Personligt ser jeg frem til at se og høre en af de store kanoner i debatten i USA,  Jeffrey Miron fra Harvard University, der bl.a. har skrevet “The Budgetary Implications of Marijuana Prohibition“. Konferencen vil formentlig være (positivt) præget af det opbrud der har fundet sted i flere år omkring marihuana på delstatniveau. Som en sidebemærkning kan nævnes, at hvis resten af den amerikanske højesterets dommere fulgte Clarence Thomas holdning til den federale narkotikapolitik, ville den førte narkotikapolitik formentlig se meget anderledes ud i dag i USA. Clarence Thomas mener ikke, at det er i overenstemmelse med konstitutionen at man har en federal narkotikapolitik .

Jeg skal ikke skjule at det altid har undret mig,  at det har været muligt at have en federal politik på narkotikaområdet, når ophævelsen af alkoholforbuddet skete efter en ophævelse af det tillæg til konstitutionen der tillod de federale myndigheder at forbyde alkohol i hele USA, og (igen) overlod det til delstaterne. Flere af disse opretholdt i årtier efter ophævelsen af det federale alkoholforbud fortsat deres eget forbud. Måske kan en af bloggens læsere løse dette mysterium for mig?

“Forebyggelse” i 30ernes USA

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=Yg5QER6vYMY[/youtube]

For ligesom at komme i stemning til konferencen, læste jeg forleden Sundhedsstyrelsens rapport  “Narkotikasituationen 2008“. Den er først og fremmest en gennemgang af endnu 100 måder at smide skatteydernes penge ud af vinduet til ingen verdens nytte. Side op og side ned fortælles der om alle de forbyggende og behandlende tiltag vores handlekraftige politikere har sat i værk for at få forbruget ned. Det med at virke handlekraftig er formentlig det væsentligste formål med pengeforbruget. Årtiers sammenligninger af udviklingen i forbruget af rusmidler – legale såvel som illegale, har for længst vist, at både forebyggende og behandlende indsatser i bedste fald har en yderst marginal indflydelse. I værste fald kan meget af den forebyggende indsats i skolerne muligvis have den stik modsatte effekt.

Til gengæld vil jeg opfordre alle der mener at Danmark har et narkotikaproblem til at læse rapporten – og så tænke over proportionerne. Når man kan læse at antallet af dødsfald på grund af brug af kokain og ecstasy er 1-2 om året, så udstiller det i den grad det lejlighedsvise hysteri blandt medier, politikere og behandler-Danmark. Vi har ikke et narkotikaproblem, vi har et forbudsproblem og så muligvis et rusmiddel-problem, men hvad det sidste angår handler det om alkohol, se også sundhedsstyrelsens rapport “Unges livstil og dagligdag 2008“.

På et punkt synes det dog at være gået en smule fremad. I begyndelsen af 199erne påstod man at en kampagne mod brug af illegale rusmidler havde været en vældig succes, hvorefter samme generations forbrug steg betydelig (“blame it – not on the boogie but – on the Rap, Hip-hop and Rave”). Denne gang har man ladet Statens Institut for folkesundhed” stå for evalueringen af materialet til skolernes ældste klasser.

Det fremgår af rapporten, at;

“Effektevalueringen viser en generel tendens til, at flere elever i interventionsgruppen end i kontrolgruppen har en sundere adfærd i retning af et mindre forbrug af alkohol, tobak, hash og færre mobbere. Forskellene er imidlertid ikke så store, at de er statistisk signifikante.”

For god ordens skyld skal medtages, at man (desværre) fortsætter med at skrive, at

Men det, at alle målte forskelle går i retning af en sundere adfærd i interventionsgruppen, taler for, at den positive effekt af Tackling [navnet på kampagnen] er reel nok, trods den statistiske usikkerhed.

Og det kan de der lever af det så trøste sig ved, selv om der nok er mest grund til at lægge vægt på de to første linier, altså at der ikke er statistisk signifikante resultater af (endnu) en kampagne. Måske var der grund til at at man efter 4 årtiers smiden penge ud af vindet til forebyggelseskampagner spurgte sig selv det simple spørgsål; er det pengene værd?

Ovenstående er selvfølgelig blot en naiv punditokrat der vrøvler, for selvfølgelig er det pengene værd….. for politikerne (og de der lever af at lave kampagnerne). For hvis man IKKE lavede den slags kampagner, så skulle der sikkert straks være en eller anden nævenyttig journalist fra DR eller TV2 der smaskede en mikrofon op i ansigtet på den ansvarlige minister og med slet skjult forargelse spurgte til “hvorfor man ikke gjorde noget mere”. Når jeg tænker over det, så kan de selvfølgelig allerede gøre det i dag, og hvem af de folkevalgte tør mon sige sandheden, nemlig at det ikke hjælper en pind – når vi kommer ud over den mest fundamentale information, som de fleste unge formentlig kender til i forvejen – Det er jo også de færreste der kunne finde på at tømme en flaske snaps ud i en køre, eller hvad?

]]> https://punditokraterne.dk/2009/11/08/international-drug-policy-conference-og-narkotikasituationen-i-danmark/feed/ 4 4524