World Book Day: Læs mere!

Idag er World Book Day, en hyldestdag til bøger med formålet at ”promote reading for pleasure, offering every child and young person the opportunity to have a book of their own.” Hos Punditokraterne mener vi, at det er en glimrende dag som skandinaviske boghandlere også burde tage op. For hvem af os har ikke lært noget fra bøger, vi ellers læste for fornøjelsens skyld? Hvem af os er ikke præget af det vi læste og ’erfarede’ gennem bøgerne. Selv for en økonom er det for eksempel en helt absurd idé, at man kunne have præferencer over noget, man aldrig har prøvet. Nogle af de præferencer for opførsel, moral og meget andet har vi fra vores forældre, bedsteforældre og venner, men andre kommer fra vennerne i bøgerne.

H.C. Andersens Den Grimme Ælling er et af de klassiske eksempler på, h,vordan børn lærer at alle ikke er hvad de ligner, og lærer det på en anden måde end hvis deres forældre eller lærer blot havde fortalt dem det. Det samme sker, når man i Stolthed og Fordom sammen med Elizabeth Bennett gradvist lærer, at Mister Darcy ikke er en arrogant skid, men et hæderligt og ligefrem elskeligt væsen. Når man i Stiftelsen først forarges og derefter ser visdommen i Salvor Hardins talemåde, at man aldrig skal lade sin moral forhindre en i at gøre det rigtige. Når man ved slutningen af Mordet i Orientekpressen deler et uløseligt moralsk dilemma med Poirot. Eller når man fra Krabben med de Gyldne Kløer og i resten af Tintin-bøgerne holder med Tintin, men elsker den drikfældige, impulsive og storbandende Kaptajn Haddock særligt højt.

Det samme kan ske efter særlige begivenheder. Wolfgang Borcherts skuespil Draußen vor der Tür demonstrerede således for tusinder af tyskere fra 1947, at deres oplevelse af udenforhed og liv uden mening ikke kun var deres, men et vilkår de alle delte. Det skuespil var aldrig blevet vist 15 år tidligere, men blev i efterkrigstidens mindre censurerede Tyskland en del af kulturen. På samme måde har Kaptajn Haddock lært millioner af børn tolerance netop fordi han er så ekstremt politisk ukorrekt. Censur er altid af det onde – også selvom nogen mener, at den skal beskytte netop deres version af vores fælles kultur – og forhindrer både os og vores børn i at blive voksne. At vi gør det, mens vi er underholdte, er bøgers magiske trick!

PS: Skriv gerne om den eller de bøger, der ændrede jer.

3 thoughts on “World Book Day: Læs mere!

  1. Rasmus

    Jeg læst Gyldendals klassikere og var stor fan James Fenimore Coopers læderstrømpe-serie. Derudover Davy Crockett fra skolebiblioteket og Jan-bøgerne fra antikvariaternes bogudsalg.

    Svar
  2. Henning Jensen

    Det var egentlig en spændende opfordring. Men emnet er næsten for stort, og for godt og spændende til blot en kort kommentar på jeres blog.
    Punditokraterne er i forvejen skarp og præcis når det drejer sig om det faktuelle, så hvorfor ikke også lejlighedsvis bringe små seriøse artikler om litteratur, og eventuelt også kunst og musik?

    Jeg var forbi Grundtvigs grav ved Gammel Køgegaard i søndags, og tanken og at skrive en kort bemærkning om ham opgav jeg. Grundtvigs forklarer selv i “Skolen for Livet og Academiet i Sorø” på side 12:

    “Døde er nemlig alle Bogstaver, om de end skreves med Englefingre og Stjernepenne, og død er al muelig Bogkundskab, som ikke sammensmelter med et tilsvarende Liv hos Læseren, og aandsfortærende, dræbende er ikke blot Mathematiken og Gramatiken men alt betydeligt Hovedbrud for Mennesket i Barnealderen, før Hjernen med det øvrige Legeme er ret udviklet…”

    Med andre ord, en meningsfuld fortælling om Grundtvig, eller et af hans værker, kan ikke gøres med få ord, men kræver indledning og forklaring og afslutning, for at “Hjernen med det øvrige Legeme” fatter og forstår! 🙂

    Svar
  3. Dorthe Schmittroth Madsen, lektor i tysk, historie og filosofi

    Da jeg første gang læser ”Über Sinn und Bedeutung”(1892) af Gottlob Frege bliver jeg introduceret for diskussion, som stadigvæk har enorm stor indflydelse på, hvordan jeg skriver, taler og læser det skrevne ord. Derfor kan man vist godt tillægge Freges artikel den rolle, at den ændrede min verden.

    Frege var en tysk matematiker, logiker og filosof og betegnes som værende grundlæggeren af den moderne logik, der bl.a. inspirerede Ludwig Wittgenstein og Bertrand Russell.

    Kort sagt tilgår Frege sproget, som en matematiker, der er på jagt efter sandhedsværdien i et givent udsagn. Derfor beskæftiger han sig med, om et ord nu også betyder det, som vi alle tror det skal betyde. For eksempel troede man engang i tidernes morgen, at aftenstjernen og morgenstjernen var to forskellige stjerner, indtil man fandt ud af, at den var den samme stjerne, nemlig planeten Venus.

    Et ords sandhedsværdi består altså både af dets ”Sinn”, hvilket betyder mening og ”Bedeutung” som betyder reference, hvilket var en sondring, som Frege kraftigt distancerede imellem. Men nu bliver det sjovt – selv for humanister og matematikker, da Frege med sin sprogfilosofi åbner op for, at ordets sandhedsværdi nødvendigvis må være kontekstafhængig.
    Lidt a la det danske wienerbrød romkugle og trøffel, som egentlig er den samme brune kugle, men på Sjælland hedder den som oftest en romkugle og i Jylland trøffel.

    Men når nu ord er kontekstafhængig, hvordan ved vi så, at vi taler om det samme? Det gør vi heller ikke, derfor er det i den analytiske filosofi stadigvæk en udfordring, om sproget alene kan pege på referencen. Sat på spidsen så kunne Venusstjernen jo også bare være en tredje mening, hvilket må gælde for ethvert forsøg på at beskrive referencen!

    Kort sagt, hvad forstår du, når jeg siger: ”Deutsch ist geil og fransk for stor en mundfuld, derfor praktiserer jeg spansk”

    Kært barn har mange navne

    Men hvis du har lyst til at øve dit tysk, så kan du læse artiklen her: https://www.philosophie.uni-muenchen.de/studium/das_fach/warum_phil_ueberhaupt/frege_sinn_und_bedeutung.pdf


    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.