Det viser sig, at der er massive forskelle på, hvor mange der siger ja til dét spørgsmål i forskellige lande. Bunden er – ikke overraskende – en stor gruppe tidligere kommunistiske lande med Serbien (25 % der siger ja, det betaler sig), Ukraine (28 %) og Litauen (28 %) som de absolutte bundskrabere. Så svaret på det mest åbenlyse spørgsmål her synes at være ja, kommunismen ødelagde ikke blot folks arbejdsetik, men også deres tro på at det betaler sig at gøre en indsats. De værst stillede lande uden en kommunistisk baggrund viser sig at være Tyrkiet (37 %) og Portugal (42 %). I den anden ende af skalaen finder man en overraskende stor gruppe afrikanske lande. Et par af topscorerne er Madagaskar (98 %) og Uganda (96 %), mens det vestlige land, der har den største andel af jasigere er Australien (93 %).

Den typiske andel, der svarer ja i et land, er (heldigvis) omkring 75 % – sagt på en anden måde er det normale, at en fjerdedel af befolkningen ikke mener, at hårdt arbejde giver et klart afkast. Landegruppen omkring det niveau er meget blandet, med for eksempel Mongoliet – det suverænt mest positive land med en kommunistisk baggrund – Nigeria, Cypern, Jordan, Kuwait, Singapore, Storbritannien og Spanien. Danmark ligger i det, man med lidt god vilje kan kalde den ’næstbedste’ gruppe, hvor omkring 85 % af respondenterne siger ja. Vi er omgivet af en blandet gruppe lande som Holland, Paraguay, Tanzania, Trinidad og Peru – cirka fem procentpoint foran Sverige og fem efter Norge.

Jeg mener, at spørgsmålet fanger en vigtig idé om, hvordan økonomien fungerer, som bør være afspejlet i folks adfærd, men med så blandede grupper, kan man så overhovedet lære noget? Det er et spørgsmål, vi forhåbentlig kommer til at blogge mere om. Planen er i hvert fald at skrive et konkret videnskabeligt papir om strukturen i disse data, og hvorfor man ser de forskelle man gør. Underminerer rigdom for eksempel folks tro på hårdt arbejde, a la Ingleharts idéer om en postmoderne transition? Er velfærdsstaten en negativ indflydelse? Er der noget særligt ved den angelsaksiske verden? Og gør økonomisk ’ulighed’ en forskel? Mere følger, men for nu er det blot food for thought. God fornøjelse med at tænke over tallene.