<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Indlæg om war on drugs fra Punditokraterne</title>
	<atom:link href="https://punditokraterne.dk/tag/war-on-drugs/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://punditokraterne.dk</link>
	<description></description>
	<lastBuildDate>Tue, 22 Aug 2023 11:11:22 +0000</lastBuildDate>
	<language>da-DK</language>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.1.4</generator>
<site xmlns="com-wordpress:feed-additions:1">48915618</site>	<item>
		<title>Noget om kokain og utilsigtede konsekvenser</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2023/08/21/noget-om-kokain-og-utilsigtede-konsekvenser/</link>
					<comments>https://punditokraterne.dk/2023/08/21/noget-om-kokain-og-utilsigtede-konsekvenser/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[Niels Westy]]></dc:creator>
		<pubDate>Mon, 21 Aug 2023 13:44:38 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Niels Westy]]></category>
		<category><![CDATA[alkohol]]></category>
		<category><![CDATA[kokain]]></category>
		<category><![CDATA[konsekvenser]]></category>
		<category><![CDATA[war on drugs]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://punditokraterne.dk/?p=19298</guid>

					<description><![CDATA[Some get a kick from cocaine I&#8217;m sure that if I took even one sniffThat would bore me terrifIcally, tooYet, I get a kick out of you Cole Porter (1934) Kokains rolle som et populært rusmiddel i visse kredse har en lang historie, hvilket citatet fra Cole Porter sangen ”I get a kick out of [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<p class="has-text-align-left wp-block-paragraph"><em>Some get a kick from cocaine <br>I&#8217;m sure that <br>if I took even one sniff<br>That would bore me terrifIcally, too<br>Yet, I get a kick out of you</em></p>



<p class="has-text-align-right wp-block-paragraph">Cole Porter (1934)</p>



<p class="wp-block-paragraph">Kokains rolle som et populært rusmiddel i visse kredse har en lang historie, hvilket citatet fra Cole Porter sangen ”I get a kick out of you”, skrevet til en populær Broadway Musical, vidner om. En popularitet, som fortsatte også efter man forbød det i 1914. Der findes i lighed med ikke mindst cannabis, talrige referencer indenfor blues og datidens populære jazz-numre. Med andre ord er brugen af kokain, ligesom en række andre populære, men ulovlige rusmidler, noget man har kendt til længe. <br><br>Det skal dog medtages at kokain og andre illegale rusmidlers &#8220;popularitet&#8221; er langt mindre end tilfældet med cannabis, som er langt, langt det mest udbredte (fortsat) illegale rusmiddel.</p>



<p class="has-medium-font-size wp-block-paragraph"><strong>Fra lægemiddel til fest-stof</strong></p>



<p class="wp-block-paragraph">Kokain stammer fra coca-planten, og blev første gang udvundet af den tyske kemiker Albert Niemann i 1859, hvilket foregik ved at behandle coca-bladene med svovlsyre og kaliumhydroxid. Det aktive stof, som han isolerede, kaldte han kokain. Det var fuldt legalt frem til begyndelsen af det 20. århundrede. I Danmark forbød man det i 1915 med vedtagelsen af Narkotikaloven samme år, som forbød produktion, besiddelse, salg og import af kokain og andre narkotiske stoffer. Lovændringen kom året efter man i 1914 forbød kokain og andre narkotiske stoffer (men ikke cannabis, som først blev forbudt i USA i 1937 og i Danmark i 1961) &#8211; i USA i forbindelse med vedtagelsen af vedtagelsen af <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Harrison_Narcotics_Tax_Act" data-type="link" data-id="https://en.wikipedia.org/wiki/Harrison_Narcotics_Tax_Act">Harrison Narcotics Tax Act</a>. Senere opdaterede og skærpede man loven ved vedtagelsen af Controlled Substances Act i 1970, hvor kokain blev klassificeret som et såkaldt &#8220;Schedule II&#8221; stof, som gælder for stoffer med højt misbrugspotentiale, men anerkendt medicinsk anvendelse. </p>



