Weekendavisen bringer i dag et debatindlæg af den norske journalist Jon Hustad, hvor han beskriver et nyt studie med det mundrette navn “Life expectancy changes since COVID-19” Schöley et al. (2022).

Der er mange interessante indspark, og nedenfor får I et par smagsprøver.

Resultatet

Summa summarum når Schöley et al. (2022) frem til omtrent samme konklusion som Kepp et al. (2022), som jeg har omtalt her.

Vi kan se på de konkrete tal: Hvem klarede sig dårligst, hvem fik størst tilbagegang i levealder mellem 2019 og 2021? Alle 29 lande fik en tilbagegang i levealder med undtagelse af Sverige, Danmark og Finland, hvor levealderen stod helt stille, samt Norge, hvor den blev forlænget med to måneder.

Om “dry tinder”

Jeg har tidligere skrevet, at der var noget om snakken ift. “frail elders” / “dry tinder”. Det er forskerne bag studiet åbenbart uenige i, så det er åbenbart stadig oppe til debat.

En ofte fremført påstand i diskussioner om, hvorfor Sverige havde så høj dødelighed i 2020, er, at Sverige havde en lavere dødelighed end nabolandene i 2019 – Sverige havde mere såkaldt dry tinder, tørt krudt, der kunne blusse op, når en ny virus dukkede op. Forfatterne af undersøgelsen i Nature Human Behaviour har ikke meget tilovers for denne påstand og henviser til undersøgelsen »High excess deaths in Sweden during the first wave of covid-19: Policy deficiences or ’dry tinder’?« fra marts 2022, offentliggjort i Scandinavian Journal of Public Health.

Som jeg opfatter det, er ovenstående i øvrigt i modstrid med resultaterne fra Kepp et al. (2022), som finder, at forskellen i overdødelighed mellem landende ændres markant, hvis man udelader 2019.

Om læringstab i grundskolen

Nedenstående er nok ikke helt uventet. Jeg vil ikke afvise, at skolelukningerne i fremtiden vil stå tilbage som dén største skamplet på COVID-19-politikken.

En ny undersøgelse fra International Journal of Educational Research har en simpel titel: »No learning loss in Sweden during the pandemic: Evidence from primary school reading assessments.« Denne undersøgelse viser også, at børn fra hjem med problemer ikke fik noget læringstab.

Om Sveriges nedlukning

Jeg ser igen og igen folk påstå, at nedlukningen i Sverige i den sidste del af pandemien var lige så stram som den danske. Det er i mine øjne forkert. Hør evt. mit podcast fra februar 2021, hvor jeg taler med en dansker i Sverige og en svensker i Danmark.

Ikke desto mindre ser den norske coronakommission anderledes på det.

»Undersøgelsen viser endnu en gang, at de skandinaviske lande ofte får overraskende ens resultater, også når de tilsyneladende træffer forskellige valg. Men det er samtidig muligt, at den svenske coronastrategi på længere sigt ikke var så meget anderledes end de initiativer, der blev gennemført i Norge og Danmark. Den svenske coronakommission har skrevet om dette emne og påpeget, at Sverige i løbet af et års tid indførte nogenlunde de samme restriktioner som i Norge og Danmark, men at der ikke blev talt så højt om det. Det bør man holde sig for øje, når man diskuterer resultaterne både inden for sygdom og andre forhold,« siger Pål Sletten [fra den norske coronakommission] til Weekendavisen om artiklen i Nature Human Behaviour.