Kommentarer til: Offentlig og privat beskæftigelse i 55 år

Af: Rasmus

Rasmus — Thu, 09 Jun 2022 06:45:03 +0000

Produktivitetsfremgangen i samfundet som helhed viser sig vel netop som flere offentlige ansatte, da de fleste ansatte her er ansat til at varetage velfærdsopgaver, som tidligere var noget man selv måtte finde ud af privat.

Af: Ove Junne

Ove Junne — Sun, 05 Jun 2022 14:41:18 +0000

Som svar til Christian Bjørnskov.

Tak for svar.
Hvis jeg tager min egen kommune som eksempel, er det mit indtryk at de fleste af de eksempler, du nævner, varetages af private entreprenører – hvis man ellers kan bedømme det ud fra, hvad der står på bilerne. Men det kan jo være et særtilfælde, så jeg har bedt tjekdet.dk undersøge, hvordan det står til på landsplan.

Nå men, det er vel heller ikke pointen. Den er vel nærmest en fordrejet version af »trickle-down«-fænomenet. Nemlig at de væsentlige samfundsopgaver, der ikke lever op til det private markeds forrentningskrav, falder igennem maskerne og havner som offentlige (ofte meget personaletunge) arbejdsopgaver.

Jeg vil i øvrigt henlede din opmærksom på et foredrag, som den britiske økonom Tim Jackson holdt i København 2018, hvor han 21:14 inde vise en graf over »Labour productivity growth«. Der er nogle fysiologiske og kognitive grænser for, hvor meget mere effektiv et menneske kan blive.

https://video.ku.dk/video/36136626/sustainability-lecture-prosperity-without-growth

Af: Lars Nielsen

Lars Nielsen — Sat, 04 Jun 2022 22:58:25 +0000

Hvordan i al verden måler man produktiviteten i en sektor, hvis produkter ikke prissættes ?
I den private sektor stiger produktiviteten, hvis priserne stiger, ligesom de falder, hvis priserne falder.
Det gør de jo ikke i den offentlige sektor af den simple årsag, at produkterne som regel ikke prissættes.
Men i virkeligheden kan det jo godt være, at efterspørgslen efter offentlige produkter er steget kraftigt i de senere år. Forstået på den måde, at vi er villige til at købe flere og flere offentlig producerede produkter. Det kunne jo være forklaringen på, at den offentlige sektor er vokset så voldsomt.
Personlig er jeg i alt fald ikke i tvivl om, at mange privat fremstillede produkter og tjenesteydelser, der tidligere var stærkt efterspurgte, idag er ret ligegyldige. Det gælder f.eks. detailvirksomheder, hvor der tidligere var ansat ufatteligt mange mennesker til at distribuere en forholdsvis beskeden produktion.
Omvendt er behovet for børnepasning og sundhedsydelser steget kolossalt. Dels fordi kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet, og dels fordi folk idag lægger meget mere vægt på at få en sund alderdom fri for sygdomme.
Klassisk økonomi vil ganske vist hævde, at de skyldes, at offentlig produktion er subsidieret, fordi ydelserne finansieres over skatterne. Men det kan jo også være udtryk for, at borgerlige økonomer undervurderer folks intelligens. Vi er ialtfald en del, der finder det hensigtsmæssigt, ot livsindkomsten via skatterne fordeles mere hensigtsmæssigt over livet, så vi bidrager til fælleskassen i de år, hvor vi har en stor indtægt, og til gengæld trækker på kassen i begyndelsen og slutningen af livet, hvor indkomsterne er mere beskedne.
Ligeledes er vi en del, som finder det hensigtsmæssigt, at der gives understøttelse til vore mindre bemidlede medborgere. De som har været så uheldige at opleve leveforholdene for de ringest stillede i andre lande, vil vide, hvad jeg tænker på, og iøvrigt er omfordelingen fra rig til fattig ganske beskeden.

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Fri, 03 Jun 2022 21:25:19 +0000

Som svar til Ove Junne. Det er helt rigtigt set, at der ikke er de helt store produktivitetsmuligheder i at blive bedre til at undervise en klasse i matematik. Det er netop også den type aktiviteter, som fagbevægelsen fremhæver. Men man må bare huske på, at den offentlige sektor også står for vedligehold af bygninger, vejbyggeri, plejehjemsmad, og en lang række andre aktiviteter, hvor den private sektor udviser markante produktivitetsfremskridt. Spørgsmålet bliver derfor, hvorfor den ikke følger med i disse aktiviteter?

Af: Ove Junne

Ove Junne — Fri, 03 Jun 2022 16:50:04 +0000

Som svar til Ove Junne. Ups, jeg så forkert. Det er kun differencen mellem 185 og 20 = 165 procent, Christian Bjørnskov skal gøre rede for. Så bliver det hele jo nok meget nemmere ;-)

Af: Niels Jensen

Niels Jensen — Fri, 03 Jun 2022 14:50:47 +0000

Som svar til Ove Junne. Tak for spørgsmålet, jeg ser frem til svaret. Ifald der er tid til et svar mere vil jeg gerne forstå hvorfor det økonomisk er langt bedre, at en privat virksomhed opererer knæ på skatteborgernes regning frem for regionernes hospitaler.

Af: Ove Junne

Ove Junne — Fri, 03 Jun 2022 14:37:50 +0000

Spændende, det må der helt klart gøres noget ved.

Men – det kan være, jeg er tungnem, nem forklar mig lige, hvordan man helt konkret kan blive 220 procent mere effektiv til at passe børn i vuggestuer og børnehaver, eller til at undervise en klasse i matematik (eller du kan bare forklare, hvordan du selv vil blive 220 procent mere effektiv til at undervise dine studerende).

Jeg har også svært ved at se, hvordan man skulle kunne blive 220 procent mere effektiv til f.eks. at færdigbehandle patienterne i psykiatrien, inden de udskrives.

Men som sagt, det er nok bare mig, der er tungnem.