<p class="wp-block-paragraph">Oprindeligt blev kokain anvendt som lægemiddel mod bl. a. depression, træthed og smerter, men allerede i begyndelsen af det 20. århundrede begyndte man også at bruge det &#8220;i festlig lag&#8221;, hvilket også er den mest udbredte anvendelse i dag. <br>I visse lande bruges det dog fortsat ved bl. a. lokalbedøvelser.</p>



<p class="wp-block-paragraph">Under 1. verdenskrig anvendtes kokain på begge sider af fronten og kom typisk fra Holland, der en årgang dominerede fremstilling og handel med kokain. Også blandt blandt andet havnearbejdere og søfolk i USA fandt det tidligt anvendelse. <br><br>I den mere fiktive verden var det som bekendt Sherlock Holmes foretrukne rusmiddel og i den ”virkelige verden” er en af de tidlige mest kendte (mis)brugere af kokain nok Sigmund Freud, som havde et årelangt (mis)brug.</p>



<p class="wp-block-paragraph">Virkningen af kokain kan i nogen grad sammenlignes med amfetamin, dog med den væsentlige forskel at amfetamin, som er et 100 pct. syntetisk stof, har en kraftigere virkning i meget længere tid (mange timer i modsætning til kokains virkning som kan tælles i minutter, alt efter indtagelsesmetode). Amfetamin blev først opdaget nogle årtier efter kokains tilblivelse ( af den japanske kemiker Nagai Nagayoshi), og blev første gang blev syntetiseret af den tyske kemiker Arthur Eichengrün i 1893.<br><br>Amfetamin udkonkurrerede i nogen grad kokain i det 20. århundrede, når vi taler om den mere praktisk orienterede anvendelse (altså ikke som rusmiddel). Blandt andet blev det brugt på begge sider af fronten under 2. verdenskrig, var en vigtig ingrediens i ferietabletter og slankepræparater, og blev brugt mod bl. a. ADHD og søvnløshed. hvor kokain var blevet forbudt i mange lande i begyndelsen af det 20. århundrede, var det først i 1970, man forbød amfetamin i USA, mens det allerede var blevet forbudt i Danmark i 1961.<br><br>Kokain fik for alvor et &#8220;comeback&#8221; i slutningen af 60erne og begyndelsen af 1970erne &#8211; nu med Peru som den største producent og eksportør. Senere hen har Colombia overtaget denne rolle og står i dag for ca. 2/3 af dyrkning af coca og produktion af kokain. </p>



<p class="wp-block-paragraph">Herhjemme har brugen af af kokain de senere årtier overtaget pladsen som det 2. mest udbredt illegale rusmiddel efter cannabis. Ca. 15 -16 pct. af unge mellem 16-24 år havde i 2021, følge Sundhedsstyrelsen, brugt cannabis indenfor det seneste år, mens små 3 pct. havde anvendt kokain og ca. 1 pct. havde brugt amfetamin. Set over hele perioden 2000-2021 dækker det over et betydeligt fald i brugen af amfetamin, mens andelen som angav at have anvendt kokain i 2021 var den samme som i 2000. Brugen af cannabis i denne aldersgruppe er faldet set over hele perioden (fra ca. hver femte i 2000 til omkring 15-16 pct. i 2021 ).<a href="https://sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Narkotikasituationen/Narkorapporten-2021---Delrapport-1---v08.ashx">*</a></p>



<p class="has-medium-font-size wp-block-paragraph"><strong>Hvor farlig er kokain egentlig?</strong></p>



