Hvem er det, Ove ?

Inden for håndværkerbrancherne er der mange kartelaftaler, jeg har endda hørt om eksempler fra provinsbyer om hvordan håndværkere har opdelt byen i zoner, så hver firma har sin egen. De afviser simpelt kunder (private og små forretninger), som ligger i et andet firmas zone, enten direkte med en begrundelse om at de ikke har tid, eller ved at give så lang ventetid at kunden forsøger sig andet steds og det er ikke usædvanligt at de anbefaler at de prøver hos det firma som har zonen i stedet.

Den type aftaler laves typisk i byer som er små nok til at alle håndværkerne kender hinanden, eller i de større byer mellem de store firmaer som byder ind ved de store byggerier og service opgaver for det offentlige.

Reelt set er det også en kartelaftale, når Dansk Journalistforbund har forhandlet minimumspriser hjem for freelancere, da stort set alle freelancere har eget firma.

En kartelaftale som endog var meget stabil var den om elpærers levetid, men den gik også blot ud på firmaerne ikke måtte lave pærer med for lang levetid (planlagt forældelse). Alle firmaerne vidste at hvis de brød aftalen ville det på længere sigt gå ud over salget, selvom de i en kort periode ville kunne erobre markedsandele.

Det er ikke fordi det ikke sker i private markeder. Sagen er dog, at karteller og andre aftaler er meget ustabile. Grunden er, at parterne stadig har en stærk interesse i at udkonkurrere hinanden – og det er virkeligt nemt at vise teoretisk. Noget lignende gælder for strategiske opkøb, der først og fremmest kun kan lade sig gøre, hvis ejerne af den ‘opfindsomme opkomling’ er bedre stillede ved at sælge end ved at drive virksomhed.

Så er der fagforeningerne som bestemt ikke virker specielt effektive på trods af at de jo er privat “ejede”

Der er også en del forsyningsselskaber vand varme og el.