Indlæg om vestindien fra Punditokraterne

Hvad med at bytte territorium?
Donald
Trumps forslag forleden om at købe Grønland vakte berettiget harme. Tiden er
for længst løbet fra forestillingen om, at man kunne sælge folk og territorium,
invadere det eller på anden måde underlægge sig det. Medmindre da man hedder
Vladimir Putin eller Xi Jinping… Statsministeren reagerede på den eneste måde,
hun med nogen rimelighed kunne og kaldte helt korrekt Trumps forslag for
absurd.

Men,
som en god (unavngiven) ven spurgte forleden dag: Hvad hvis man kunne? Hvad
skulle Danmark have for Grønland? Helt særligt, hvad hvis man byttede
grønlænderne med de nuværende US Virgin Islands – det tidligere Dansk
Vestindien? Danmark solgte de tre vestindiske øer til USA i 1917 for knap 100
millioner kroner, eller 3,7 milliarder nutidskroner. I relative tal ville det
svare til et salg i dag for cirka 25 milliarder, eller knap 3,3 % af det
offentlige budget. Hvordan ser sammenligningen mellem ’Greenland’ og Dansk
Vestindien ud og bytter man lige over?

Der
bor lige knap 58.000 grønlændere på Grønland mod 107.000 indbyggere på de
vestindiske øer. Umiddelbart er grønlænderne rigere: CIAs World Factbook
vurderer det købekraftskorrigerede BNP per indbygger til 41.800 mod 37.000 PPP
dollars på Jomfruøerne. Det afspejler dog ikke helt hverken levestandarderne
eller den økonomiske formåen. Grønland får omtrent 25 % af sin indkomst som direkte
bloktilskud (og en del indirekte støtte), mens de amerikanske tilskud til Jomfruøerne
er cirka 9 % af BNP. Den totale private indkomstskabelse på Grønland er således
1,8 milliarder dollars mod 3,5 milliarder på Jomfruøerne, og en meget stor
andel af Grønlands er den offentlige sektor. I 2016 indkrævedes således hele 77,4
% af BNP i skatter, afgifter og andet; den tilsvarende på Jomfruøerne var 28,9

Med
de velkendte problemer med at opgøre den faktiske værdi af en offentlige sektor
in mente, er de vestindiske øer sandsynligvis meget mere produktive end
Grønland. Ser man på sociale problemer, er der næppe heller nogen
sammenligning, der falder ud til grønlandsk fordel: Landet er kendt for voldsom
alkoholisme, skræmmende incest- og voldsproblemer, og verdens sandsynligvis
højeste selvmordsrate (82,8 per 100.000). Umiddelbart peger det hele derfor på,
at de vestindiske øer er langt mere værd end Grønland.

Der
er dog to forhold, der taler for Grønland: Naturressourcer og dets strategiske
placering. Det er en vis sandsynlighed for, at landet har olie, uran og sjældne
jordarter under isen, og at der er økonomi i at udvinde disse ressourcer. Ingen
kender værdien af dem, men den er potentielt meget stor. Det andet element er
den strategiske placering, hvor Arktis er ved at blive et internationalt varmt
område: Naturressourcerne kan vise sig at være der, og hvis isen trækker sig
nordpå, er der mulige sejlruter gennem grønlandske farvande, som bliver meget attraktive.
Oveni de forhold skal man lægge en væsentlig interesse fra amerikansk (og
dansk) side for at kunne forsvare sig mod et i stigende grad aggressivt regime
i Moskva. I den forbindelse er Grønland en vigtig, fremskudt post i NATO.

Så
kunne man bytte Grønland for de Dansk Vestindiske Øer? Det praktiske svar er
naturligvis et rungende nej. Men det er et interessant spørgsmål at tænke over,
og ikke mindst som en øvelse i hvad en økonomi er ’værd’. Den understreger, at
Grønlands værdi blæser en del i vinden og afhænger af både stærkt usikre klimaforandringer
og usikre forekomster af visse ressourcer. Jomfruøernes økonomiske status er
langt sikrere, da det er et nogenlunde almindeligt caribisk samfund. Og det
ville da være meget sjovt at overveje, hvordan verden ville se ud hvis
danskerne droppede turen til Pukhet og tog på ferie i Charlotte
Amalie i stedet for.