Kaptajn Ancab og WEF

Niels Westy — Thu, 25 Jan 2024 16:11:00 +0000

I sidste uge skrev jeg om Oxfams årlige ulighedsrapport, som de altid udsender i anledning af det årlige møde i World Economic Forum (WEF) i Davos. I dag har jeg talt med Astrid Johanne Høg i “Blåt Bælte” om Argentinas nyvalgte præsident Javier Milei’s tale samme sted. Du kan høre indslaget her.

Vi har tidligere skrevet om WEF – se f. eks. her – som ikke just er vores kop te, med dens forestillinger om at en udvalgt elite af politiske magthavere sammen med private virksomheder, kan “redde verden”. Den slags elitære forestillinger bør få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste. Medmindre man altså tror på at “hvis bare de rigtige mennesker kommer til, så skal det nok blive godt alt sammen”. Det bliver det så ikke.

I år skete der så det helt specielle, at Argentinas nyvalgte præsident og selverklærede anarkokapitalist, Javier Milei talte – og der blev i den grad talt dunder – ikke mindst mod stort set alt hvad WEF står for.

For de som ikke har set talen endnu, kan det ses overfor i en AI-udgave, hvor Milei taler engelsk med sin egen accent – og jo, den er god nok, der er tale om hans tale, som blev holdt på spansk – og nu kan ses på engelsk. Ja, det er fagre nye verden.

Vi kommer helt sikkert til at vende tilbage til Argentina og de tiltag som landets nyligt valgte præsident og regering prøver at gennemføre, ikke kun for at undgå et truende økonomisk kollaps, men også for på sigt reelt vil gøre op med den argentinske økonomiske model, som den grundlæggende har fungeret de seneste mere end 100 år.

Lige nu og her vil jeg blot anbefale de at de der ikke har set “kaptajn Ancap’s” tale endnu, at se den. Det er udsædvanligt at høre en tale fra en præsident, hvor referencerne er Hayek, Friedman, Bastiat, Ayn Rand, Rothbard m. fl. Men Milei er på mange måder også temmelig usædvanlig og her tænker jeg ikke kun på hans udseende, klonede hunde eller til tider noget kraftfulde optræden (for at sige det pænt).

Milei er den første præsident i min levetid, som jeg kan komme i tanke om, der åbent har erklæret at han er anarkokapitalist (filosofisk) og minarkist i den verden vi nu en gang lever i. Og vel og mærke synes at have ganske godt styr på hvad det indebærer.

Så kan man være mere eller mindre enig i det han siger. Undertegnede er fx. helt uenig med ham, når der går “Rothbard” i ham og han erklærer at der ikke findes markedsfejl. Jo, det gør der, problemet er når man bruger eksistensen af dem som argument for øget statslig indblanding og regulering, da “aben ofte blot følger med”, som min med-punditokrat Otto Brøns-Pedersen vist udtrykker det og ender med at blive til “statsfejl” i stedet.

Også han tilsyneladende veneration for Trump (som er alt andet end frimarkedsorienteret) og Bolsonaro deler jeg ikke, men det er nok værd at medtage at hans opfattelse af de to ikke er baseret på hvad de er for, men hvad de efter hans opfattelse er imod. Det vender jeg nok tilbage til i et senere indlæg.

Og jo, det er Milei aka “El Capitan Ancab” som synger for i videoen nedenfor.

Indlæg om anarkokanpitalisme fra Punditokraterne

Kaptajn Ancab og WEF