<p class="wp-block-paragraph">Både kokain, amfetamin og det endnu mere potente metamfetamin har en række bivirkninger, ud over at være afhængighedsskabende, Der er en betydelig øget risiko for at få en blodprop i enten hjernen eller hjertet, fordi pulsen og blodtrykket øges mens blodkarrene trækker sig sammen ved indtagelse af stoffet, risiko for psykoser m.v. &#8211; se også links nedfor. <br><br>Det skal dog medtages, at langt hovedparten som har brugt eller bruger de pågældende stoffer (typisk, men især for kokain ikke kun, unge mennesker i 20erne), hverken bliver afhængige eller får varige skader. Denne egenskab gælder for øvrigt i varierende grad langt de fleste illegale, såvel som legale, rusmidler.<br><br>En række forsøg på at kortlægge i hvor høj grad de der bruger kokain udvikler et egentlig misbrug viser forøvrigt meget forskellige resultater. Se også denne <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Cocaine_dependence">oversigt i Wikipedia</a>. </p>



<p class="wp-block-paragraph">Nedenfor er links til sundhedsstyrelsens sider om de pågældende stoffer, samt alkohol, hvor der også er anbefalinger om hvor mange genstande man maksimalt bør indtage om ugen bl. a. &#8211; til forskel fra de illegale rusmidler. </p>



<p class="wp-block-paragraph"><a href="https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/narkotiske-stoffer/kokain-og-crack/">Kokain og crack &#8211; Patienthåndbogen på sundhed.dk</a></p>



<p class="wp-block-paragraph"><a href="https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/narkotiske-stoffer/amfetamin/">Amfetamin &#8211; Patienthåndbogen &#8211; sundhed.dk</a></p>



<p class="wp-block-paragraph"><a href="https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/narkotiske-stoffer/metamfetamin/">Metamfetamin &#8211; Patienthåndbogen på sundhed.dk</a></p>



<p class="wp-block-paragraph"><a href="https://www.sst.dk/da/viden/forebyggelse/alkohol/alkoholforebyggelse/sundhedsstyrelsens-udmeldinger-om-alkohol?fbclid=IwAR0eBjMEXdP2y_hu45JjifBkh45TYoH1qRbiDFCf4whPA312gBf6CiEOpe8">Udmeldinger om alkohol &#8211; Sundhedsstyrelsen</a><br><br>Når det kommer til registrerede dødsfald, så er det primært personer med misbrugsproblemer, ikke mindst blandingsmisbrug, som står for langt de fleste dødsfald, ligesom umiddelbar forgiftning er langt den væsentligste dødsårsag. Det fremgår således af sundhedsstyrelsens rapport, at &#8220;der er tale om et udbredt blandingsbrug blandt dem der dør. Mellem 4 til 5 stoffer påvises i gennemsnit i samtlige<br>forgiftningsdødsfald, og både stoffer i dødelig dosis og andre stoffer/alkohol påvises i<br>blodet hos de afdøde&#8221;<a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/Narkotika/Narkotikarelaterede-doedsfald.ashx?sc_lang=da&amp;hash=CFAF677D4297910E82439FBAAB58C3D7">*</a></p>



