I en høring i Europaparlamentets Special Committee on the COVID-19 Pandemic mandag den 10. oktober spurgte den hollandske parlamentariker Rob Roos direkte, om Pfizer havde testet, om firmaets nyudviklede vaccine forhindrede smitte. Pfizers CEO, Albert Bourla, skulle egentlig have repræsenteret firmaet, men trak sig ud noglge dage før. Det blev derfor firmaets direktør for internationale markeder, Janine Small, der svarede på spørgsmålet. Og Smalls svar var et nej!

Man må være fair og understrege, at Pfizer faktisk ikke har påstået, at deres vaccine påvirkede smitterisikoen. De holdt ganske enkelt mund med det faktum, at de slet ikke havde testet det, og endda ikke havde sat deres vaccinetrials op til at kunne teste det. Pfizer (eller andre vaccineproducenter) gjorde heller ikke nogen indsigelser, da politikere udover den vestlige verden begyndte at påstå, at vaccinerne stoppede smitten, og derfor indførte vaccinekrav.

Skandalen i afsløringen – udover at Moderna ikke har svaret på spørgsmålet og Pfizers repræsentant efter det simple nej taler sort i halvandet minut – er at regeringer i hele verden brugte en påstand om vaccinerne, som de intet belæg havde for – til at tvinge folk til at tage en vaccine. Tvangen var et brud på folks menneskerettigheder, og efterfølgende forskning har vist, at vaccinerne overhovedet ikke påvirker smitterisikoen. Der er dermed intet ‘public good’-aspekt af vaccination – det er er rent privat valg med rent private konsekvenser – og derfor heller ingen som helst valid grund til offentlig indblanding. Men det påstod man, ligesom man påstod at masker virkede og at børn da lærte det samme hjemme foran en skærm som i skolen. Medierne hjalp godt til med påstandene, så hvornår de begynder at skrive om skandalen i ugens nye afsløringer, er et åbent spørgsmål.

Christine Stabel Benn (SDU) har derfor sammen med en række kolleger vurderet, i hvilket omfang vaccinerne ser ud til at beskytte mod dødsfald. Deres papir, der pt. er i preprint med titlen ”Randomised Clinical Trials of COVID-19 Vaccines: Do Adenovirus-Vector Vaccines Have Beneficial Non-Specific Effects?”, bruger data fra alle de trials, der lå til grund for nødgodkendelserne af vaccinerne. Et væsentligt – og stærkt kritisabelt – problem med disse trials er, at producenterne afbrød deres trials noget før man normalt ville have gjort det, og vaccinerede en del af kontrolgruppen. Evidensen, som de blev godkendt på, er derfor ikke så klar som man gerne ville have haft den. Omvendt kan man i dette tilfælde sige, at Benn og hendes kolleger bruger de data, der er til rådighed, og dermed etablerer statistisk evidens der er lige så god som den, der blev brugt i nødgodkendelsesprocedurer i USA og Europa.

Og resultaterne er en anelse rystende. De tre coronavacciner, der er produceret på den ’gammeldags’ måde med en adenovirus-vektor som basis – helt primært Astra-Seneca og Johnson & Johnson – ser ud til at virke: Vaccinegruppen havde en dødelighedsrate, der var 37 % af dødeligheden i placebogrupper. Omvendt havde vaccinegruppen i Moderna og Pfizers trials – de to ’moderne’ vacciner baseret på en mRNA-teknologi – en dødelighed på 103 % af placebogruppens.

Vi viser disse forskelle i figuren ovenfor, hvor søjlernes højde indikerer dødeligheden i promille. Figuren illustrerer klart Benns hovedkonklusion: De to mRNA-vacciner, som blev brugt i stor stil i det meste af den vestlige verden inklusive Danmark, virker faktisk ikke. Med andre ord har store dele af Europa fjernet de vacciner, der faktisk virker mod død, og beholdt dem der ikke gør.

Benn er en førende ekspert i såkaldt ’ikke-specifikke vaccineeffekter’, dvs. utilsigtede effekter af vacciner: Nogle vacciner (muligvis specielt ’levende’ vacciner) beskytter mod mere end den virus, de er lavet til at bekæmpe, mens andre (muligvis primært ’døde’ vacciner) kan skade immunforsvarets evne til at bekæmpe visse andre vira. Det er den type effekter, nogle forskere har alluderet til når de har nævnt muligheden for, at konstant vaccination og ’boosting’ kan træne immunforsvaret forkert, og dermed svække anden immunitet.

Hun og hendes kolleger noterer i papiret, at der er indikationer på uspecifikke effekter af de nye vacciner. Når de følger det, de kalder ’non-accident, non-Covid deaths’, finder de en effekt på 35 % for de gammeldags vacciner mod 117 % for mRNA-vaccinerne. Mens forfatterne understreger, at man ikke kan konkluderer for meget på basis af de relativt tynde trials-data, passer det overordnede billede godt på tidligere forskning fra bl.a. Benn. Og hvis flere studier bekræfter billedet, må man konkludere at epidemien i Danmark blev overstået på samme måde som tidligere virusudbrud: Med almindelig etablering af flokimmunitet, når nok folk har haft virussen…

Men væksten i smittetallene har langt fra sat sig så kraftigt i de indlæggelses- og dødstal, som er vores egentlige bekymring. En sandsynlig forklaring på denne afkobling fra den historiske sammenhæng er vacciner. I UK er 67% af befolkningen i skrivende stund vaccineret med første stik, og 50% af befolkningen er færdigvaccineret – heraf er hovedparten vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, som har vist sig mindre effektiv end de vacciner, der er anvendt i Danmark. I Danmark er 60% af befolkningen vaccineret med første stik, og 38% af befolkningen er færdigvaccineret, jf. nedenstående figur. Lidt færre er altså vaccineret i Danmark, men til gengæld er de anvendte vacciner umiddelbart mere effektive.

