Hvem er overraskende demokratiske (og omvendt)?

Mange mennesker i den vestlige verden opfatter demokrati som en slags ‘naturlig’ tilstand. De glemmer dermed, at stort set hele verden var autokratisk engang. Transitionen til demokrati startede for eksempel først i 1834 i Danmark, med de første valg til stænderforsamlingerne. Som Martin Paldam peger på i sin fine bog The Grand Pattern of Development and the Transition of Institutions, er demokrati en styreform som bliver mere sandsynlig, jo rigere et samfund bliver. Umiddelbart ser konsensus i forskningslitteraturen – hvis man overhovedet kan tale om en konsensus – at rigdom ikke fører til demokrati, men at det er mere sandsynligt at demokratiske institutioner overlever, jo rigere samfundet er. Det er bestemt og så det billede vi får i det dataarbejde, jeg er igang med sammen med Martin Rode og Andrea Sáenz de Viteri, der dækker det sidste århundrede i Latinamerika og Caribbien.

Det betyder dog ikke, at der er en en-til-en sammenhæng mellem rigdom og demokrati. Det er for eksempel kendt, at olielande næsten aldrig er demokratier – det er en del af den såkaldte ‘ressourceforbandelse’ – ligesom kommunistiske styrer heller aldrig er. Der er også gode grunde til at tro, at nabolandes status smitter af, så det bliver sværere at opretholde et diktatur når de omkringliggende lande bliver demokratier. Og nogle lande er bare heldige eller uheldige af helt anderledes grunde.

Dagens post er derfor en empirisk øvelse i at forudsige, hvorvidt et samfund er demokratisk. På tværs af 189 lande i verden, som vi både har en demokratisk status på (herfra) og indkomstdata, har vi estimeret sandsynligheden for at de er demokratiske, baseret på: Gennemsnitsindkomst, om landet er en stor olieproducent, om det er kommunistisk eller postkommunistisk, og hvor mange af nabolandene er demokratier. Det giver en ganske god forklaringsgrad, men kan også bruges til at vise, hvilke lande der er mest overraskende. Det viser vi i figuren nedenfor.

Som billedet viser, passer store dele af verden (de røde områder) ganske præcist på hvad man kunne regne med. De store outliers i negativ retning er først og fremmest Singapore og Hong Kong, der er blandt verdens rigeste samfund, men aldrig har været demokratiske. Det samme gælder Bosnien, Tyrkiet og Ungarn i Europa, og Nicaragua, der stadig køres med hård hånd af Daniel Ortega og hans kumpaner. Ingen ved med sikkerhed, hvad der skal til for at disse samfund bliver mere demokratiske, når dets ledere så tydeligt slår hårdt ned på oppositionen.

Sidst må vi også fremhæve, at der er positive overraskelser. Det gælder i helt særlig grad Ghana, Mongoliet og Nigeria, der alle har været stabilt demokratiske i over 20 år. Umiddelbart er store dele af det sydlige Afrika også overraskende demokratiske, hvilket man ofte overser. Det samme gælder dele af Asien, hvor bedste bud på de næste demokratiseringer – hvis man må gætte – må være en redemokratisering af Thailand og demokratisk udvikling i Cambodia, Laos og Myanmar (der faktisk har en demokratisk fortid).

Demokratiseringsforskningen har taget store skridt de senere år, men meget er stadig usikkert. Det samme gælder den parallelle forskning i autokrati: Begge områder har store problemer med at forstå særlige lande som Botswana – frit og demokratisk siden 1965 – eller de stadige sammenbrud af det thailandske demokrati. Men det er værd at tænke over, hvorfor lande ikke passer på det generelle mønster. Ganske simple øvelser som kortet ovenfor hjælper med det.

8 thoughts on “Hvem er overraskende demokratiske (og omvendt)?

    1. Christian Bjørnskov

      Grønland er desværre ikke med i dataene, og er derfor grå ligesom Surinam og Frank Guiana.
      Mht. Norge er det faktisk hvidt! Empirisk er det nemlig en overraskelse, at Norge er stabilt demokratisk fordi det er en meget stor olieproducent. For os er det naturligvis_ikke_en overraskelse, da forklaringen er at Norge var demokratisk lang tid før man opdagede olie. Norge er dermed et af de meget få lande, som metoden identificerer som en overraskelse, men som slet ikke er.

      Svar
  1. Lasse Aaskoven

    Interessant. Noget af det ligger vel også i spørgsmålet om, hvornår man koder at, landet “tipper” i den ene og den anden retning. Ungarn kan man jo diskutere hvor præcis skal ligge (og hvornår et eventuelt skifte er sket), og Nigeria er f.eks. først kodet som værende demokratisk (igen) i 2015 i Boix-Miller-Rosato-datasættet, og således ikke med 20 år som demokrati. Men jeg må nok også indrømme, at jeg er ved at udvikle en vis skepsis over for mange af de her demokratimål (selvom jeg aktivt har brugt og bruger dem selv), særligt hvis man skal “pinpointe” enkelte lande.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Lasse, jeg er faktisk ikke uenig med dig. Jeg mener stadig, at de fleste demokrati-indeks er ret værdifulde i forskning, men man kan netop ikke bruge dem til at pinpointe enkeltlande.Nigeria og Ungarn er gode eksempler på lande, hvor man med rette kan være uenige om man skal kalde dem demokratiske eller ej. Det er derfor jeg foretrækker minimalistiske indeks, som er transparente og ikke blander en række andre forhold ind i vurderingen.

      Svar
  2. Allan Frederiksen

    Jeg undrer mig lidt over Sydafrika. Landet er ved at udvikle sig til et socialistisk helvede på linje med Zimbabwe. Det kommunistiske ANC er hovedårsagen til landets forfald.

    Jeg kan varmt anbefale dokumentaren Farmlands (2018), som også blev vist i EU parlamentet, Lauren Southern også var der til at svare på spørgsmål fra parlamentarikerne.
    https://www.youtube.com/watch?v=a_bDc7FfItk

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Sydafrika er et af de lande, vi er i tvivl om, men ikke fordi det er på vej mod socialisme. Jeg er helt enig i, hvor ekstremt bekymrende det er! Men så længe landet afholder frie og fair valg uden fiflerier, koder vi det som demokratisk. Og det er værd at bemærke, at Western Cape-provinsen i en årrække har været regeret af the Democratic Alliance, ikke ANC. I Johannesburg er borgmesteren, Mpho Phalatse, også fra DA, og det samme gælder i Cape Town og Pretoria.

      Svar
      1. Allan Frederiksen

        Ja Western Cape er et lyspunkt, men det er den eneste af de 9 provinser som ikke er styret af ANC. Det er også korrekt at ANC ikke har total magt i alle provinser, men blot er det dominerende og regeringsbærende parti.

        Derfor vil jeg også ændre deres farve en tak eller to på skalaen, da det er overraskende at de stadig holder stand mht. frie demokratiske valg.

        Hvordan kan det i øvrigt være at Norge er Overraskende demokratisk?

        Svar
        1. Christian Bjørnskov

          Vi ændrer ikke farverne, fordi de kommer direkte ud af en økonometrisk vurdering. Men jeg er da enig med dig i, at Sydafrika nok er ekstra overraskende – og at det også er et af de lande, vi holder nøje øje med!
          Mht. Norge er det udelukkende fordi det er en meget stor olieproducent, og de er næsten aldrig demokratiske. Her er den accepterede forklaring ret enkel: Norge var demokratisk lang tid før landet opdagede olie.

          Svar

Leave a Reply to Lasse Aaskoven Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.