Jeg tror du har ret i, at folks holdninger til migranter er langt mere nuancerede end de giver sig udtryk i simple spørgsmål. Min egen erfaring er endda, at det ikke bare er muslimske lande versus resten. Mange danskere skelner for eksempel skarpt mellem arabiske indvandrere og iranske indvandrere – som jo er muslimske, men ikke arabiske.

Jeg vil tro at man i store dele af EU vil få anderledes svar på migrant spørgsmålet, hvis der spørges specifikt ind til holdninger overfor forskellige kulturkredse. Der er f.eks. mange som har stor modvilje mod migranter fra muslimske lande, mens de ikke har nogen problemer med migranter fra resten af kloden.

Hvis de skal svare generelt, kommer modviljen mod folk fra de muslimske kulturkredse måske til at dominere deres svar, hvorved der fremkommer den høje korrelation.

Jeg skal da ikke afvise, at vi en dag viser det samme kort, men kun for spørgsmålet om homoseksuelle. Det virker bare ikke særligt interessant, fordi det vil se næsten identisk ud.

Er det ikke stadig en antagelse, at fordi de er højt korrelerede, er svarene udtryk for samme underliggende fænomen? Hvis man vil vise folks (påståede) holdning til homoseksuelle, hvorfor så ikke bare vise svarene på det ene spørgsmål?

Man gør hvad man kan med det man har… Men jeg tror nu ikke, det er noget særligt problem. Det kunne det have været, hvis der havde været tale om ‘ekspertvurderinger’, men tallene på kortet er baseret på spørgeskemaer som cirka 125.000 europæere har svaret på. Så det er almindelige menneskers holdning, ikke politisk korrekte eksperters.

Tyrkiet er slet ikke med i data – derfor er det gråt.

Det er ret simpelt: Svarene på de to spørgsmål er ret højt korrelerede. Laver man for eksempel en form for faktoranalyse (som PCA) på en bunke værdispørgsmål fra ESS, får de to spørgsmål deres egen dimension. Det betyder naturligvis ikke, at de måler præcist det samme, men at de er udtryk for det samme underliggende fænomen.