Et argument imod at stemme til valg

Chris Freiman blogger for tiden hos Bryan Caplan på Bet On It. Jeg kender ikke Chris Freiman, men Caplans introduktion forleden virkede lovende. Og nu har Freiman så skrevet sit første indlæg, som bestemt er værd at læse.

I indlægget bringer han et solidt argument for ikke at stemme ved valg. Argumentet er helt kort, at da du alligevel ikke kommer til at påvirke valget (chancen for at din stemme bliver afgørende for den førte politik er nul), så bør du bruge din tid på noget andet. Og det argument gælder, selvom du mener, det er et form for samfundsbidrag at stemme – for det kan det “andet” jo også være.

Suppose you spend a few hours researching and casting a vote. You could have used those hours to work some overtime and earn, say, $50 to donate to the Seva Foundation instead, which is enough to prevent one person from going blind. If you agree that a someone’s sight is worth more than an inconsequential vote […], then you should agree that earning to donate to the Seva Foundation is a better use of your time than preparing and casting a vote.

Det oplagte spørgsmål er: Men hvad hvis ingen stemte? Også det svarer Freiman overbevisende på.

Now, I know what you’re thinking—“what if no one voted? Wouldn’t that be bad?” Sure! But that doesn’t imply that you, the marginal individual, should vote. By analogy, it would be bad if no one filled cavities, but you, the marginal individual, aren’t obligated to become a dentist. Indeed, it’s much better to have a division of labor. A world where some practice dentistry and others sell toothpaste is a better world for your teeth than one in which everyone practices dentistry. Similarly, a world where some cast informed and unbiased votes and others earn to donate to effective charities is a happier and more prosperous world than one in which everyone is a voter.

Chris Freiman ser ud tila t være værd at følge fremover. Du kan læse hele indlægget her.

3 thoughts on “Et argument imod at stemme til valg

  1. Rasmus

    Det vil jo være usandsynligt at ingen stemte for som minimum vil de der er medlem af et parti jo nok stemme på det parti. Så hvis ingen andre stemte ville medlemstallet af de enkelte partier afgøre hvem der kom i Folketinget.

    Man kunne så skrive en artikel om det giver nogen mening at være med i et parti, men det er jo en anden snak.

    Svar
  2. Lars Nielsen

    Formålet med demokrati er at få vælgerne til at føle medejerskab til nationen og dermed medansvar for den førte politik. Samtidig skabes en opfattelse af, at regeringen og parlamentet er legitime, fordi man har været med til at vælge dem, og endelig undgås borgerkrig, fordi der findes en alternativ og fredeligere udvej til at skaffe sig af med en upopulær regering.
    Endelig begrænses de værste udskejelser i regering og parlament, fordi de regerende ved, at de vil blive stillet til ansvar ved et kommende uundgåeligt valg.
    Hvis man undlader at at stemme, stiller man sig uden for dette forestillede fællesskab. Det kan give en en højrøvet opfattelse af at være klogere og mere vidende end de idioter, der går hen og stemmer. Men er det bed re end at føle sig som del af fællesskabet, og er det ikke en stor fordel for alle, at vi føler os som del af et fælles projekt, som vi har ansvar for ?
    Kan det ikke også medføre, at vi udnytter de mange muligheder, der rent faktisk er for at få indflydelse i et demokratisk samfund ved at udnytte vores frihedsrettigheder, herunder foreningsfriheden, næringsfriheden, ytringsfriheden etc. For hvad er de friheder værd, hvis vi er fopr dovne til at gå hen og stemme ?

    Svar
    1. Jonas Herby Forfatter

      Er de friheder (foreningsfriheden, næringsfriheden, ytringsfriheden) ikke helt grundlæggende (“givet af Gud”) og derfor ikke relateret til demokratiet eller om man stemmer eller ej?

      Og hvordan forholder vi os til, at demokratiet i mange tilfælde har begrænset disse rettigheder?

      Svar

Leave a Reply to Jonas Herby Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.