Og ingen er tvungne at bo bestemte steder. Men mange – rigtig mange – vil gerne bo det samme sted, som f.eks. på Vesterbro. Ejerlejligheder og lejligheder med fri prisfastsættelse kan også der erhverves umiddelbart. Men mange vil hellere have velbeliggende boliger med objektiv prisfastsættelse (som altså sælges / udlejes under markedspris), og hvor man kan sende en del af regningen til andre. Besparelsen (gevinsten) er mærkeligt nok en skattefri indtægt.

Det kan ikke være en social begivenhed at have lyst til at bo de mest attraktive steder til priser under markedsniveau. Derfor er det en falsk politisk konstruktion at pålægge skatteyderne byrden at sponsere almindelige menneskers boligforbrug der overstiger et rimeligt boligbehov. Og det er ikke et rimeligt behov at ville bo de mest attraktive steder for andres regning.

For de medborgere, som ikke er i stand til at skaffe sig en tilstrækkelig indtægt, til at betale for et rimeligt boligforbrug, så anerkender jeg at det er et kollektivt ansvar at understøtte sådanne personer individuelt.