Frege var en tysk matematiker, logiker og filosof og betegnes som værende grundlæggeren af den moderne logik, der bl.a. inspirerede Ludwig Wittgenstein og Bertrand Russell.

Kort sagt tilgår Frege sproget, som en matematiker, der er på jagt efter sandhedsværdien i et givent udsagn. Derfor beskæftiger han sig med, om et ord nu også betyder det, som vi alle tror det skal betyde. For eksempel troede man engang i tidernes morgen, at aftenstjernen og morgenstjernen var to forskellige stjerner, indtil man fandt ud af, at den var den samme stjerne, nemlig planeten Venus.

Et ords sandhedsværdi består altså både af dets ”Sinn”, hvilket betyder mening og ”Bedeutung” som betyder reference, hvilket var en sondring, som Frege kraftigt distancerede imellem. Men nu bliver det sjovt – selv for humanister og matematikker, da Frege med sin sprogfilosofi åbner op for, at ordets sandhedsværdi nødvendigvis må være kontekstafhængig.
Lidt a la det danske wienerbrød romkugle og trøffel, som egentlig er den samme brune kugle, men på Sjælland hedder den som oftest en romkugle og i Jylland trøffel.

Men når nu ord er kontekstafhængig, hvordan ved vi så, at vi taler om det samme? Det gør vi heller ikke, derfor er det i den analytiske filosofi stadigvæk en udfordring, om sproget alene kan pege på referencen. Sat på spidsen så kunne Venusstjernen jo også bare være en tredje mening, hvilket må gælde for ethvert forsøg på at beskrive referencen!

Kort sagt, hvad forstår du, når jeg siger: ”Deutsch ist geil og fransk for stor en mundfuld, derfor praktiserer jeg spansk”

Kært barn har mange navne

Men hvis du har lyst til at øve dit tysk, så kan du læse artiklen her: https://www.philosophie.uni-muenchen.de/studium/das_fach/warum_phil_ueberhaupt/frege_sinn_und_bedeutung.pdf

Jeg var forbi Grundtvigs grav ved Gammel Køgegaard i søndags, og tanken og at skrive en kort bemærkning om ham opgav jeg. Grundtvigs forklarer selv i “Skolen for Livet og Academiet i Sorø” på side 12:

“Døde er nemlig alle Bogstaver, om de end skreves med Englefingre og Stjernepenne, og død er al muelig Bogkundskab, som ikke sammensmelter med et tilsvarende Liv hos Læseren, og aandsfortærende, dræbende er ikke blot Mathematiken og Gramatiken men alt betydeligt Hovedbrud for Mennesket i Barnealderen, før Hjernen med det øvrige Legeme er ret udviklet…”

Med andre ord, en meningsfuld fortælling om Grundtvig, eller et af hans værker, kan ikke gøres med få ord, men kræver indledning og forklaring og afslutning, for at “Hjernen med det øvrige Legeme” fatter og forstår! 🙂