Et af de store spørgsmål i de senere år i nationaløkonomi har været, i hvilket omfang mennesker er prosociale når det virkelig gælder. Naturligvis er langt de fleste af os i et eller andet omfang prosociale – vi omgås venner og familie og gør dem tjenester uden modydelser – men overfor fremmede er vores adfærd nogle gange ganske anderledes. Der er givetvis også forskelle på, hvem der er prosociale – rige versus fattige, mænd versus kvinder, og forskelle på tværs af kulturer.

Forleden kom så et nyt studie, der vakte genlyd i blandt andet USA. Bruno Frey, sammen med David Savage og Benno Torgler, har gennemgået omfattende data på, hvem der overlevede Titanics forlis i 1912 (læs hele papiret her). De finder, at der var ganske store forskelle på, hvem der blev reddet – eller reddede sig. Ikke overraskende, hvis man kender historien, blev flere førsteklassespassagerer reddet og færrest på tredje klasse. Ligeledes var det vel heller ikke sært, at besætningsmedlemmer havde en væsentligt højere sandsynlighed for at overleve, da de kendte smutvejene og af indlysende grunde lettere kunne smyge sig med i de begrænsede redningsbåde.

Men Frey, Savage og Torgler viser også, at de sociale normer i høj grad også slot igennem. Diktummet ’kvinder og børn først’ viser sig at være sandt – kvinder og børn (og særligt kvinder med børn og kvinder hvis mand var med – de fik så at sige hans plads) havde meget større overlevelseschancer. Det sidste fund, og det der ifølge Frey nærmest udløste en journaliststorm på hans telefon, er at amerikanere, alt andet lige, havde langt de bedste overlevelseschancer. Mens man i England og i mindre grad i f.eks. Irland og Sverige, havde klare gentlemannormer og stod i kø til redningsbådene, kan det klart ses i arkivmaterialet, at amerikanerne i 1912 åbenbart havde spidsere albuer. Det brød amerikanerne anno 2009 sig bestemt ikke om at høre! Se f.eks. reaktioner her, her og her, og en britisk omtale her.

Sådan kan man også bedrive forskning, og vel at mærke topforskning. Ingen af de tre forfattere er ukendte, og papiret burde have alle chancer for at blive publiceret i den absolutte top. Man sidder bare tilbage og ønsker, at man selv havde fået ideen.