Hvor mange danske liv kunne Uber have reddet?

Det er dumt at køre bil, hvis man har drukket alkohol. Ifølge FDM øger en ulovlig promille risikoen for at blive indblandet i en ulykke 25 gange. I 2020 blev 29 personer dræbt i spiritusulykker, mens 305 kom til skade (lidt lavere end gennemsnittet for 2015-2019, hvilket måske skyldes corona).

Hvis man har drukket, er det derfor en rigtig god idé at lade bilen stå og i stedet få andre til at køre sig hjem. En service bl.a. Uber tilbyder. Og et nyt studie fra USA viser, at Uber rent faktisk redder liv på den konto.

We find a robust negative impact of ridesharing on traffic fatalities. Impacts concentrate during nights and weekends and are robust across a range of alternative specifications. Overall, our results imply that ridesharing has decreased US alcohol-related traffic fatalities by 6.1% and reduced total US traffic fatalities by 4.0%. Based on conventional estimates of the value of statistical life the annual life-saving benefits range from $2.3 to $5.4 billion.

Hvor store effekterne ville være i Danmark, er uvist. Men fortegnet er der næppe tvivl om. Desværre har politikerne i deres uendelige visdom forhindret Uber i at servicere danskerne. Og dermed har de sandsynligvis nogle liv på samvittigheden. Men det er langt fra første gang, at politik fører til utilsigtede konsekvenser, der involvere dødsfald.

Studiet om Uber og alkohol kan findes her.

5 thoughts on “Hvor mange danske liv kunne Uber have reddet?

  1. Peter Krogsten

    Argumentet får mig til at tænke på et oplæg til et Ph.D., baseret på observationer af trafikken ind til København. Den håbefulde studerende have bemærket, ved at stå på en motorvejsbro ved Tåstrup nogle morgener, at i langt de fleste biler sad en eller 2 mænd. Hun (beklager) ville så bevise, at hvis man forbød mænd at køre i bil om morgenen, vil Københavns selvskabte trængselsproblemer forsvinde.
    Problemet med Über var at det var udenom skattevæsenet i private biler, der ikke var godkendte til erhvervsmæssig personbefordring, ikke havde det lovkrævede udstyr, ført af personer der ikke havde de krævede kørekort og andre tilladelser.
    Det er ikke manglen på Über der skaber spritbilister, men personer der kører spritkørsel. Ligesom voldtægt ikke skyldes korte kjoler eller nypuritanismen, men voldtægtsforbrydere.

    Svar
    1. Jonas Herby Forfatter

      Jeg køber ikke helt din analogi. Ja, det er personen, der kører spritkørsel, der er problemet. Men alle reagerer på incitamenter, og derfor er der større sandsynlighed for, at en beruset person fristes til at tage bilen, hvis politikerne gør det svært at komme fra A til B på lovlig vis.

      Svar
  2. Henning Jensen

    Erasmus Montanus forsøger i 2. akt af Holbergs skuespil at overbevise sin mor om at hun er en sten:
    – “Morlille kan ikke flyve. En sten kan ikke flyve. Ergo: Morlille er en sten.”

    Svar
  3. Johannes Polemicus

    Hvor mange liv ville det have reddet?

    Som enhver der har boet i USA ved, er DUI langt mere udbredt der end i Danmark. Der er således også ca. 1 mio. sigtelser for spritkørsel i USA om året mod ca. 6.000 i Danmark. Da effekten vel på en eller anden måde må skalere med udbredelsen af spritkørsel, kan vi skalere effekten med 0,006 og opnår derfor et bud på antal sparede liv på 29*0,006*0,061 = 0,010614 reddet menneskeliv.

    Svar

Leave a Reply to Johannes PolemicusCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.