Det er et rigtigt godt spørgsmål fordi Pinochet-kuppet i Chile var specielt på flere måder. Først er det almindeligt kendt, at regimet forsøgte sig med økonomisk politik de første otte måneder og derefter gav op. De fik derefter de otte såkaldte Chicago Boys til at designe deres reformpolitik, der gav et enorm boost til Chiles økonomiske udvikling. Men for det andet kom kuppet på baggrund af Allende-styrets katastrofale politik, der havde udløst massiv inflation og en dyb økonomisk krise.
Når man således ser på de ulighedsdata fra universitetet i Göttingen, som vi bruger i studiet, falder de fattigste 20 procents andel af indkomsten efter kuppet, og nogen kan derfor påstå, at det gav større ulighed. Men ser man længere tilbage er det klart, at uligheden havde været stigende siden midt/sidst i 60erne og den blot fortsatte med mindre styrke ind i Pinochet-tiden. Kommer man til omkring 1986-1987 er uligheden stoppet med at stige. Alt efter hvilken indikator man bruger, er den derefter stabil eller faldende. Det bedste bud på et svar er derfor, at Pinochet-regimet faktisk ikke gjorde noget særligt ved fordelingen af forbrug og indkomster.

Michael og Pauls argumenter er faktisk ret gode, men så vidt jeg husker fandt vi ikke ret meget da vi prøvede det. Helt generelt ser det ud til, at vores resultater er drevet af succesfulde militærkup mod civile regimer, og de er tydeligt drevet af forskelle i fordelingen af forbrug i stedet for indkomster. Michael og Paul ser på effekterne af demokratiseringer, som er noget længerevarende og fredelige begivenheder. Så vi kan selvfølgelig ikke afvise, at den slags effekter dukker op på længere sigt.
Derudover er jeg meget enig i, at det er godt at se, at ny autokratiforskning ikke behandler alle autokratier som ens – men også overrasket over, at folk ikke har gjort det tidligere. I flere af papirerne i kupprojektet har vi siddet med fornemmelsen, at der da må have været folk, der så på det før nu.

Har I prøvet at se om effekterne er heterogene når man interagerer med uligheden før kuppet, i stil med de hers argumenter: https://www.cambridge.org/core/journals/american-political-science-review/article/abs/democratization-and-the-conditional-dynamics-of-income-distribution/4521438A36A90F97AD4E760289549638

I det hele taget er det fedt at se, hvordan den nyere autokratiforskning er begyndt at tage meget mere seriøst at diktatorer (og kupmagere) kan have flere former for sociale baser og støtter end bare økonomiske eliter.