Punditokraternes sommerserie 2021: Historiske forhold og historiske sammenligninger

Som trofaste læsere ved, har punditokraterne efterhånden tradition for at have en sommerserie. Sommerserierne i 2017 og 2018 handlede for eksempel henholdsvis om public choice og international handel, og i år er ingen undtagelse. Sommerserien i 2021 kommer dog til at være en anelse bredere end tidligere år, da den handler om ’historiske forhold og historiske sammenligninger.’

Baggrunden for vores sommerserie er, at vi oplever, hvor historieløse mange mennesker – og i særlig grad mange studerende – er. Det er for eksempel slående, hvor lidt folk ved om Central- og Østeuropa før 1995, ligesom det ofte er forbløffende hvor lidt føling selv ellers informerede danskere har med, hvor fattige vi selv har været. Vores sommerserie sigter derfor mod at give eksempler på, hvad man kan lære af historien. Det gælder både viden om historiske forhold, sammenligninger tilbage i historien – hvordan så Danmark ud og hvordan havde danskere det i forhold til andre steder i resten af verden – og sammenligninger med historien – hvordan er vores status i dag i forhold til hvordan den var engang.

Nogle af de emner, vi kommer til at skrive om de følgende par måneder er således ’Børnedødelighed i 100 år’, ’Hvor udviklet var Danmark i 1935?’, og ’Socialistisk forurening og miljø i Østeuropa.’ Vi kommer også til at undersøge, hvor robust et lands eller områdes status er, for at svare på om et land bare bliver ved med at være et af verdens rigeste, eller et af verdens mest elendige.

I dag vil vi blot starte sommerserien med to ting. Den første kan ses i dagens figur, der viser antallet af telefoner per indbygger i 1935 på tværs af de 29 lande, som Danmarks Statistik havde information fra sidste i 1930erne. Bemærk at på denne meget ’moderne’ indikator var Danmark et af verdens absolut rigeste lande for cirka 85 år siden. Spørgsmålet, som vi kommer til at afsøge, er hvor moderne Danmark og resten af verden egentlig var dengang.

Den anden ting, vi starter sommerserien med i dag, er en simpel opfordring. Hvis vores læsere har forslag til, hvilke emner vi kunne dække i løbet af sommeren, er alle meget velkomne til at skrive til os. Det kan ske enten i kommentarfeltet nedenfor, eller evt. som mail til redaktøren (Christian Bjørnskov). Selvom vi naturligvis forbeholder os retten til at sortere i dem, er alle informerede idéer er velkomne.

8 thoughts on “Punditokraternes sommerserie 2021: Historiske forhold og historiske sammenligninger

  1. Bent Jensen

    Læg mærke til Tjekkoslovakiet (CHE), som i 1935 var det næstrigeste land i Europa. I 1948 blev det højt industrialiserede land kuppet af kommunisterne og oplevede de næste 40 år en totalitær forfaldsperiode med ensretning, planøkonomi, nationalisering af private virksomheder og kollektivisering af landbruget. Skoda var et symbol på forfaldet.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Tjekkoslovakiet var på ingen måde det næstrigeste land i Europa, men var ret velstående. Grunden til, at det ikke er med i figuren er, at der ikke var information på antallet af telefoner i landet. Ser man på antallet af personbiler per indbygger lå det perfekt på linje med Østrig. I det omfang man har nationalindkomstdata peger de også på, at den tjekkiske del af landet havde samme levestandard som Østrig.
      Vi kommer til at skrive mindst én og nok et par indlæg om Central- og Østeuropa, og Skodas deroute fra en producent af avancerede luksusbiler i 30erne til det argeste møg i 1980erne er et fremragende symbol på forfaldet.

      Svar
  2. Steen Sørensen

    Er forslag

    Den historiske andel af løn i forhold til de samlede offentlige udgifter.

    Begrundelse: regioner og sygehuse jamrer sig altid over de stigende udgifter til medicin, men denne post er vel mindre væsentlig i forhold til lønsummen. Jeg tror at velfærd ædes op af de automatiske lønreguleringer?

    Svar
    1. Johannes Polemicus

      Hvis man kigger isoleret på sygehusenes budgetter, så opreguleres de årligt med den generelle udvikling i priser og lønninger i samfundet. I den forstand udgør de overenskomstbestemte lønstigninger for de offentligt ansatte ikke et budgetpres (selvom det selvfølgelig udgør en automatisk stigning i de offentlige udgifter – men grundet overenkomsternes såkaldte privatlønsværn er stigningerne begrænset af den private lønudvikling).

      Problemet med medicinudgifterne skyldes to ting: dels har der traditionelt været modstand mod at prioritere i medicin (i modsætning til alle andre offentlige udgifter), og dels oplever vi i disse år stor innovation på området for såkaldt biologiske lægemidler, der er temmelig dyre. Så selvom lægemidler udviser en faldende tendens (som så mange andre produkter), er hospitalernes udgifter til særligt dyr sygehusmedicin – eksempelvis kræftmidler eller det meget omtalte Spinraza, der koster i omegnen af 2 mio. kr. pr. i stabil behandling og ca. 2 mio. kr. i opstartsbehandling.

      Svar
  3. Thomas Lindstrøm Jensen

    Ikke et forslag til et emne, men et forslag til et værktøj:

    Gapminders animerede grafer (f.eks. https://www.gapminder.org/tools/#$chart-type=bubbles&url=v1 )

    Begrundelse: Mange, særligt unge, er ikke klar over hvor fantastisk meget bedre verden er blevet og stadig bliver. Også god til at illustrere tilnærmelser mellem lande som man normalt tror ligger langt fra hinanden (f.eks. sammenligne levestandarden nogle steder i Afrika med standarden i DK i for 20-30 år siden).

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Det er et glimrende forslag, og faktisk et emne vi nok kommer til at dække i løbet af sommeren!

      Svar
  4. Frederik

    I tillæg hertil kunne i måske bringe nogle fakta på bordet ift. udviklingen når det gælder identitetspolitiske stridsspørgsmål. Jeg ved godt at de er svære at måle og at det er en hvepserede, men synes det er svært at debattere emnerne, når folk antager at 1) status quo er forfærdelig, 2) der ikke er sket tilstrækkelig udvikling og 3) endemålet aldrig bliver defineret.

    Svar

Leave a Reply to Thomas Lindstrøm Jensen Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.