Nogle er måske allerede bekendt med Rosling og Gapminder (og behøver ikke at læse længere). Men nogle af vores læsere er måske ikke:

Rosling blev træt af, at hans svenske studerende havde, hvad han opfattede som et skævt verdens billede af en verden der bestod af rige lande (Sverige mv.) og fattige lande, og som troede at de fattige bare blev stadigt fattigere og at verden var ved at gå til i malthusiansk armod og overbefolkning. Det fik ham til i samarbejde med sin søn at lave et værktøj til visualisering af data (den er nu et Goggle tool). Det er især stærkt til at give folk en fornemmelse af udviklingsdata og det første datasæt der blev brugt var FNs udviklingsdatabase.

Jeg har selv brugt værktøjet til foredrag adskillige gange, blandt andet for medarbejderne i en af Danmarks store private bistandsorganisationer. Med stor succes. Det er rigtigt sjovt at bruge det aktivt sammen med en forsamling til at illustrere og diskutere problemstillinger især i forbindelse med udvikling og vækst.

Start med at se den her.

Efter at have oplevet den umiddelbart lidt tørre ældre svenske professor lave det han gør i afslutningen af det klip kan man da ikke andet end elske manden. Det er et godt eksempler på, hvorfor man godt kan være skeptisk over for befolkningseksplosionsfrygten, overfor ulandsbistandens effektivitet og optimist på verdens vegne uden at være kyniker eller passiv.

Prøv selv at lege med Gapminder. Det er lærerigt og en ganske effektiv medicin mod Malthusianisme.

Her er et eksempel på, hvordan gapminder kan bruges til lidt hurtig data analyse. Christoffer Bugge Harder og Niels Westy har i tråden efter Etiopien posten en debat, hvor Christoffer blandt fremhæver forskellige mulige sammenhænge mellem miljøbelastning og BNP. Det fik mig til at lave den her gapminder figur, der viser lande med Indkomst/capita ud af første aksen mod CO2 udledning/Real BNP enhed ud af andenaksen.

Her er mine umiddelbare observationer: 1) Der er ingen simpel sammenhæng mellem indkomst og udledningsintensitet for CO2, men med lidt god vilje er der måske en Kuznets-kurve dvs. et omvendt U, omend en del mellemindkomst lande ligger rimeligt lavt. 2) Olieproducenter har relativt høj CO2-udledning, formentlig dels af tekniske grunde dels fordi de subsidierer hjemligt energiforbrug 3) Tidligere kommunistiske lande udleder typisk langt mere CO2 ift deres indkomstniveau end andre lande (Rusland, Kina, Hviderusland, Ukraine, tidl Jugoslavien, Centralasien og endda lande som Polen og Tjekkiet). 4) USA ligger “for højt” 5) Det gør Indien og Pakistan også. 6) Spredningen, selv indenfor rige lande, er ganske stor – der kan formentlig opnås store CO2 udlednings reduktioner uden store netto real indkomsttab? Forskellen mellem Europa og USA kunne tyde på at energibeskatning er et effektivt redskab (Pigou skatter) hvis reduktion af CO2 intensitet er målet 7) Ser man på udviklingen over tid er det tydeligt at udledningen er pænt faldende pr. BNP enhed i gruppen af rige lande, inkl USA. 8 ) Tag så denne figur der viser samlet udledning og fremhæver USA, Tyskland, Holland og Danmark. Simuler den fra 1960. Den samlede udledning er stagnerende og måske svagt faldende i de 3 europæiske lande (trods økonomisk vækst), men det er ikke tilfældet i USA.