Russisk kultur skal ikke sanktioneres

Efter angrebet på Ukraine er de vestlige lande rykket sammen om at sanktionere Rusland. Hvorvidt sanktionerne virker og i givet fald hvilke sanktioner man kunne bruge, skrev jeg om i Børsen igår. Pointen i min torsdagsklumme var, at de fleste sanktioner rammer middelklassen og de fattige, men gør ingen klar forskel for en økonomisk og politisk elite. Det er derfor ikke overraskende, at sanktioner som oftest ikke har nogen virkning mod autokratier som Rusland. Skal sanktioner øge chancen for at Putin-regimet kan udfordres og måske væltes, må de målrettes dem der reelt har politisk indflydelse.

Mens man kan diskutere, hvilke sanktioner der kunne virke, er der en type der er helt og aldeles ligegyldig, og blot en måde at skyde os selv i foden: Sanktioner mod russisk kultur. The Telegraph skrev for eksempel forleden om, hvordan Cardiff Philharmonic Orchestra har valgt at aflyse at spille Tjajkovski og anden russisk musik. Milanos Bicocca-universitet aflyste på samme måde et kursus om Dostojevski for at ‘signalere’ universitetets modstand mod den russiske politik. Det fik avisens Allison Pearson til at understrege – som vi gør idag – at “Tchaikovsky is the antidote to Putin’s poison.”

Det ville være svært af finde en kulturperson, der passer så dårligt på Putin-regimets mærkværdige blanding af nationalisme, ortodoks kristenhed og militant autokrati: Tjajkovski var ikke blot konservatorieuddannet og præget af vesteuropæisk musik og kultur – som han blandede unikt med sine russiske rødder. Han var også homoseksuel, var nære venner (omend kun per brev) med den ateistiske forretningskvinde Nadezhda von Meck, og havde varme relationer til bl.a. den fritænkende Johannes Brahms (selvom de to ikke brød sig om hinandens musik). Derudover opholdt Tjajkovski sig mange somre i Ukraine, som han tydeligvis holdt meget af. Skal man straffe russerne for deres regerings overfald på Ukraine, er Tjajkovski det meste tåbelige og uinformerede sted af starte!

På nippet til weekenden er det derfor vores opfordring, at de mere kulturelt indstillede af vores læsere gør det modsatte. Brug en halv times tid på at høre Tjajkovskis anden symfoni – kaldet den ‘lille russiske’ fordi lille Rusland var et almindeligt navn for Ukraine i 1800-tallet – og nyd hvordan den store russiske komponist fletter tre ukrainske folkesange ind i de fire satsers musik. Den er her med englænderen John Eliot Gardiner der dirigerer det hollandske Koninklijk Concertgebouworkest. Mens russisk politik er afskyelig, er der ingen grund til at skylle det kulturelle barn ud med det politiske badevand.

3 thoughts on “Russisk kultur skal ikke sanktioneres

  1. Henning Jensen

    Den danske prinsesse Dagmars forlovelse, og senere ægteskab i 1866 med den russiske zar Aleksandr 3., resulterede i et meget tæt dansk-russisk venskab, både kongeligt, men også kulturelt og embedsmæssigt, og ikke mindst handelsmæssigt.
    Zarfamilien kom ret ofte på besøg i Fredensborg, hvor de også havde et sommerhus.

    Den danske forfatter og digter Thor Lange havnede som embedsmand i “det russiske”. Her traf han en russisk adelsdame, enken Nathalia Protopopov, som han giftede sig med. Hun ejede godset Napadivka, i det nuværende Vinnitsja oblast område i Ukraine, og her slog parret sig ned.
    Thor Lange døde som vellidt godsejer i 1915, og blev begravet på godsets familiegravsted. Han oplevede således ikke at Ukraine blev underlagt det nye “Sovjet Unionen” efter revolutionen, hvor alt privat, også Thor Langes gods, blev socialiseret. Langes enke blev boende på godset endnu er par år, men flygtede derefter til Danmark.
    Som forfatter skrev Thor Lange også om sin nye hjemegn Ukraine, og han oversatte også ukrainske digte til dansk. Et af de smukkeste ukrainske digte er dette, som blot har titlen “Ukrudt”:

    Ak, min Blomst, min gule Mælkebøtte,
    hvorfor vokser du til ingen Nytte?

    Derfor vokser jeg, at tyst i Mulde
    faldt et Frø, hvoraf jeg spire skulde.

    Og gør her paa Jord jeg ingen Nytte,
    Vil Vorherre mig til Himlen flytte.

    I hans Himmel, i den høje, fjerne
    bliver jeg en lille, gylden Stjerne.

    Mange af Thor Langes digte er særdeles charmerende. Lange-Müller satte musik til mange af dem, og de udgør noget af det fineste i dansk musik, og der findes en hel del indspilninger.
    Thor Langes kiste blev flyttet fra Ukraine og til Vestre Kirkegård i København i 1927, og her blev hustruen Nathalia Protopopov også begravet i 1937.
    https://www.gravsted.dk/person.php?navn=thorlange

    Under 1. Verdenskrig blev København samlingssted for en del russiske “grupperinger”. Der var først og fremmest krigsfangerne, og så var der den flygtende russiske overklasse. Og så var der gruppen omkring Alexander Parvus, som sammen med Stauning og Socialdemokratiet importerede tyske kul til det frysende Danmark, og returnerede danske kartofler til fjenden, det sultende Tyskland! Og det til trods for at Danmark foregav at være neutral.
    Flere af denne foretagsomme gruppes medlemmer dukker kort efter op i personkredsen omkring den russiske revolution, og Lenins tilbagevenden til Rusland.
    Jo, Danmark har mange tilknytninger til Rusland.
    Senest da kejserinde Dagmars kiste blev flyttet fra Roskilde Domkirke, og hvor hun den 28. september 2006 blev “genbegravet” ved siden af sin mand zar Aleksandr 3., i Peter og Paul-katedralen i Sankt Petersborg.

    De fleste blogs tillader ikke mange links, så her er kun et, men en almindelig intenetsøgning på nøgleordene i mit skrevne, kan give langt flere detaljer.

    Svar

Leave a Reply to Henning JensenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.