Carsten, min blogpost kan naturligvis ikke tages om evidens for noget. Den giver et eksempel med en illustration på, at der ikke er nogen sammenhæng. Det er også det meste af den empiriske forsknings konklusion. Jeg opsummerede en del af forskningen for nogle år siden i et kapitel af “… and the pursuit of happiness”, som blev udgivet af IEA i London: https://iea.org.uk/publications/research/and-the-pursuit-of-happiness
Du må gerne se posten som ” populistisk neoliberal propaganda imod vores velfærdssamfund”, men så må du allerførst dokumentere, hvor du mener at forskningen som helhed tager fejl. Og du må også definere konceptet ‘neoliberal’. Jeg mener personligt, at det er et tomt koncept – et koncept, der reelt ikke betyder nogen som helst, men blot bruges som ad hominem-argument mod påstande, man ideologisk ikke kan lide.

@Carsten Søgaard du kan virkeligt ramme ind i Simpsons paradoks hvis du laver disse plots.
Foruden at du også skal adskille årsag og virkning. Er et samfund mere lige fordi der er mere tillid, eller er der mere tillid fordi det er mere lige. Og hvad er relationen mellem tillid og lykke.

Jeg er helt enig med kjeldflarup. Det plot du viser, udtrykker, at der ikke er en korrelation mellem ulighed i disponibel indkomst og forskel i lykkefølelse.
Du påstår i din artikel og dit svar til journalisten, at der ikke er en sammenhæng (korrelation) mellem ulighed i disponibel indkomst og i (total) lykk følelse. Det der efter min opfattelse ofte bliver diskuteret er hvorfor vi i norden generelt set er mere lykkelige end andre steder i verdenen. For at underbygge din påstand mener jeg derfor, at du skal plotte total målt lykke som funktion af ulighed i disponibel indkomst. Hvis disse punkter på samme måde som i det viste plot ligger spredt ud over det hele, er der ingen korrelation. Er der derimod en lineær tendens er der en korrelation.
Desuden mener jeg også, at et enkelt plot på ingen måde er tilstrækkeligt for at konkludere som du gør. Det kunne være interessant også at se på adgang til sundhedsydelser, uddannelse og andre goder der kommer af omfordeling som funktion af lykkefølelse. Endvidere BNP per capita som funktion af omfordeling vil også kunne bidrage tænker jeg.
Jeg ser denne artikel som populistisk neoliberal propaganda imod vores velfærdssamfund og ikke som et lødigt bidrag fra en professor i økonomi.

Jo, forudsætningen her er, at indkomst giver lykke. Men det ved vi også, at den gør. Det er dokumenteret i en lang litteratur, der afviser det såkaldte Easterlin-paradoks.
Mht. det dynamiske aspekt kan det i princippet godt skjules i figuren. Vi ved bare også, at ændringer i lykke ikke er forbundet med ændringer i lighed. Se f.eks. den kommentar, jeg skrev til Cullis, Hudson og Jones i 2011:
https://link.springer.com/article/10.1007/s10902-010-9192-z

Vil figuren ikke også skjule om mere lighed, generelt giver mere eller mindre total lykke i samfundet.