Mønstre i tolerance af bøsser og lesbiske i Europa

Forleden skrev vi om tolerance i Europa. Flere læsere bemærkede, at vi tog et gennemsnit af to spørgsmål om tolerance: Folks holdning til, om bøsser og lesbiske bør være frie til at leve det liv, de foretrækker, og deres forhold til immigranter. Læserne mente, at det kunne skjule interessante forhold og forskelle, når vi på den måde brugte et lidt bredere mål for tolerance. Derfor afsøger vi i dag helt specifikt folks holdninger til bøsser og lesbiske i Europa, ikke mindst fordi der faktisk gemmer sig nogle ret interessante forhold i det.

Vi illustrerer situationen og de særlige forhold i tre figurer: En er et kort over folks holdninger på tværs af regioner i Europa, den anden er et plot over sammenhængen mellem national gennemsnitsindkomst og disse holdninger, mens den tredje bryder sammenhængen ned på regionalplan. Farvekoderne i den første figur går fra hvid – de mest positive – til lilla, der indikerer stærkt anti-homoseksuelle holdninger.

Som figuren klart viser, er de mest tolerante områder de nordiske lande (minus det meste af Finland), det meste af Frankrig (minus Picardiet og Sydøst), det meste ad Nederlandene, dele af det flamsktalende Belgien, Slesvig-Holsten, Hamborg og Berlin, og markante dele af Spanien. En interessant detalje er, at de hvide områder også dækker Dublin og midten af Irland, selvom de indtil for relativt nylig har været stærkt katolske. De næstmest tolerante dele er resten af Tyskland, Belgien, Frankrig og Spanien, hele Storbritannien, og størstedelen af Tjekkiet. Som man kunne forvente, er de mindst tolerante dele i Østeuropa, men sjovt nok ikke i Polen, ligesom Ungarn og Bulgarien igen er bemærkelsesværdigt forskelligartede.

For en samfundsvidenskabelig nørd som undertegnede, er det mest interessante hvorfor man ser så store forskelle. Tror man på Ronald Ingleharts moderniseringsteori (se f.eks. det klassiske papir med Wayne Baker), bør forskellene i tolerance følge to forhold: Religion og indkomst. Men ser man på kortet, er det først og fremmest ganske svært at se de forskelle på protestanter, katolikker, og ortodokse, som Ingleharts teori siger bør være der. Forskellen mellem protestanter og katolikker burde gå gennem Tyskland og skille Nederlandene fra Belgien, men skillelinjerne går andre steder.  På samme måde er store dele af Bulgarien og det lille Montenegro mere tolerante end meget af det katolske Ungarn og hele Litauen.

Det andet misforhold – hvis man tror på moderniseringsteori – er, at indkomst ikke tydeligt hænger sammen med tolerancenormerne. Det skulle man ellers tro, når man ser på sammenhængen på tværs af de 20 lande, der er dækket af ESS-tallene og hvor man kan få BNP på regionalplan. I dagens anden figur kan man meget klart se den markante korrelation på 0,84 mellem BNP per indbygger og folks holdning til bøsser og lesbiske. Hvad er så problemet, kan man spørge.

Svaret er, at moderniseringsteori bør virke både på nationalt og regionalt plan: Den handler om, hvordan modernisering påvirker folks individuelle præferencer og holdninger. Rigere regioner af et land bør derfor, ifølge Ingleharts logik, være mere tolerante. Som dagens tredje figur illustrerer, er det bare ikke tilfældet. I figuren har vi plottet hver regions gennemsnitsindkomst som andel af det nationale gennemsnit, og holdt det op mod hver regions gennemsnitlige holdning til bøsser og lesbiske som andel af det nationale gennemsnit.

Hvis moderniseringsteori virkede, burde man se samme slags sammenhæng som man kan se i de nationale tal i den anden figur. Det man ser, er det næsten totale fravær af en sammenhæng (korrelationen er 0,11 på regionalt plan). Det betyder ikke, at vi fuldstændigt kan afvise moderniseringsteori og traditionen fra Inglehart, men at den ikke virker på den simple måde, som folk ofte undervises i. Der er meget at tænke over, og ikke mindst hvorfor der er en tydelig sammenhæng på nationalt plan, der helt bryder sammen på regionalt plan. Hvad det indebærer for politik og langsigtet udvikling, er et emne for en anden dag.

2 thoughts on “Mønstre i tolerance af bøsser og lesbiske i Europa

  1. Peter Krogsten

    For en ustuderet røver som undertegnede. kunne det måske tyde på at bortset fra en enkelt religion der sætter meget stramme rammer for hvad dens tilhængere må og ikke må,så har religion ikke stor indflydelser i et moderne samfund. Hvordan man så definerer det. Indkomst har jo heller ikke nogen klar indflydelse.
    Måske skulle man se på landenes demokratiske tradition.Totalitære magthavere har altid haft brug for syndebukke. Som regel er det jøderne, men bøsser og lesbiske er nemme ofre, for de scorer lavt på voldsparathed. I modsætning til maskuline kvinder, svinger de ikke håndtasken.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Jeg er sådan set helt enig. Problemet med at se på den demokratiske tradition er, at den næsten fuldt ud er national, og derfor ikke rigtigt kan forklare forskellene internt i forskellige lande, der ikke følger en form for gammel grænse. Og de er også umiddelbart dårlige forklaringer, da tre umiddelbart meget sammenlignelige lande – når man ser på tolerancenormerne – har meget forskellige traditioner: Italien havde frie valg først i 20erne, blev derefter fascistisk, og har været stabilt demokratisk siden 1946. Tjekkiet var et velfungerende demokrati indtil 1938, blev socialistisk, og har været stabilt demokratisk siden 1990, mens Polen ikke har nogen demokratisk tradition før 1989. Men deres tolerancenormer er meget sammenlignelige. Et lignende problem får man i en sammenligning mellem Spanien – demokratisk siden 1976 – og Storbritannien med dets 150 års demokrati. Bundlinjen for mig er, at det er forbløffende svært at forklare forskellene, og der er ingen af de ‘indlysende’ forklaringer, der rigtigt virker.

      Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.