<p class="wp-block-paragraph">Igennem de senere år har man oplevet en stigning i antal tilfælde af indlæggelser grundet ”overdosis/forgiftning” ved brug af kokain. Ikke mindst overraskende ”ren kokain&#8221; er årsag til dette. Ifølge sundhedsstyrelsen steg &#8220;renheden&#8221; i den kokain der sælges på gadeplan (detailledet) fra ca. 20 pct. i 2011 til næsten 70 pct. i 2021 og samtidig er der en stor varians,  hvor en stigende del af den kokain der sælges har samme renhed, som ved udskibning i Sydamerika. Eller som Sundhedsstyrelsen bemærker: &#8220;<em>Renheden i en del af de analyserede kokainprøver de senere år er på niveau med renheden i den kokain der importeres i kokainblokke fra Sydamerika, og viser at en stor del af den kokain der ender hos slutbrugerne er ufortyndet</em>&#8220;<a href="https://sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Narkotikasituationen/Narkorapporten-2022-05.ashx?sc_lang=da&amp;hash=34424C96C9D2DC1B6A6AE0145B189686">*</a><br><br>Og som chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kari Grasaasen peger på, forholder det sig jo således, at <em>”Illegale stoffer har ingen indholdsdeklaration, og når stofferne bliver stærkere, og der er så stor variation i styrken i de stoffer der indtages, øger det risikoen for overdosering. Det er et uforudsigeligt stofmarked derude, og risikoen for at blive forgiftet eller i værste fald dø af stofferne, er tilstede&#8221;</em><a href="https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2023/Stofmarkedet-i-Danmark-er-fortsat-farligt-og-uforudsigeligt">*</a><br><br>Den stigende renhed er sket samtidig med at priserne har været faldende. Hvor kokain i slutnigen af 90erne typisk kostede 1.500 &#8211; 2.000 kr. per gram er prisen nu &#8220;kun&#8221; ca. 600 &#8211; 1.000 kr. per gram. Der har dog været store fluktuationer i den mellemliggende periode og ser vi alene på prisudviklingen siden midten af nullerne, er den overordnede trend de seneste årtier, at prisen har været nogenlunde konstant, mens renheden er steget (hvilket dog også dækker over stor variation, både over tid og på det der sælges nu og her).</p>



<p class="has-medium-font-size wp-block-paragraph"><strong>Hvad vil det egentlig sige at et rusmiddel er &#8220;farligt&#8221;</strong>?</p>



<p class="wp-block-paragraph">For nogle år tilbage blev en artikel i The Lancet, &#8220;<a href="https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(10)61462-6/fulltext">Drug harms in the UK: A Multicriteria Decision Analysis</a>&#8220;, genstand for en del debat. Ikke mindst fordi man i artiklen kom frem til at alkohol, som jo er lovligt, samlet set var det største problem (se nedenstående figur som er ”sakset fra artiklen”), når man lagde &#8220;skadevirkninger for den enkelte og &#8220;andre&#8221; sammen&#8221;. </p>



<figure class="wp-block-image size-large"><a href="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.49.34.png?ssl=1"><img data-recalc-dims="1" fetchpriority="high" decoding="async" width="625" height="580" data-attachment-id="19303" data-permalink="https://punditokraterne.dk/2023/08/21/noget-om-kokain-og-utilsigtede-konsekvenser/skaermbillede-2023-08-16-kl-10-49-34/" data-orig-file="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.49.34.png?fit=1568%2C1454&amp;ssl=1" data-orig-size="1568,1454" data-comments-opened="1" data-image-title="Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.49.34" data-image-description="" data-image-caption="" data-large-file="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.49.34.png?fit=625%2C580&amp;ssl=1" src="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.49.34.png?resize=625%2C580&#038;ssl=1" alt="" class="wp-image-19303" srcset="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.49.34.png?resize=1024%2C950&amp;ssl=1 1024w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.49.34.png?resize=300%2C278&amp;ssl=1 300w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.49.34.png?resize=768%2C712&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.49.34.png?resize=1536%2C1424&amp;ssl=1 1536w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.49.34.png?resize=624%2C579&amp;ssl=1 624w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.49.34.png?w=1568&amp;ssl=1 1568w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.49.34.png?w=1250&amp;ssl=1 1250w" sizes="(max-width: 625px) 100vw, 625px" /></a></figure>



