Hvis ikke en ejendomsskattestigning kunne væltes over i lejen, så ville et ejendomsselskab lide likviditetsdøden og ingen ved deres fulde fem ville foretage investeringen.

Alternativet ville være at stoppe huslejereguleringen og lade udlejer opkræve hvad de ville.

Jeg er da sådan det klar til at lave hvilken ændring der skulle være. Vi kan vel næsten ikke få et dårligere fungerende udlejningsmarked end det vi er udstyret med.

Tak for jeres svar.

Værdistigning er dog ikke parallel mellem en boligejer og en lejer. Værdien for en boligejer er jo ikke kun værdien i den periode, han selv bebor boligen – men en samlet kapitalisering/nutidsværdi af alle fremtidige fordele i det uendelige, også efter hans fraflytning.

For bolig-lejeren er værdien derimod kun knyttet til fordelene i afgrænset årrække – han kan jo *ikke* sælge fordelen videre (for erhvervslejemål kan det evt. være anderledes via afståelse).

Hertil kommer at I vedr. betalingsvillighed måske har nogle lidt urealistiske antagelser – måske a la ingen imperfektioner, at alle lejere konstant kan og vil flytte rundt mellem lejemål, at lejeren tilsyneladende ikke kan/vil prioritere og bruge mere eller mindre på bolig i forhold til andet forbrug.

Prøv i stedet at se på et enkelt individ/familie, der bor i en lejebolig, hvor lejen er frit aftalt: Dette sker typisk til et lejeniveau, som udlejer og lejer blive enige om, og som årligt reguleres med nettoprisindeks +/- ændringer i skatter. For allerede indgåede aftaler på nye boliger reguleres lejen *ikke* efterfølgende i lejeperioden til et andet teoretisk markedsniveau – bl.a fordi der på “markedet” for den slags lejeboliger næppe ville være ret mange interesserede lejere, hvis de ikke kunne indgå en lejeaftale hvor lejen – og reguleringsvilkårene – var nogenlunde faste/kendte.

(Erhvervslejemål er et eksempel på det modsatte – her findes ofte helt anderledes risikable vilkår om regulering).

For ovennævnte individ vil boligskattereformen medføre en betydeligt stigende grundskyld – uden at den pågældende lejer får nogen (yderligere) gevinst/fordele. Og lejeren kan – jf. ovenfor – netop ikke ved fraflytning indkassere nogen gevinst, som er relateret til de *fremtidige* fordele, i modsætning til både en udlejer og en (selvboende) ejer.

Så hvis I mener at lejere bør betale grundskyld (indirekte ved at opretholde lejelovens §50 og 52), så må man logisk set også udeholde grundskyld af regnestykket vedr. gevinstbeskatning. Alternativt mangler vi en forklaring på hvordan værdien af nogle fordele i en afgrænset årrække tilnærmelsesvist skulle kunne svare til en (i princippet) uendelig strøm af fordele.

Men det er da på en måde sjovt at S har været med til en boligskattereform, hvor lejere skal betale mere, og ejere mindre (fordi samlede boligskatter holdes uændret, grundskyld stiger, og lejelovens § 50 bevares).

Du har glemt at læse 2 paragraffer frem i lejeloven.
§ 50 omhandler at stigninger overvæltes på lejerne.
§ 52 omhandler hvordan fald i skatter skal nedsætte lejen.
Så der findes ikke umiddelbart problem, du anfører i starten.

Som P. Pedersen helt rigtigt anfører, er det nødvendigt at se på huslejen og lejernes betalingsvillighed for at vurdere effekten af grundskyld på lejere. Hvis lejen – som du er inde på – er markedsfastsat, så svarer den til lejernes betalingsvillighed. Derfor nedvæltes grundskylden som udgangspunkt i grundpriserne (præcis som på ejerboliger). Hvis lejen derimod er lavere end betalingsvilligheden, vil en stigning i grundskylden blive overvæltet i lejen (det er en lovlig grund til at hæve lejen). Men vi må så også se på, hvorfor grundværdierne stiger. I mit regnestykke har jeg forudsat, at grundene bliver mere værdifulde for boligejerne. Deraf kapitalgevinsten. Hvis det samme er tilfældet for lejerne, ja så stiger deres betalingsvillighed – og ja så vil grundskylden blive overvæltet. Men det er altså helt parallelt til boligejerne.

Det korte af det lange er, at når huslejen er fri, så rammes lejere kun, hvis deres betalingsvillighed stiger. Hvis de er begunstiget af huslejeregulering, er effekten større. Men det har jeg svært ved at se problemet i. Jeg ville foretrække, at huslejedannelsen var helt fri.

Prisdannelsen i udlejning er jo ikke omkostninger plus X, men hvilket betalingsvillighed der er i markedet på et nødvendighedskøb.

Og hvorfor skulle betalingsvilligheden falde efter et fald i grundskyld, en skat der intet har med lejernes rådighedsbeløb at gøre?

Men hvis man efterhånden kommer frem til at beskatning rammer hårdere i lave indkomster ift høje, så vil jeg da sige logikken begynder at vinde frem.

Men det er jo tankevækkende hvilke værdier man som samfund frasiger sig ved at lade staten undertrykke dem.

De fleste borgerlige økonomer er tilsyneladende ligeglade med denne manglende logik – for rigtige borgerlige bor vel heller ikke til leje – det gør kun “de fattige”, hvoraf nogle modtager boligstøtte osv. Men denne svagt sarkastiske gengivelse ville være en forsimpling. Der findes masser af lejere, der ikke modtager støtte og bor til frit aftalt leje – måske stemmer nogle af dem endda blåt… De skal nu til at betale ekstra, uden gevinst. Men bare rolig, de røde partier har ikke opdaget det.

Men enten bør grundskyld fjernes fra din beregning – eller også bør lejelovens § 50 sættes ud af kraft, evt. blot for de store stigninger i grundskyld, der kommer i boligskattereformen, hvor ejendomsværdiskatten til gengæld sænkes for ejerne.