Hvorfor lukker myndighederne skolerne?

Det er blevet et populært redskab for myndighederne at lukke skoler ned, når smitten rører på sig i en kommune. I februar blev skolerne i Kolding (postnr. 6000) og Ishøj lukket ned. Og senest er Vallensbæk, Brøndby, Høje-Taastrup og Gladsaxe (og endnu engang Ishøj) blevet lukket ned.

I dag skal vi derfor se på, hvor godt timet skolelukninger og -åbninger er i forhold til smittespredningen i kommunerne. Som vi vil se, forekommer lukningerne at være ret tilfældige, og det stiller naturligvis det oplagte spørgsmål, om de overhovedet har en mærkbar effekt på smitten, eller om de primært bidrager til at skade og frustrere børnene, deres forældre og forældrenes arbejdsgivere.

Frem til 7. februar var alle skoler i Danmark helt lukket. Men 8. februar åbnede de igen for de mindste klasser (0.-4. klasse). Kun én uge senere kom den første gen-nedlukning i Ishøj, og ugen efter igen lukkede skolerne i Kolding (dog kun postnummer 6000). Ishøj er en lidt særlig case, så lad os starte med den enkle: Kolding.

Kolding

Ifølge ”virologerne/eksperterne” kan man først se effekten af en genåbning efter ca. 14 dage (anbefalingen er, at man venter fire dage, inden man bliver testet, hvis man har været udsat for smitte), men det forhindrede ikke sundhedsmyndighederne i at lukke skolerne i Kolding på baggrund af de stigende smittetal umiddelbart efter genåbningen.

Men som nedenstående figur viser, så var smitten faldet længe inden skolerne lukkede, og de efterfølgende 14 dage, hvor skolen var lukket (dog inkl. vinterferien), ændrede ikke umiddelbart på smitten. Og så åbnede skolerne igen uden nærmere diskussion af, om man havde fået ud af nedlukningen.

Ishøj

Ishøj er en lidt særlig case, fordi den – udover at være den første kommune, hvor skolerne blev genlukket efter åbningen 22. februar – har oplevet flere genåbninger og -lukninger. Senest blev de genlukket d. 26. marts.

Nedenstående figur viser åbninger og lukninger samt udviklingen i smitten. Det er svært at se et mønster. Smitten har ikke på noget tidspunkt været væsentligt højere end da skolerne genåbnede første gang 22. februar. Og da man genlukkede skolerne 15. februar, var smitten nærmest rekordlav. Siden åbnede og lukkede man skolerne igen, men som sagt – et klart mønster er meget svært at.

Lukningerne i Vallensbæk, Brøndby, Høje-Taastrup og Gladsaxe i slutningen af marts

26. marts lukkede skoler og SFO’er i Vallensbæk, Brøndby og Høje-Taastrup, og 31. marts fulgte Gladsaxe efter.

Nedenfor viser jeg figurerne for de fire kommuner. Igen er det særdeles svært at finde nogen form for systematik i nedlukningerne og effekten heraf.

PS til Høje-Taastrup: Lige nu ser det ud til, at de faktisk lige præcis med Høje-Taastrup timede skolelukningerne nogenlunde ift. smittespredningen. Men for det første er det en ren tilfældighed, og for det andet er det stadig særdeles tvivlsomt, om nedlukningerne overhovedet har en betydende effekt på smitten.

Bornholm

På Bornholm åbnede alle skoler 1. marts. Og vi taler ikke kun om 50% fremmøde som i andre kommuner. Alle børn kan komme i skole og modtage undervisning hver dag.

Konsekvenserne er sværere at få øje på i nedenstående figur (man skal dog være opmærksom på, at Bornholm er lidt særlig, fordi der er krav om testning mv. ved rejser til og fra øen).

Konklusion

Som udgangspunkt er ambitionen om at gribe målrettet ind lokalt rigtig god. Og langt bedre end de generelle nedlukninger, vi danskere har lidt under så længe. Er der et stort smitteudbrud på fx en skole, er der ræsonnement i at give folk en pause til at finde ud af, om de har været i kontakt med en smittet. Ingen ønsker selvsagt at smitte venner, familie og kollegaer. Men at skyde med spredhagl og lukke ned i flæng, ser altså ikke ud til at være effektivt.

Vi har nu et år levet under statens nedlukninger, uden at vi har fået fremlagt dokumentation for, at nedlukningerne er nødvendige, eller at gevinsterne står mål med generne. Nedlukningerne fremstår vilkårlige, og vilkårlige statsgreb er ikke, hvad jeg normalt forbinder med det liberale demokrati.

4 thoughts on “Hvorfor lukker myndighederne skolerne?

  1. Jesper Deding

    Hej Jonas
    Har i nogen ide, hvorvidt det her er en del af forhandlinger, debatter og diskussioner omkring nedlukningen? Jeg har hørt dr. Atlas fortælle om uvidenskabelig og groteske beslutninger i det amerikanske corona-taskforce, hvor man ikke undersøger konsekvenserne af nedlukninger tilstrækkeligt, men ikke så meget om det danske.
    Jeg har endnu ikke hørt om nedlukningsevalueringer og deres kriterier, da ansvarhavende gerne tager ære for, eller kritiserer, op og nedture i smittetryk og tilfælde uden denne slags hensyntagen til reel empiri.
    Mvh Jesper

    Svar
    1. Jonas Herby

      Nej. Jeg kender desværre ikke til, at man har lavet den slags. Snarere tværtimod.

      Kåre Mølbaks skrev i sit afskedsbrev, at »disse [lokale] udbrud blev over sommeren og i begyndelsen af efteråret håndteret primært med lokale tiltag. Et godt eksempel på dette er smitten i Aarhus i første halvdel af august 2020, hvor kommunale tiltag understøttet af omfattende testindsats bragte smitten under kontrol«.

      Men som jeg har skrevet om her: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE12725374/nu-skal-vi-have-danmark-genaabnet-regeringens-coronapolitik-bygger-paa-aarhushistorier/

      fulgt op med data her: https://punditokraterne.dk/2021/02/01/anekdoter-fra-covid-19-nedlukninger-i-danmark/

      Så var Kåre Mølbaks fortælling forkert. Smitten faldt i Aarhus, inden regeringen greb ind.

      Svar
      1. Jesper Deding

        Tak Jonas. Desværre, var det det svar jeg regnede med. Evaluering af tiltagene er tilsyneladende sparsomme og ikke proportionel med indsatsens, og frygtens, størrelse.

        Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.