EU-kommissionens udspil til at håndtere russisk gas er sigende…

EU-kommissionen kom i dag med et udspil til at nedbringe afhængighed af russisk gas. Det er i lyset af ambitionsniveauet ret tyndt. Her er de kommentarer, jeg udsendte.

”EU-kommissionens udspil om energi under Ruslandskrisen viser reelt, at det langt fra er gjort med øget fokus på vedvarende energi og isolering, sådan som man ellers kunne få indtryk af. Vi skulle fordoble EU’s forsyning med vind- og solenergi for at fortrænge russisk gas, hvilket vil tage væsentligt længere tid, end krisen forhåbentlig kommer til at vare. Putin når at blive en meget gammel mand, før det sker”

”På helt kort sigt er det væsentligste problem at forøge gaslagrene og skaffe alternative forsyninger til de russiske, hvis deres leverancer afbrydes. På lidt længere sigt kan udfordringerne desuden håndteres ved vende den hidtidige udvikling fra kul til naturgas samt stoppe og vende afviklingen af atomkraft i især Tyskland. Derimod tager det tid at udbygge vind- og solenergi samt opføre nye atomkraftværker”.

Et flertal aftalte ligeledes i weekenden, at Danmark hurtigst muligt skal gøre sig uafhængigt:

”Den danske beslutning om at blive hurtig uafhængig af russisk gas er mest et symbolsk slag i luften. Danmark producerer selv sin gas under normale produktionsforhold i Nordsøen. Der kan være grund til at genoverveje beslutningen om at afvikle produktionen i Nordsøen. Selv om produktionen først skal afvikles på længere sigt, kan det afskrække investeringer i mellemtiden.”

Der er naturligvis meget mere at sige især om den europæiske situation. Det vender vi tilbage til snarest.

4 thoughts on “EU-kommissionens udspil til at håndtere russisk gas er sigende…

  1. Peter Krogsten

    Det kunne også være interessant at kende bevæggrunden for at USA trak tæppet væk under EastMed i januar 2022. EastMed skulle bringe gas fra Israel og Cypern til Italien og videre op i Europa via Grækenland. Netop noget der kunne gøre afhængig af russisk gas, også efter Putin, mindre.

    Svar
  2. Thomas Jon Jensen

    Man mistænker at nogen har en interesse i at få en ny konflikt til at holde befolkningen i konstant panik, nu hvor virus-trætheden har meldt sig. I stedet for at forbyde folk at bevæge sig, har vi nu energipriser der lægger alvorligt beslag på folks disponible indkomst.
    Putin er en slet fyr, ikke mindst hans håndtering af covid, og vaccinetvang mere end står mål med Mettes. Men han er ikke værre end alle de andre personer der søger og når til toppen af politik, og Ukraine er ikke ligefrem en demokratisk mønsterstat. Endnu engang er reaktionen helt ude af proportioner.
    Se mere om Russiske myter her https://odysee.com/@corbettreport:0/waggaman-ukraine:7

    Svar
    1. Allan Frederiksen

      USA er i de sidste 25 år blevet advaret mod at ekspansion af NATO mod øst, ville ende i krig. Alligevel har de fortsat helt ufortrødent.

      Her er et foredrag fra 2015 som forudser nøjagtigt hvad der er sket.

      “Why is Ukraine the West’s Fault? Featuring John Mearsheimer”
      https://www.youtube.com/watch?v=JrMiSQAGOS4

      “UnCommon Core: The Causes and Consequences of the Ukraine Crisis

      John J. Mearsheimer, the R. Wendell Harrison Distinguished Service Professor in Political Science and Co-director of the Program on International Security Policy at the University of Chicago, assesses the causes of the present Ukraine crisis, the best way to end it, and its consequences for all of the main actors. A key assumption is that in order to come up with the optimum plan for ending the crisis, it is essential to know what caused the crisis. Regarding the all-important question of causes, the key issue is whether Russia or the West bears primary responsibility.”

      Svar

Leave a Reply to Allan FrederiksenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.