Du bruger meget tid på vinterferien, hvilket også er relevant, min egen hypotese ud fra den tilgængelige videnskab er den, at den intensive smitte sker i hjemmet, og det er denne som giver de alvorlige sygdomstilfælde, herunder som dynamiske effekter på plejehjem.

Ifølge litteraturen forinden 2020 får den første som bliver ramt i en husstand et mildere forløb, hvilket er en følge af at smitte ude i samfundet ikke er intens. Når der smittes videre i husstande internt, bliver de næste mere alvorligt syge, fordi de “formentligt” får en langt større dosis med virus, når man lever tæt og flere er syge samtidig, så de dødsfald vi så på de svenske plejehjem skyldtes formentligt fra smitte i hjem, mere end hos singler, hvorfor herunder man finder vinterferiens effekter, så i min optik kan man “formentligt” argumentere for at det havde været bedre at være underbemandet på netop plejehjem henover marts/april, da den alvorlige virulens kommer fra isolation, hvilket så ikke var tilfældet i Sverige, hvorfor man taler om asymptomatiske tilfælde.

Kort sagt, havde det været bedre af frivillighedens vej at “ring-isolere” efter husstandsstørrelsen med vægt på om der var en symptomatisk i hjemmet hos plejehjemspersonale. Med dette mener jeg ikke isolation men at pågældende burde have fået “vi-har-et-nært-tilfælde-i-hjemmet-fri” fra arbejdspladsen med vægt på at såfremt de var asymptomatiske ikke skulle have kontakt – en form for karenstid – med andre inden for plejehjemsbranchen.

Desværre var hvad vi fik efter marts 2020 masse-nedlukninger og senere massevaccination, one-size-fits-all, kunne svenskerne, herunder qua dry-tinder-effekten, havde undgået dødsfald, nej, fokus på “ringvaccination”, læs ring-isolation ud fra hustandsstørrelser, var dog fraværende, specielt i den danske debat.