Indlæg om TV2 fra Punditokraterne

Hvad tror politikere de ved?
Jeg
havde forleden et par samtaler med kolleger, hvis mening jeg har særlig respekt
for. Begge satte ord på en særlig frustration, jeg deler med dem: Frustrationen
over TV2 News-programmet News
og Co. Udover at det ikke er et særligt godt program, er det udtryk for det
jeg personligt ser, som et dybt og alvorligt problem i dansk politik.

News
og Co. er et program, hvor man tager forskellige folk med på en forbindelse et
eller andet sted fra, eller enkelte gange i studiet. De introducerer en
diskussion – forleden var det punditokraten og Latinamerika-kenderen Niels
Westy, der var med for at diskutere Venezuela – hvorefter pingerne i studiet
giver deres besyv med. Det omfatter ofte næsten pinligt uinformerede påstande,
som da Niels havde været med og en studievært bagefter konkluderede, at et
olieprisfald var skyld i Venezuelas økonomiske deroute.

Isoleret
set er dén påstand blot ufrivilligt komisk, men den er ikke enestående. Ser man
News og Co. må man ofte undres over, hvor lavt informationsniveauet er, og hvad
pingerne i studiet slipper afsted med at påstå og at argumentere. Tænker man
lidt videre over det, er det dog ikke blot programmet, men en meget almindelig
situation i alskens politiske diskussioner i Danmark. Der diskuteres og skændes
på livet løs, men ganske ofte på baggrund af misforståelser og helt basalt
forkerte antagelser.

Når
Hans Engel og en række andre politikere og meningsdannere sidder i News og Co
og pontificerer over alskens emner, er det således et udtryk for det alvorlige
problem, som Friedrich Hayek beskrev som ’the pretence of knowledge’. Problemet
kan måske bedst beskrives som en situation, hvor de meningsdannende pinger i
studiet reelt ikke ved en hujende fis om det, der taler om – men det tror de,
de gør!

Det store flertal af seerne ved heller ikke noget om de forhold, der diskuteres, og godtager derfor deltagernes påstande og vurderinger som en slags ekspertudsagn. Og deri ligger kernen i Hayeks pretence of knowledge-problem. Når både afsenderne og modtagerne er lige inkompetente, er der kun få, der opdager det – og de få er politisk ligegyldige. Man kan jo altid afvise dem ved at mene, at det jo ‘bare er deres mening’.

TV2's opfattelse af Public Service
Hvad vil der ske med den æterbårne nyhedsdækning, når og hvis TV2 bliver privatiseret? Se, det er noget der har optaget mangt en medieforsker og endda også adskillige politikere og meningsdannere. Vi er undertiden blevet gjort bekendt med, at der må imødeses en generel forfladigelse af programfladen og at det før eller siden også vil føre til en vulgær popularisering af nyhedsudsendelserne.

Desværre bemestrer jeg ikke den fantasi, der skal til for at forestille mig noget, der er værre end tingens tilstand. TV2 Nyhederne har længe været kilde til kampagneagtige reportager, hvor det faktuelle ved nærmere eftersyn har haft særdeles trange kår. Det seneste eksempel blev præsenteret i søndags, hvor TV2 lod seerne forstå, at bevæbnede indvandrerbander er blevet en ny magtfaktor i Danmarks kriminelle underverden.

For at godtgøre denne – måske fænomenologiske – tese havde TV2 til formålet sat en indvandrerknægt fra Avedøre foran et kamera med tilhørende mikrofon. Det kan nok være, at han kunne fortælle et og andet om de positionskampe, han og hans ligesindede for tiden førte med rockerne. Gys! Langsomt opfattende seere, der ikke umiddelbart kunne afkode den nydanske sprogdragt (der i det store hele var bygget op af ord som fuck og fucking), blev ikke ladt i stikken: Et Danmarkskort levendegjorde således effektivt, hvilke byer der allerede i dag blev styret af disse indvandrerbander. Gys igen! Og til slut blev det hele flot bundet sammen med en overordnet politimæssig bekræftelse. Sådan!

Nu viser det sig, at indslaget tilsyneladende hviler på en løgn. Det er i hvert fald den konklusion, som den 100% annoncefinansierede avis Urban er nået frem til efter at have talt med vicekriminalinspektør Kai Hermann fra Glostrup Politi, der betegner de omtalte indvandrere “som en flok umodne unge, der bare råber op”. Smukt, ikke sandt? En reklamesprøjte leverer journalistisk efterkritik af en Public Service-institution, der ikke rigtig kan finde ud af det med vederhæftigheden.

Tør man håbe på, at TV2’s idiotiske og konstruerede indslag bliver sparet væk, hvis stationen bliver privatiseret?