Sammenhæng mellem smittetal og indlæggelser

Nedenstående figur viser udviklingen i smittetallene i UK sammenholdt med nyindlæggelser 7 dage senere. I begge tilfælde er der anvendt 7 dages løbende gennemsnit. Figuren viser, at der har været et tæt sammenhæng mellem smittetal og nyindlæggelser i efteråret og vinteren, men at sammenhænget er brudt i sommerbølgen forårsaget af Delta-varianten.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at den måde man registrerer indlagte med COVID-19 på (alle, der tester positiv op til 14 dage før indlæggelse, defineres som værende indlagt med COVID-19, uanset om de har symptomer på COVID-19 eller ej) betyder, at en stigning i smitten vil føre til en stigning i antallet af indlagte, selvom der ikke er flere, der har symptomer på COVID-19. Man skal desuden være opmærksom på, at der i dag testes langt flere end i september 2020, men denne stigning er sket gradvist og kan ikke forklare den seneste tid kraftige stigning i cases.

Kilde: Our World in Data (link)

Effekten af vacciner på indlæggelser for Alpha-varianten

Public Health England oplyser, at to doser AstraZeneca giver 94% beskyttelse mod indlæggelse som følge af indlæggelser med Alpha-varianten, der var dominerende før Delta-varianten. De vacciner, der er anvendt i Danmark, giver endnu bedre beskyttelse mod Alpfa-varianten. To doser med Pfizer giver således 98% beskyttelse mod indlæggelse, jf. nedenstående tabel.

Kilde: https://assets.publishing.service.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/998411/Vaccine_surveillance_report_-_week_26.pdf

Sammenhæng mellem smittetal og dødsfald

Nedenstående figur viser udviklingen i smittetallene i UK sammenholdt med antal dødsfald 16 dage senere. Også her ses en klar afkobling fra den historiske sammenhæng, så smittetallene stiger uden at dødsfaldene følger med.

Også i forhold til dødsfald skal man være opmærksom på, at den måde man registrerer COVID-19-døde på (alle, der tester positiv op til 28 dage før sin død, defineres som død af COVID-19) betyder, at en stigning i smitten vil føre til en stigning i antallet døde af COVID-19, selv hvis der ikke er flere, der har fået symptomer på COVID-19. Og man skal være opmærksom på, at der i dag testes langt flere end i september 2020, men denne stigning er sket gradvist og kan ikke forklare den seneste tid kraftige stigning i cases.

Kilde: Our World in Data (link)

Effekten af vacciner på dødsfald for Alpha-varianten

Public Health England skriver, at to doser med AstraZeneca giver 94% beskyttelse mod dødsfald. I Danmark må effekten formodes at være endnu større, fordi effekten af to doser Pfizer er hele 98%, jf. nedenstående tabel.

Kilde: https://assets.publishing.service.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/998411/Vaccine_surveillance_report_-_week_26.pdf

Effekten på en frit løbende COVID-19-epidemi i Danmark

Forskere fra RUC (Lone Simonsen m.fl.) har estimeret, at op imod 35.000 ville dø af corona, hvis ingen ændrede adfærd og pandemien i 2020 fik lov til at løbe frit igennem befolkningen. Hvis befolkningen i 2020 havde været vaccineret med Pfizer, som har 98% beskyttelse mod indlæggelser og dødsfald, ville en pandemi i frit løb derfor kun have resulteret i ca. 700 døde.

Delta-varianten er mere smitsom end alpha-varianten, og ville derfor – i en frit løbende epidemi uden vacciner – ende med at smitte en større andel af befolkningen, fordi flokimmunitet indtræder senere. Samtidig tyder de første data på, at vaccinernes beskyttelse overfor smitte med Delta-varianten er dårligere, og det kan ikke afvises at vaccinernes beskyttelse overfor indlæggelser og dødsfald dermed også er dårligere.

Hidtil har vaccinernes beskyttelse mod indlæggelser og dødsfald dog været markant højere end beskyttelsen mod smitte, jf. nedenstående tabel, hvilket umiddelbart bekræftes i figurerne der viste sammenhængen mellem den stigende smitte med Delta-varianten og indlæggelser samt dødsfald.

Kilde: https://assets.publishing.service.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/998411/Vaccine_surveillance_report_-_week_26.pdf

Endelig er det ikke alle danskere, der tager imod vaccinen, enten fordi de ikke ønsker det, eller fordi de ikke kan tåle vaccinen. Indtil videre er tilslutningen dog meget, meget høj i Danmark. 90-97% i aldersgrupperne over 50 år har påbegyndt vaccinationen, mens ca. 75% i aldersgruppen 40-49 har påbegyndt vaccinationen. Antallet af indlæggelser og dødsfald i de yngre aldersgrupper har været meget lavt under hele pandemien. Kun 2.436 personer yngre end 40 har været indlagt med COVID-19 (heraf er en ukendt andel indlagt af andre årsager end COVID-19), og kun 8 personer i aldersgruppen er døde med COVID-19.

Konklusion

Der er meget, der tyder på, at vaccinerne betyder, at COVID-19-pandemien – med de nuværende varianter – selv med en pandemin i frit løb vil kunne håndteres af sundhedssektoren i Danmark og resultere i relativt få dødsfald. Dermed er de oprindelige argumenter for at indføre restriktioner i Danmark ikke længere gældende.

Det er således – på trods af stigende smittetal – svært at se argumenter for at indføre nye restriktioner endvidere at beholde de nuværende.

Selv hvis restriktionerne virker og reducerer dødstallet betragteligt, burde regeringen have lempet restriktionerne for længst.