Har I så travlt?

Ha ha! Ja, særinteresser kan ofte have stor gavn af ellers uduelig politik.

At vores valg er påvirket af historie, personlighed og omstændigheder betyder jo ikke, at det giver op at vurdere konsekvenser. Moral handler netop om, hvordan vi bør handle inden for de rammer, vi faktisk har. Og konsekvensetik handler normalt ikke om kun at se på de umiddelbare konsekvenser, men de forventelige konsekvenser, altså hvad man rimeligvis kan forudse.

At politik kan have positive uforudsete konsekvenser er selvfølgelig rigtigt. Men det er et ret svagt forsvar for en politik. Hvis en politik kun kan retfærdiggøres med sine utilsigtede effekter, er det jo nærmest en indrømmelse af, at dens tilsigtede virkninger ikke er gode nok.

Om frihed kræver en teologisk begrundelse, er jeg heller ikke sikker på. Der findes også en mere jordnær forklaring: ingen har tilstrækkelig viden til legitimt at styre andres liv i detaljer. Det er netop derfor institutionel frihed historisk har fungeret bedre end central styring.

At mange mennesker ikke brænder for frihed, ændrer ikke så meget ved det. De fleste brænder heller ikke for retsstat eller magtens tredeling – men erfaringen viser ret klart, at samfund uden dem typisk fungerer dårligere.

Men det er selvfølgelig politiske beslutninger og yderst trægt!

Har du eller andre, der roder med Fraser’s Economic Freedom Index (og populismedata) set om højre- og venstrepopulister måske har samme (type) effekt på markedsregulering og handelsfrihed, men forskellige effekter på “size of government” og beskatning?