Min gode ven og kollega Niclas Berggren (IFN, Stockholm og VSE, Prag) har beskæftiget sig med økonomisk frihed siden 1999 og kulturelle forhold næsten lige så længe. Som læserne vil vide, har jeg også beskæftiget mig med begge fænomener siden min PhD-periode, og en del af forskningen de senere år har netop været sammen med Niclas.
Det er derfor en særlig fornøjelse at Niclas og jeg kan afsløre, at vi har fået en projektansøgning godkendt hos the Templeton Foundation. Projektet har titlen Cultures of Trust and Institutions of Freedom og fokuserer netop på samspillet mellem kulturelle forhold og frihedsinstitutioner såsom økonomisk frihed, institutioner der beskytter menneskerettigheder, og en række andre forhold. Minus overhead til administration har Templeton bevilliget cirka 6½ millioner svenske kroner over en treårig periode.
Projektet er omtalt i IFNs Nyhedsbrev i denne uge, der også interviewer Niclas om ideerne bag det. Nyhedsbrevet formulerer baggrunden for projektet som følger:
I det kommande projektet kommer forskarna bland annat att klargöra hur ett välfungerande rättssystem – som är centralt för att skydda ägande och ingångna avtal – kan säkerställas, säger Niclas Berggren. En annan viktig beståndsdel i projektet är hur ett välfungerande rättssystem tillsammans med en öppen marknadsekonomi påverkar graden av tillit. Det är i sin tur viktigt för att stimulera initiativ som gynnar produktiviteten. Projektet kommer också att titta på tre ämnesområden som påverkar vår tid och står högt upp på agendan på samhällsdebatten: ojämlikhet, globalisering och pressfrihet.
Her på stedet kommer vi naturligvis til at skrive en del om projektet, når det er gået i gang. Udover planerne om at holde to videnskabelige workshops med inviterede forskere fra hele verden og to policyseminarer – et i Stockholm og et i København – er der også en en plan om at lave podcasts med nogle af de inviterede forskere. Vi sørger naturligvis for at linke til det hele her på stedet, inklusive de allerede planlagte dele af projektet. Men hvis nogle af læserne i mellemtiden har idéer til, hvilke emner man kunne kaste sig over i projektet, hører vi naturligvis meget gerne om dem!
Kunne det være en overvejelse værd at inddrage illegale afgifter på økonomisk aktivitet i jeres projekt? Jeg har i mange år fulgt den italienske debat om mafiafænomenet og forskellige civile organisationers bestræbelser på at bekæmpe mafiaafgifterne, også kaldet “pizzo” (“at væde næbbet”) Det er organisationer som Addiopizzo og Libera, som trods en klar lovgivning der bl.a. sanktionerer både pizzobetalere og modtagere, har begrænset succes. Problemet med at inddrage dette fænomen i jeres projekt vil formodentlig være at finde et retvisende datamateriale, men noget kan dog findes, vil jeg tro, f.eks. tillidsdata, retssager om pizzobetaling, medlemslister hos de organisationer der bekæmper fænomenet.
Forøvrigt til lykke med projektgodkendelsen.
Med venlig hilsen
Peter Søndergaard (sociolog)
Jeg tvivler på, at man kunne få bare rimelige data på det problem, selvom det er ret vigtigt. Men den bredere pointe er også virkelig interessant: Er der bedre håndhævelse af de jure regler i højtillidslande? Man kan for eksempel sagtens foreslå den hypotese, at fælleseuropæiske regler håndhæves omhyggeligt i Danmark, Holland og Sverige, men overhovedet ikke i Syditalien og Grækenland. Det er absolut et emne, man kunne overveje at se på.
Joseph Henrichs tese (som præsenteret i bogen “The WEIRDest People in the World”) om vigtigheden af nedbrydelse af klanstrukturer for at etablere bredere tillid, åbne markeder, universiteter m.v. er spændende og virker meget empirisk velunderbygget. Han har måske en række ting, der kunne belyses mere.
Det er et godt spørgsmål. Joe har nogle virkeligt spændende perspektiver på udvikling på meget langt sigt. Niclas og jeg ved ikke alt for meget om dem, men vi håbe meget at der er nogen af deltagerne, der tager emnet op!