Jeg havde ikke set dit svar, fordi påmindelser stadig blev sendt til min tidligere CEPOS-adresse (det er nu rettet).

Først: Jeg deler din bekymring ift. skepsis overfor forskning mv. Jeg synes, problemet er to-delt. Det ene er, at der ER dårlig forskning (som jeg fx beskriver i indlægget her). Det andet er, at forskningen ofte (bevidst eller ubevidst) fremlægges forkert (se fx dette eksempel, som vi kommer til at omtale i min podcast, Økonomiske principper, snart: https://x.com/JonasHerby/status/2004961881988235702?s=20).

Ift. din pointe om fremtidige nedlukninger, så er jeg usikker. Jeg kan ikke rigtigt forestille mig, at man gør det igen. Nuværende politikere forsvarer (selvfølgelig) deres beslutninger, men min fornemmelse er, at mange inderst inde godt ved, at det var skadelig politik. Så jeg har ikke mistet håbet.

Det er desværre, i mine øjne, et langt større problem, også selvom du fremsætter en både skarp og berettiget kritik. Problemet er, at denne type undersøgelse meget let vil blive brugt som legitimering af fremtidige nedlukninger. Den britiske undersøgelse forholder sig næsten udelukkende til, om man burde have lukket ned tidligere, men behandler slet ikke det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt nedlukninger overhovedet har den tilsigtede effekt – det antages blot som en given sandhed. Jeg frygter, at denne præmis også vil blive normaliseret i en dansk kontekst.

Dansken er så bange for at gå imod strømmen og virke uintelligent eller misinformeret, at de slet ikke vil betvivle Vives resultat. Men har de stillet sig selv følgende spørgsmål:
Hvad må prisen være for at spare et liv? Hvad er den sammenlignelige effekt og pris for andre tiltag? Og hvilken grad af dødeligheden og smitte kan, og burde, lukke samfund og fratage borgeren sine rettigheder?

Det mest bekymrende for mig er imidlertid, at jeg oplever en voksende skepsis over for forskning og bestilte forskningsrapporter. Selvom ansvaret her ofte placeres hos fake news og misinformation, er det efter min vurdering i høj grad forskere og politikere – og den måde forskningen produceres, anvendes og formidles på – som selv bærer ansvaret for denne tillids erosion. Måske er denne mistillid berettiget.