Sammenligner man Danmark og Sveriges nedlukninger på Oxfords Stringency Index, ser Sverige umiddelbart ud til at have haft en hårdere nedlukning end Danmark.

Det billede svarer ikke umiddelbart til de flestes danskeres opfattelse, og taler man med danskere i Sverige eller svenskere i Danmark (som jeg har gjort her), er det da også tydeligt, at Sveriges nedlukning generelt har været meget, meget mildere end den danske. Ja, nærmest ikke-eksisterende.

Hvad er forklaringen?

Sammenligner man indekset for Sverige på forskellige tidspunkter, vil man se, at der tilbage i efteråret skete en markant ændring i indekset. Sverige gik fra at ligge meget lavt til at ligge meget højt, som nedenstående figur viser (jeg har anvendt to datasæt fra Our World in Data, som jeg har hentet tidligere).

Siden data blev ændret, har jeg ikke brugt indekset særligt meget, fordi det åbenlyst er blevet utroværdigt i forhold til de diskussioner, jeg deltager i. Men det har undret mig, hvad forklaringen var. Og den forklaring fandt jeg forleden på Twitter, hvor dette svar fra Oxford OxCGRT Data Team var delt:

Man har ganske enkelt valgt, at anbefalinger i Sverige skal sidestilles med egentlig regulering, selvom forskellen – i hvert fald fra et rent politisk og juridisk synspunkt – er stor, i og med at man ikke bliver straffet for at “bryde” anbefalingerne.

Jeg skal ikke kunne afvise, at ændringerne giver mening til visse formål (selvom jeg har svært ved at se hvor). Men i forhold til en debat om frihed under en pandemi, giver indekset i sin nuværende form i mine øjne ikke mening. For der ER forskel på, om man kan risikere en straf, hvis man går en tur med sin store familie, eller om man blot bryder anbefalinger.

Og derfor bruger jeg ikke længere indekset, uden samtidig at tjekke nyheder mv., som viser den egentlige nedlukning.