<p class="wp-block-paragraph">Det gav en række ganske sensationelle overskrifter, mens man i en vis udstrækning overså, hvordan man egentlig kom frem til rangordningen af illegale og legale rusmidler.<br><br>Men tilbage står selvfølgelig spørgsmålet om, hvor skadelige de enkelte stoffer er for den enkelte og samfundet. At alkohol udnævnes som det &#8220;farligste&#8221; rusmiddel, er ikke mindst en konsekvens af dets udbredelse. Men som det fremgår (måske nemmest at se ved nedenstående figur) er der tale om en lang række parametre som vægtes til en samlet &#8220;score&#8221;. Ser man alene på skadesvirkninger for den enkelte, vurderes heroin, crack-kokain og metamfetamin da også til at være mere &#8220;skadelige&#8221; for brugeren, mens kokain og amfetamin fortsat anses for <em>mindre</em> skadelige. <br><br>Man kan måske til nøds tale om at den giver et fingerpeg om den potentielle risiko for den enkelte og ”skadevirkninger” på makroplan. Det skal dog understreges at der grundlæggende er tale om en rangordning, som i væsentlig grad er baseret på en række (subjektive/normative) vurderinger, hvis betydning derefter er vægtet til et samlet index, se også nedenstående diagram.</p>



<figure class="wp-block-image size-large"><a href="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.45.48.png?ssl=1"><img data-recalc-dims="1" decoding="async" width="625" height="629" data-attachment-id="19302" data-permalink="https://punditokraterne.dk/2023/08/21/noget-om-kokain-og-utilsigtede-konsekvenser/skaermbillede-2023-08-16-kl-10-45-48/" data-orig-file="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.45.48.png?fit=1144%2C1152&amp;ssl=1" data-orig-size="1144,1152" data-comments-opened="1" data-image-title="Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.45.48" data-image-description="" data-image-caption="" data-large-file="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.45.48.png?fit=625%2C629&amp;ssl=1" src="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.45.48.png?resize=625%2C629&#038;ssl=1" alt="" class="wp-image-19302" srcset="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.45.48.png?resize=1017%2C1024&amp;ssl=1 1017w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.45.48.png?resize=298%2C300&amp;ssl=1 298w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.45.48.png?resize=150%2C150&amp;ssl=1 150w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.45.48.png?resize=768%2C773&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.45.48.png?resize=624%2C628&amp;ssl=1 624w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-16-kl.-10.45.48.png?w=1144&amp;ssl=1 1144w" sizes="(max-width: 625px) 100vw, 625px" /></a></figure>



<p class="wp-block-paragraph">Dernæst er naturligvis spørgsmålet om, hvad der er årsagen til  skade/risikoen for den enkelte og for samfundet som helhed. Er det f.eks. de enkelte rusmidler i sig selv, gældende lovgivning, eller en kombination af disse? <br><br>Illustrationen til dette indlæg stammer fra et toilet i Sverige (tak til Otto). Her giver man altså den enkelte forbruger ansvaret for de problemer, som forbruget af illegale rusmidler medfører. Med andre ord opfordres den enkelte bruger til at holde op med det &#8220;pjat&#8221;, ikke af hensyn til sig selv, men af hensyn til de problemer som produktion og handel med illegale rusmidler medfører. Og det er jo korrekt, at produktion og handel med fx. kokain har store omkostninger, primært i producent- og transitlande i Latinamerika og de senere år også Vestafrika. Men omvendt kunne man jo sige, at det jo sådan set ikke er selve forbruget, som er skyld i dette, men derimod at rusmidlerne er illegale, med mindre altså en betydelig del af forbrugerne tager budskabet til sig. <br><br>Her støder vi dog ind i et andet problem, nemlig at det jo helst skal være nogle som rent faktisk bruger betydelige mængder af f. eks. kokain, som stopper deres forbrug. I lighed med andre rusmidler, legale såvel som illegale, er det en mindre del af de samlede forbrugere, som står for langt hovedparten af det samlede forbrug, jævnfør også til føromtalte wikipedia opslag, som der er linket til ovenfor. </p>



