I ”The Problem of Social Cost” gik han direkte i kødet på måden, man tænkte forurening og andre eksternaliteter på. Coase viste, hvordan man ikke blot bør tænke på at forurenende virksomheder påtvinger andre omkostninger gennem forurening. Hvis andre tvinger virksomheder til at holde op med at forurene, påtvinger de virksomheden omkostninger. Under bestemte betingelser er lovgivning omkring forurening og mange andre lignende problemer udelukkende et spørgsmål om hvem der betaler omkostningen, og ikke om hvor stor den er. Det er med andre ord et spørgsmål om at tildele ejendomsret til forureningen. Coase-teoremet siger dermed, at tydelig tildeling (og håndhævelse) af ejendomsret kan løse eksternaliteter.

Ronald Coase var en af de få økonomer, der ikke blot én, men flere gange, ændrede måden vi tænker økonomiske og politiske problemstillinger. Han var også en af de få, der forblev produktiv og kreativ langt op i alderen – forureningsindsigten fik han sidst i 40erne. Genier som ham ser man utroligt sjældent, og han er det andet vi har mistet i år.