Bliver danske studerende i Danmark?

Regeringen er kommet i stormvejr på grund af dens planer om at forkorte en lang række danske universitetsuddannelser – og med rette. Jeg har selv kritiseret reformen i bl.a. Børsen, ligesom mine fremragende kolleger Michael Svarer og Carl-Johan Dalgaard – en tidligere og en nuværende overvismand – har været meget klare i spyttet omkring, hvor tåbelig en reform det er. Det er tydeligt, at regeringen og dens reformkommission har undervurderet, i hvilket omfang både uddannelsessektoren, men også dele af erhvervslivet stritter imod. Der er også elementer af ren inkompetence i forslaget. Ingen i kommissionen har for eksempel indset, at der ikke er lektor- og professorkræfter til at vejlede i juli og august, hvor man forestiller sig at de mange nye studerende skal skrive endelig opgave.

Der er dog et enkelt element af kritikken, som ikke helt har været klart diskuteret i medierne. Min og andres kritik er gået på, at reformerne leverer meget lidt arbejdsudbud mens de skader de unges uddannelse – de får lavere løn – og erhvervslivets innovationsevne, når ringere uddannede medarbejdere innoverer mere. En anden del af kritikken er, at de påståede positive elementer, som reformkommissionen forsøger at regne ind – højere kvalitet på uddannelserne og mere erhvervsretning – er rene fugle på taget. Elementet, som folk indtil videre har overset, går direkte imod en af regeringens ambitioner på området.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har flere gange nævnt ambitionen, at flere udenlandske studerende kunne vælge at studere i Danmark på de nye, kortere uddannelser. Men hvad med de danske studerende? Antagelsen er åbenbart, at de stadig vil læse i Danmark, men er det en rimelig antagelse? Mit svar idag er et stort nej.

De korte uddannelser er for det første dårligere og vil give lavere løn. De er heller ikke kompatible med det fælleseuropæiske system, ligesom de ikke svarer til britiske eller amerikanske master-uddannelser. I en international sammenhæng vil det dermed af indlysende grunde blive sværere at blive ansat på en dansk uddannelse på 1 1/4 semester. Spørgsmålet som ministeren – og desværre også min ellers både rare og fagligt glimrened kollega Nina Smith – øjensynligt ikke har stillet sig er, hvorfor danske studerende ikke bare skrotter danske kandidatuddannelser og tager til Lund, Hamborg eller King’s College, London?

Havde jeg haft børn, ville jeg som dansk universitetsprofessor så afgjort foreslå dem, at de forlod landet i stedet for at tage en kort dansk discountuddannelse. Hvis de iøvrigt havde evner til en kandidatuddannelse, ville det ret sikkert svare sig at tage en fuld uddannelse på et ordentligt universitet end en halv i Danmark. Så spørgsmålet er, hvorfor regeringen ikke (officielt) har tænkt over det? Det er mere sandsynligt at det fører til en exodus af danske studerende til udlandet, end at det ender med en inflow af udenlanske studerende til Danmark.

3 thoughts on “Bliver danske studerende i Danmark?

  1. Lasse Aaskoven

    Det tror jeg ærligt talt ikke er særligt sandsynligt. Danske studerende, som de er flest, vil jo ofte ikke engang flytte fra København til Odense eller Aarhus for at blive optaget på deres “drømmestudie”, så de færreste vil da selve arrangere at læse en kandidatuddannelse i udlandet. Dem, der er så engagerede, at de har “drivet” til at læse i udlandet, vil jo alligevel være dem, der vil få adgang til de uforkortede kandidatudannelser.

    Svar
  2. Flemming Poulsen

    Jeg er nok enig med Aaskoven, som også svarer Bjørnskov. CEPOS har vel også en pointe i deres analyse af lønniveauet efter endt uddannelse på UNI. Der er rigtig mange, der er uden synderlig interesse i mulig beskæftigelse og løn efter uddannelsen. Tag det med i overvejelserne hr. Bjørnskov.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Jeg er faktisk ikke helt sikker på det, derfor kommentaren. Danskere har det med ikke at flytte internt i landet, men det er vel værd at notere sig, at de ikke flytter ret meget efter andre uddannelser af nogenlunde lignende kvalitet og præcist samme længde. Spørgsmålet er, om valget ikke bliver væsentligt anderledes når det står mellem en dansk uddannelse på 1 1/4 år versus fuld, to-årig en tysk eller svensk uddannelse. Logisk må spørgsmålet være, om vi kan foretage et rimeligt gæt baseret på hvordan danskere har valgt tidligere.

      Svar

Leave a Reply to Christian BjørnskovCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.