Kommentarer til: Fødselskrisen i Kina i 2023 og Maos store spring fremad

Af: Allan Frederiksen

Allan Frederiksen — Sun, 21 Jan 2024 01:46:05 +0000

Som svar til Allan Frederiksen. Rettelse: i en periode blev folk straffet for at få mere end et barn, senere blev grænsen ændret til to børn.

Af: Allan Frederiksen

Allan Frederiksen — Sun, 21 Jan 2024 01:43:56 +0000

Kina har et problem med mange udokumenterede mennesker. Folk blev jo straffede for at få flere end to børn, så i mange tilfælde undlod de at registrere fødsler. Disse uregistrerede personer har i dag ingen rettigheder, da de ingen papirer har. Derfor opstår spørgsmålet om disse personer er talt med, eller rettere om det anslåede antal er medtalt, da ingen jo kender det eksakte tal?

Af: Kjeld Flarup Christensen

Kjeld Flarup Christensen — Sat, 20 Jan 2024 21:25:03 +0000

Som svar til Ivan Dybdal.

Den forklaring jeg oftest har hørt er at familierne indså at med færre børn, fik familien bedre økonomi.
I mange ulande kan det også forklares med at kvinderne har fået adgang til prævention og mere uddannelse og dermed indflydelse. Og da det oftest var kvinderne som bar omkostningen ved mange børn, så faldt fødselstallet!

Mode tror jeg ikke så meget på!

Af: Jonas Herby

Jonas Herby — Sat, 20 Jan 2024 16:28:38 +0000

Som svar til Ivan Dybdal. Det ser helt vildt ud i 1967. Men også en midlertidig effekt lader det til...

Af: Jonas Herby

Jonas Herby — Sat, 20 Jan 2024 16:28:01 +0000

Som svar til Kjeld Flarup Christensen. Ja, der er både gevinster og omkostninger. Historisk (de sidste par hundrede år i hvert fald) har gevinsterne været større end omkostningerne.

Af: Ivan Dybdal

Ivan Dybdal — Sat, 20 Jan 2024 14:26:17 +0000

Økonomien er en vigtig faktor, men den forklarer ikke alt. Såvidt jeg ved fra mine gamle demografi studier var den demografiske transition ikke et resultat af økonomien.
Den begyndte i det relativt økonomisk tilbagestående Frankrig, før det var ret megt industrialiseret. Der er såvidt jeg ved flere lignende eksempler.
Jeg kender ikke svaret, men er kommet frem til at ønsker om antallet af børn i familierne skyldes mode.
Kina er et dårligt eksempel, fordi det blev realiseret vha statsligt påbud med kun 2 børn. Antagelig er det nu så blevet moden i Kina og kineserne kan ikke af staten bringes til at føde flere børn.
PS. Den forkætrede rumænske diktator Nicolae Ceaușescu er såvidt den eneste, der har vendt fødselskurven ved at forbyde abort, der dengang i Rumænien var det foretrukne præventionsmiddel. Se knækkert i fertilitetskurven for Rumænien. 1966 1,90 barn per kvinde og 1967 3,66 barn per kvinde
https://fred.stlouisfed.org/series/SPDYNTFRTINROU

Af: Kjeld Flarup Christensen

Kjeld Flarup Christensen — Sat, 20 Jan 2024 09:23:04 +0000

Kan man se det samme billede i forhold til vækst og velstand?
Eller er det det samlede globale antal mennesker som i sidste ende afgør dette!

Historien om Tasmanien er jo interessant, men det viser jo kun effekten af at en lille gruppe blev isoleret.
Spørgsmålet er jo så om det betyder så meget i dag hvor vi har masser af teknologi til at håndtere og formidle viden. Dertil masser af teknologi, til at frigøre os fra manuelt arbejde. Og nu kommer AI.

Mange mennesker er også en omkostning. Så man burde kunne opstille to kurver, en med omkostningen til mennesker, og en med tænke gevinsten.
Jeg tænker ingen af de to er linære!