Tillid er stadig økonomisk vigtig

Hvis det sidste halvandet års udvikling har vist noget som helst, er det at man aldrig bør have tillid til politikere. Hvis for mange borgere har for stor tillid til politikere, reagerer de som nigerianske emailsvindlere og narrer befolkningen til at opgive rettigheder og til at finansiere politiske særinteresser og nonsens. Dermed ikke sagt, at tillid er skadelig, men blot at man må skelne mellem tillid til politikere, institutioner, og mennesker. En type tillid, der i særlig grad er vigtig for mange – men ikke alle – forhold i samfundet, er social tillid: Den grad af tillid vi har til andre mennesker, vi ikke kender. Som figuren nedenfor illustrerer, er der store forskelle i graden af tillid på tværs af verdens samfund. Tallene rækker fra et stykke under 10 procent i f.eks. Brasilien, Cambodia og Peru, der mener man kan stole på andre mennesker, til omtrent 70 procent i Danmark, Norge og Finland.

En lang forskningslitteratur, der startede med Steve Knack og Phil Keefers fabelagtigt rige ”Does Social Capital Have an Economic Payoff?” fra 1997, har vist at højtillidssamfund alt andet lige har mere økonomisk vækst. Der er mange mulige forklaringer, men på trods af 25 års forskning, er det stadig usikkert, præcist hvordan tillid påvirker økonomisk vækst. I ”Social Trust and Patterns of Growth”, der nu kan downloades gratis på SSRN, undersøger jeg derfor hvad data kan fortælle os om, hvordan social tillid påvirker vækstmønstre på tværs af lande.

Udgangspunktet er, at der helt basalt set er to mekanismer der kan bidrage til landes økonomiske vækst: Større faktorinput – dvs. flere mennesker i arbejde, flere arbejdstimer, mere udstyr, flere maskiner, brug af mere energi osv. – og større faktorproduktivitet – dvs. at man lærer at få mere ud af de inputs, man bruger. Siden Robert Solow og Trevor Swans arbejde i 1950erne har det været forstået, at vækst baseret på øget faktorinput har en naturlig grænse. Der er for eksempel en naturlig grænse for, hvor mange timer man kan arbejde og hvor stor en del af befolkningen der kan være i arbejde – hvor mange børn og gamle tvinger man til at arbejde? Den samme grænse for økonomisk vækst gælder ikke udvikling i faktorproduktivitet, som da også står for langt størstedelen af den langsigtede vækst i moderne økonomier.

Undersøgelsen viser på tværs af de 64 lande, der har fulde data mellem 1977 og 2017, at social tillid helt primært påvirker langsigtet vækst ved at bidrage til produktivitetsudviklingen. Jeg finder ingen evidens for, at tillid påvirker almindelige investeringer, men klar evidens for hurtigere produktivitetsvækst. Estimaterne indikerer, at en tillidsforskel på en standardafvigelse – cirka forskellen i tillidskultur mellem Frankrig og Tyskland – er forbundet med 20 procent større produktivitet. Disse forskelle er derfor langt fra trivielle, men økonomisk meningsfulde. De er også vigtige på den måde, at de giver en del af forklaringen på, hvorfor nogle samfund kan blive ved med at være mere produktive – og dermed rigere, alt andet lige – end andre samfund. I den forstand understøtter de således også min gode ven og kollega Andreas Berghs fortælling om, hvordan de skandinaviske samfund har kunnet finansiere nogle af verdens største offentlige sektorer uden at bryde sammen. Den høje grad af tillid, der kendetegner de nordiske lande, er dermed en meget væsentlig forklaring på, hvorfor vi på trods af årtiers politisk uansvarlighed og økonomisk flottenheimer stadig er rige samfund.

5 thoughts on “Tillid er stadig økonomisk vigtig

  1. Niels Christian Clausen

    Interessante betragtninger. Korrekturen forstyrrer indledningen med:
    “Hvis det sidste halvandet års udvikling har vist, er det at man aldrig bør have tillid til politikere.”
    Næppe meningsforstyrrende, men hastværk?

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Tak! Nogle gange stirrer man sig blind på sin egen tekst og kan derefter ikke se selv de mest åbenlyse fejl. Den er rettet.

      Svar
  2. Oluf Johnsson, MEd CPE, Dipl. AE, BSc. med.m.m.

    Det vi alle først bliver blinde på at se, er vore egne blinde pletter. Det gælder også især indenfor diverse professioner: Derfor er “Brugerdreven Innovation” altid en kamp opad bakke! ….. Nå, til dit opslag: Omkring 1989-90 blev jeg og andre deltagere i et weekend seminar lige uden for Hamburg præsenteret for et stort internationalt sociologisk studie, gennemført i en lang række lande verden rundt. Det viste noget uhyre interessant: Hvis der blot er 5 % funktionelle analfabeter i et land / en stat, så kan reelt demokrati IKKE realiseres! Når jeg så ser påvor egen lille hønsegård, så trænger spørgsmålet sig på i Danmark / vores del af verden idag: Er vi nået dertil? Er det derfor, vi oplever disse kampagner, der baserer sig på følelser og ikke på evidens? Hos politikerne? Hos befolkningen? – Jeg kan desværre ikke finde referencen. Måske fremgår den af den video, jeg har fra det pågældende seminar for topledere i Tyskland m. fl. lande. Måske, ved du, hvilken undersøgelse, det drejer sig om, og hvem, der forestod den, samt hvor den blev publiceret?

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Ideen om udbredt uddannelse og læseevner blev først foreslået af Seymour Martin Lipset i hans 1959-artikel i American Political Science Review. Lipsets arbejde var fundamentalt for udviklingen af moderniseringsteori, hvor ideen er fra. Men man må konkludere, at langt de fleste nye studier totalt afviser den. Det er ikke sådan, at lande med dårlige læseevner eller lignende ikke kan være demokratier. Se blot Afrikas to stabile og velfungerende demokratier: Botswana og Mauritius. De to lande startede ikke ligefrem med at være veluddannede.

      Svar
      1. Johannes Polemicus

        Man kan også spørge sig selv om, hvorvidt “reelt demokrati” i så fald bliver en slags no true scotsman. 5%-percentilen for IQ er 75, tæt ved den medicinske sinkegrænse. Uanset et lands institutioner vil en del af befolkningen være funktionelle analfabeter, alene grundet deres biologi.

        Svar

Leave a Reply to Niels Christian Clausen Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.