<figure class="wp-block-image size-large"><a href="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-10.48.48.png?ssl=1"><img data-recalc-dims="1" decoding="async" width="625" height="352" data-attachment-id="19322" data-permalink="https://punditokraterne.dk/2023/08/21/noget-om-kokain-og-utilsigtede-konsekvenser/skaermbillede-2023-08-20-kl-10-48-48/" data-orig-file="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-10.48.48.png?fit=2002%2C1128&amp;ssl=1" data-orig-size="2002,1128" data-comments-opened="1" data-image-title="Skaermbillede-2023-08-20-kl.-10.48.48" data-image-description="" data-image-caption="" data-large-file="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-10.48.48.png?fit=625%2C352&amp;ssl=1" src="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-10.48.48.png?resize=625%2C352&#038;ssl=1" alt="" class="wp-image-19322" srcset="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-10.48.48.png?resize=1024%2C577&amp;ssl=1 1024w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-10.48.48.png?resize=300%2C169&amp;ssl=1 300w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-10.48.48.png?resize=768%2C433&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-10.48.48.png?resize=1536%2C865&amp;ssl=1 1536w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-10.48.48.png?resize=624%2C352&amp;ssl=1 624w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-10.48.48.png?w=2002&amp;ssl=1 2002w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-10.48.48.png?w=1250&amp;ssl=1 1250w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-10.48.48.png?w=1875&amp;ssl=1 1875w" sizes="(max-width: 625px) 100vw, 625px" /></a></figure>



<p class="wp-block-paragraph">Som det fremgår af ovenstående figur fra UNODC&#8217;s seneste rapport om kokain, er der siden 2014 sket en stigning i den globale produktion af kokain (en stigning som er fortsat også efter 2020). Denne stigning er både en konsekvens af fortsat stigende udbytte pr. hektar, forbedrede produktionsmetoder og en kraftig stigning i det dyrkede areal de senere år.<a href="https://www.unodc.org/documents/data-and-analysis/cocaine/Global_cocaine_report_2023.pdf">*</a></p>



<p class="has-medium-font-size wp-block-paragraph">Der har dog ifølge UNODC været en endnu kraftigere stigning i beslaglæggelse, hvilket i nogen grad har modvirket stigningen i det endelige udbud &#8220;på gadeplan&#8221;.<br><br><strong>Ønskede og ikke-ønskede konsekvenser </strong></p>



<p class="wp-block-paragraph">Her til sidst skal vi så se på konsekvenserne af de forskellige tiltag:<br><br>For det første må vi konstatere at der trods myndighedernes indsats, ikke mindst i producent og transitlandene, hvor langt det meste kokain (enten færdigproduceret eller på tidligere stadier i fremstillingsprocessen) beslaglægges, se nedenstående figur<a href="https://www.unodc.org/documents/data-and-analysis/cocaine/Global_cocaine_report_2023.pdf">*</a>, er markedet for kokain præget af rigelige mængder i forhold til efterspørgslen. </p>



<figure class="wp-block-image size-large"><a href="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-11.20.53.png?ssl=1"><img data-recalc-dims="1" loading="lazy" decoding="async" width="625" height="286" data-attachment-id="19321" data-permalink="https://punditokraterne.dk/2023/08/21/noget-om-kokain-og-utilsigtede-konsekvenser/skaermbillede-2023-08-20-kl-11-20-53/" data-orig-file="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-11.20.53.png?fit=1936%2C884&amp;ssl=1" data-orig-size="1936,884" data-comments-opened="1" data-image-title="Skaermbillede-2023-08-20-kl.-11.20.53" data-image-description="" data-image-caption="" data-large-file="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-11.20.53.png?fit=625%2C286&amp;ssl=1" src="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-11.20.53.png?resize=625%2C286&#038;ssl=1" alt="" class="wp-image-19321" srcset="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-11.20.53.png?resize=1024%2C468&amp;ssl=1 1024w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-11.20.53.png?resize=300%2C137&amp;ssl=1 300w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-11.20.53.png?resize=768%2C351&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-11.20.53.png?resize=1536%2C701&amp;ssl=1 1536w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-11.20.53.png?resize=624%2C285&amp;ssl=1 624w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-11.20.53.png?w=1936&amp;ssl=1 1936w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-11.20.53.png?w=1250&amp;ssl=1 1250w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2023/08/Skaermbillede-2023-08-20-kl.-11.20.53.png?w=1875&amp;ssl=1 1875w" sizes="auto, (max-width: 625px) 100vw, 625px" /></a></figure>



