Hej Jakob
Det er helt rigtigt set, at det sprog man taler hjemme langt fra er en perfekt indikator for det, vi gerne vil fange, Det bliver faktisk en separat sektion af det papir, vi så småt er igang med at skrive! Heldigvis har vi en anden måde at fange, om folk sandsynligvis er russisk-venlige eller ej. Vi har i samme undersøgelser folks svar på, hvordan de ville stemme ved et valg. Der kan vi konkret se, om folk vil stemme for Ruslands-venlige partier. Det giver faktisk i det store og hele det samme billede, med den undtagelse – som du sikkert har gættet – at der er folk, der stemmer ukrainsk, men taler russisk hjemme. Deres tillidsniveau ligger næsten præcist mellem de ‘rent’ russiske og de rent ukrainske.

To overvejelser:

For det første, I bruger ukrainsk- og russisktalende. Nu kender jeg ikke data, men hvis det er baseret på selvrapportering (kan det være andet?) ville jeg være utrolig varsom. 2014 og 2022 har fuldstændig ændret mange ting i Ukraine. Også i forhold til sprog. Dels er der kommet et stort fokus på at russisktalende ukrainere også kan være særdeles patriotiske, dels er der blandt mange russisktalende ukrainere et stort ønske om at skifte til ukrainsksprogethed. Det medfører formentlig også en stor del af ønsketænkning i forhold til hvilket sprog man angiver – dels som modersmål og dels som dagligsprog. Og hvordan placerer man mellemformer som Surzhyk? Alt det for at sige, at der er mange kræfter på spil på sprogområdet og de kan alle påvirke sprog som en anvendelig indikator for jer. Sproggrupperne er ikke sammensat på samme måde før og efter 2014 for slet ikke at tale om efter 2022.

For det andet er ”selvorganisering” vokset frem som et kendetegn ved det ukrainske samfund – som en meget italesat forskel fra det russiske samfund. Det betyder formentlig en del for social tillid, men målepunkter kan måske være svære at finde da selvorganisering som faktor er vokset gradvist frem. Dog er kommunalreformen i 2014-15 en institutionalisering af ukrainsk selvorganisering, som i hvert ifølge nogle forskere har betyde meget for social tillid på nogle niveauer https://cepr.org/voxeu/columns/ukraines-resilience-how-administrative-reform-boosted-social-capital-and-trust. Det kan også være et sted at kigge hen.

Et par bud fra en områdestudie og historisk vinkel 😊