sige, at det er implikationen af de empiriske studier, vi nu har af nedlukninger. Du må også gerne notere, at det faktisk også var konsensussen i bl.a. WHO før Kina valgte at lukke ned.

Jeg skal lige være sikker på, at jeg helt har forstået dig.

Du er altså parat til at satse hele din akademiske integritet på tesen: »Danmark havde opnået mindst den samme reduktion i nye dagligt smittede og dagligt antal nyindlagte og døde foruden en mindst lige så langsom udbredelse af mutationen B.1.1.7, hvis regeringen på sit pressemøde den 5. januar havde ophævet alle restriktioner i stedet for at stramme dem.«

Må jeg citere dig for det?

Nej,. det mener jeg ikke. Grunden er, at der efterhånden er solidt forskningsgrundlag for at konkludere, at de tiltag der er prøvet, ikke har gjort nogen forskel. Så man kan naturligvis mene, at der burde være centrale tiltag for at holde smitten nede. Argumentet dur bare ikke, når de centrale tiltag man taler om, viser sig ikke at have nogen virkning.

Når man kan følge med i, hvor svært det er for SST at definere vaccine-segmenter, er det vist rimeligt at stille spørgsmål ved, hvor veldefineret den risikogruppe nu er.

Lundgren siger: »Altså det faktum i sagen er, når vi lige snakker om den dér lille gruppe som virus er farlig for så er det jo simpelhed bare sludder og vrøvl. Undskyld jeg siger det. Det hjælper ikke noget, at du bliver ved med at sige det, og andre siger det, når det ikke er sandt. Altså, gennemsnitsalderen for folk, der bliver indlagt med COVID er omkring 60 år og hvor 25% er yngre end 52 år, så det er jo ikke en lille gruppe af samfundet.«

Det handler altså ikke i første omgang om, hvem der dør af sygdomme (kynisk set letter de jo både presset på indlæggelserne og er dermed også en økonomisk gevinst). Det handler om alle dem, der gennem indlæggelse og behandling overlever sygdommen.

Som du selv gør opmærksom på, Christian, har vores sundhedssystem en begrænset kapacitet, og jo mere af den, der optages af COVID-patienter, des mindre er der til behandling af andre sygdomme.

Så er det i grunden ikke meget fornuftigt med nogle centralt vedtagne tiltag for at holde smitten nede?

Tak Jonas, det er virkelig interessant, og er med til at nuancere debatten om farligheden af COVID-19. Jeg har bare opfattelsen af, at dit indlæg handler om, at (skal jeg udtrykke det i populære termer) »folk i almindelighed er så gode til at passe på sig selv, at regerings-styrede nedlukninger er unødvendige«. Her mangler jeg i høj grad indspark fra psykologien og neurovidenskaben.

Jeg pegede på, at virussen primært er ‘farlig’ for folk i nogle små, veldefinerede risikogrupper og regnede med, at alle forstod det henviste til dødstal. Lundgren blev meget ophidset og påstod det var helt forkert med henvisning til tal på hvem der bliver syge. Så jeg gik ud fra at han gjorde det af ren ophidselse, fordi aldersfordelingen er velkendt og meget klar. Den kan findes hos SSI, CDC og mange andre steder, og er den samme overalt.

Vil du være rar at uddybe? Gerne uden at inkludere ad hominem argumenter som Jens Lundgrens sindstilstand

Lundgren kom desværre til at påstå et par ting, som han ikke har noget belæg for i debatten – måske fordi han hidsede sig op.
Mht. nedlukningerne er her det seneste studie. Læg mærke til, at det er nogle af de tungeste navne i forskningen, der står bag det. Og de konkluderer, at nedlukninger ingen effekt har haft.
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/eci.13484

Som Jens Lundgren så pædagogisk forklarede jer, så er det eneste middel, der virker i en uvaccineret befolkningen, social afstand stor nok til at virus ikke kan vandre fra det ene individ til det andet. Men at det kniber, fortæller adskillige historier om:

– For tiden er det nok Dubai-rejserne, der trækker flest overskrifter
– Men der er også næsten daglige rapporter om private fester med alt for mange mennesker.
– Selv er jeg aldersmæssige på grænsen af at være i risikogruppen, og jeg har i min mail en invitation til et middagsselskab for 14 jævnaldrende, som arrangørerne ingen grund så til at aflyse.
– Forleden hørte jeg om en familie på 7, der var taget på indkøbsudflugt i Bilka, selvom anbefalingen (altså frivilligt) er, at der kun handler 1 fra hver husstand.
– Og i London (af alle steder) måtte myndighederne gribe ind overfor en bryllupsfest med 400 deltagere.

På CNN var der for noget tid siden en artikel om, hvordan flere stater for sent måtte indse, at det ikke havde været tilstrækkeligt at stole på befolkningens sunde fornuft, og det skal ses i lyset af, at USA hastigt nærmer sig ½ million COVID-19 døde.

Når alt det er sagt, er det for mig ikke alle nedlukning tiltag, som virker lige intelligente. Specielt finder jeg det bund uretfærdig og konkurrenceforvridende at hypermarkeder fortsat kan sælge non-food, når specialforretninger skal holde lukket.