Legalitetsprincippet: Det er meget, meget lettere for myndighederne at vide, om de overtræder loven, end det er for borgerne

I dag kommer Minkkommissionens længe ventede rapport om minkskandalen. I den forbindelse er det på sin plads at minde om, hvor helt ufatteligt let det er for myndighederne at vide, om det, de har tænkt sig at gøre, er ulovligt.

Myndighederne må nemlig – sat på spidsen – ikke spidse en blyant, medmindre der er en lov, der tillader det. Legalitetsprincippet betyder nemlig, at myndighedernes kun må gøre ting, de har lovhjemmel til. De må ikke bruge én krone (fx på en tempobonus), hvis ikke der er lovhjemmel til det. De må ikke tvinge sig adgang til folks ejendom (fx en minkfarm), hvis ikke der er lovhjemmel til det. Og de må da slet, slet ikke nedlægge et helt erhverv (fx minkerhvervet), hvis ikke de har lovhjemmel til det.

Helt anderledes svært er det for borgerne at vide, om noget er ulovligt. Det skyldes, at borgernes handlinger som udgangspunkt er lovlige, medmindre de er forbudt ved lov. Og det er ret afgørende, når man tænker på, at der er millioner og atter millioner af ord, der regulerer hvad borgere og virksomheder må og skal.

For som borger slår vi ikke op i loven for at se, om det, vi er i gang med, tilfældigvis skulle være forbudt. Vi foretager os 1.000-vis af handlinger hver dag, og skulle vi slå alt op, ville vi ikke kunne foretage os andet end at læse i lovteksterne (som ændres så hurtigt, at man næppe nogensinde ville blive færdig). Og derfor kan vi i mange tilfælde ikke vide, om det vi gør, er forbudt. Fx ved de færreste danskere – før de læser disse linjer – at det er forbudt at parkere ude foran sin egen indkørsel, at det er forbudt at løfte fødderne fra pedalerne, når man kører igennem en vandpyt, og at det er forbudt at pleje et pindsvin, medmindre du er statsautoriseret pindsvinepasser.

Det falder os ganske enkelt ikke ind at undersøge, om disse handlinger skulle være ulovlige. Hvorfor skulle vi det? Der er jo intet moralsk problematisk ved at køre uden fødderne på pedalerne eller pleje et pindsvin. Vi undersøger loven, hvis vi kan se, at der potentielt kan være et problem. Vi gør det fx, hvis vil bygge et skur eller lignende, fordi vi kan se, at det potentielt kan genere naboen, og der derfor kan være en lov, der regulerede det (det er der).

Danskerne har ingen jordisk chance for at kende de mange love, der gælder for os. Alligevel kan vi blive dømt for at bryde dem. Vicestatsadvokat Jakob Berger Nielsen udtalte således i forbindelse med at nogle borgere gav flygtningene et lift, at man ikke kan ”blive fritaget fra straf, fordi man ikke kender til loven. Det er ikke en undskyldende omstændighed”. Og det samme gælder selvfølgelig myndighederne, som altså har meget, meget lettere ved at finde ud af, om de overtræder loven.

5 thoughts on “Legalitetsprincippet: Det er meget, meget lettere for myndighederne at vide, om de overtræder loven, end det er for borgerne

  1. Christian Clausen

    Mette Frederiksens opfattelse er, at ansvaret forsvandt med fjernelsen af Mogens Jensen. Det er en af grundene til at man, uden at rødme, kan betegne hendes regeringsførelse som inkompetent.

    Svar
  2. Svend Spanget

    Hvis der ikke som minimum rejses en rigsretssag imod statsministeren, melder jeg mig ud af samfundet (så vidt er muligt og til min egen fordel).
    Jeg har stemt til alle valg siden 1973 – det stopper.
    Jeg har betalt millioner i topskat i mere end 30 år.
    Jeg vil ikke længere samarbejde med myndighederne.
    Kort sagt: jeg vil fremover gøre hvad, der passer mig og sandsynligvis modarbejde alt, jeg ikke kan lide.
    Samfundets ydelser vil jeg selvfølgelig benytte mig af.
    Jeg tænker, at mange andre danskere vil gøre det samme….

    Svar
  3. Lars Nielsen

    Så enkelt er det ikke. Der er så mange love, der bemyndiger regeringen til så meget, at det er overordentligt svært at holde styr på, hvad regeringen må og ikke må.
    Hertil kommer retspraksis. I Støjbergsagen blev det konstitueret, at gifte par havde ret til en individuel sagsbehandling, før man kunne skille dem ad. På trods af, at deres giftermål var ulovligt efter dansk lov. På tros af, at den Europæiske Menneskeretskonvention fastsætter, at det er medlemsstaternes lovgivning, der fastsætter betingelserne for ægteskab, og på trods af at vi ikke har love, der fastsætter, at udenlandsk ægteskabslovgivning har forrang for dansk lovgivning.
    Der findes heller ingen samlet lovgivning, der regulerer, hvornår man har krav på individuel sagsbehandling, men der findes en juridisk lærebog, som ombudsmanden lagde til grund for sin vurdering, hvorefter ingen vovede at anfægte hans vurdering.

    Svar
    1. Jonas Herby Forfatter

      Det ændrer ikke på, at det er meget, meget lettere for myndighederne at vide, om de overtræder loven, end det er for borgerne. For borgerne har jo samme problemer med at fortolke lovene.

      Svar

Leave a Reply to Jonas HerbyCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.