Punditokraternes sommerserie 2022

Som altid har Punditokraterne også i år en sommerserie af indlæg med et fælles tema. Tidligere sommerserier har for eksempel omfattet public choice (i 2017), international handel (i 2018), befolkning, klima og vækst (i 2019), indlysende forhold og bivirkninger, (i 2020), og historiske forhold (sidste år).

Emnet for sommerserien 2022 er begreber og idéer, som vi helst så folk holdt op med at bruge. Vi kommer, med andre ord, til at bruge lidt af sommeren på at beskrive begreber og idéer fra samfundsvidenskaberne og samfundsdebatten, som enten ikke giver mening, er selvimodsigende, er stærkt kritisable, eller ganske enkelt er (eller burde være) døde fra en faglig vinkel.

I de kommende uger kommer vi derfor til at skrive i sommerserien om så forskellige begreber som ‘neoliberalisme’, ‘social retfærdighed’, ‘folkets vilje’, og ‘sammenhængskraft’. Hvis vores læsere skulle have flere eksempler på begreber eller samfundsfaglige idéer, der er enten nyttesløse, nonsens, eller fagligt døde, er alle velkomne til at komme med forslag nedenfor!

7 thoughts on “Punditokraternes sommerserie 2022

  1. Michael B

    Dette er blot en idé, hvad med at I uddyber et begreb som velfærd, vi hører alle om det, politikerne kaster om sig med det “solidarisk” i flæng, men hvad betyder velfærd faktisk, betyder det ikke reelt at fare vel hvis man skal kikke på begrebet i sig selv!

    Er i øvrigt ganske enig med dit indlæg og “opråb”, det er vel med ideer som det er med politik, nogle ideer ligesom politik er pervers, nogle mere nonens ud fra faglige synspunkter end andre.

    God sommerskrivning – håber ikke mit indlæg falder under kategorien stærkt kritisabel!!

    Svar
  2. Henrik Madsen

    Jeg er spændt på at læse om: ‘social retfærdighed’ (som jeg umiddelbart synes er hverken nyttesløs eller nonsens – men naturligvis normativt) – og ‘sammenhængskraft’ (som jeg tilsvarende synes er hverken nyttesløs eller nonsens – og som jeg ser som mere objektivt, hvor definitionen af begrebet afgør målbarheden).

    FORSLAG:
    Begrebet “befolkningsudskiftning” … 1. Definition (eksempelvis ‘når den oprindelige befolkning kommer i mindretal’), og 2. Om/hvornår det vil ske i eks. Frankrig, Tyskland, Norge, Sverige og naturligvis særligt i Danmark (jeg har en video der beskriver dette for Sverige – et animeret sverigeskort – angiveligt med tal fra den officielle svenske statistikbank).

    Kunne også være interessant (måske som et kuriosum) med et bud på hvorfor politikere, journalister og økonomer konsekvent (synes jeg) taler om “Arbejdsudbuddet”, hvor de retteligt burde sige/skrive “Arbejdskraftudbuddet”. Det trods alt nemmere at forstå, for alle, hvis man kalder det hvad det ér – og det ville være unødvendigt at forklare sine måbende gymnasieelever, at med “arbejdsudbuddet” mener man altså “udbuddet af arbejdskraft, og kke udbuddet af arbejde” :-))

    Svar
  3. Pingback: Punditokraternes sommerserie 2023 - Punditokraterne

Leave a Reply to Michael BCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.