<p class="wp-block-paragraph">Det dyrkede areal i Columbia er således næsten fordoblet, mens det er steget med cirka 70 procent i Peru og 25 procent i Bolivia. Samtidig er udbyttet per hektar også steget og selve forædlingsprocessen effektiviseret<a href="https://www.economist.com/the-americas/2023/08/04/parts-of-colombia-are-now-awash-with-cocaine">*</a>.  <br><br>Sammenholdt med at produktionsleddets evne til at sætte priserne er mindsket som følge af en fragmentering/svækkelse af de lokale karteller, mens konkurrerende kriminelle organisationer i transit og aftagerlandene i stigende grad selv står for transporten til primært USA og Europa, er prisen på coca faldet voldsomt, som konsekvens af en stor øgning af udbuddet i forhold til efterspørgslen (også selv om denne er øget).</p>



<p class="wp-block-paragraph">Set fra de der dyrker coca-bladene, har udviklingen altså indebåret, at &#8220;bunden er gået ud af priserne&#8221; (den pris coca-bønderne får per enhed er ca. halveret). Endnu værre ville det være gået, hvis myndighederne havde beslaglagt en <em>mindre </em>andel af den samlede produktion. Det er vel ikke lige det der var formålet? Altså hvis man ønsker at de der i dag dyrker coca-blade i stedet skal dyrke noget andet (hvilket de dog sjældent kan, da de bor i områder med meget mangelfuld infrastruktur).</p>



<p class="wp-block-paragraph">Omvendt kan man naturligvis mene at jo større del som beslaglægges, jo højere er produktions- og distributionsomkostningerne, hvilket alt andet lige vil holde priserne oppe og øge incitamentet til at fortynde kokainen. Men hvis det er korrekt, indebærer det jo også at et faldende forbrug, hvilket må være formålet med opfordringen til at man lader værre med at bruge kokain, umiddelbart presser prisen og øger renheden. Og som det fremgik af Sundhedsstyrelsens udmeldinger er en væsentlig grund til antal øgede forgiftninger ved indtagelse af kokain den stigende renhed de senere år, som også dækker over meget stor varians. Og i modsætning til alkohol, hvor man som forbruger kan aflæse hvor meget alkohol der er i det man indtager, er der ingen varedeklaration på det kokain den enkelte køber og indtager. <br><br>Ja, det er ikke nemt det her. For er det så forbrugerne eller lovgivningen som er ansvarlig for de skadelige følgevirkninger af kokains popularitet blandt især nordamerikanere og europæere, men også i stigende grad sydamerikanere? Eller er det måske lovgivningen som har spillet fallit? <br><br>Her tager jeg ikke stilling til det helt grundlæggende spørgsmål om statens ret til at bestemme hvilke rusmidler vi bruger. Det er jo en problemstilling i sig selv. Men det er i hvert fald ikke konsistent, at det på den ene side er lovligt at drikke alkohol og i yderste konsekvens drikke sig ihjel, mens det på den anden side er ulovligt at bruge andre former for rusmidler, uanset disse også kan have livstruende konsekvenser.<br><br>Det er jo som også Sundhedsstyrelsen påpeger, ikke det at indtage kokain i sig selv som nødvendigvis udgør den store fare (for det store flertal), heller ikke at den kokain der sælges er rekord ren for tiden, men at forbrugerne ikke kender styrken af det de indtager.<br><br>Men det er måske også ideen med den førte politik, at <em>øge</em> risikoen ved indtagelse af forskellige rusmidler, med det håb at det afholder en del fra at prøve dem? Det er muligt, men man kan jo så overveje, hvem det egentlig afskrækker fra at prøve de pågældende rusmidler. Formentlig primært de der aldrig vil komme bare i nærheden af et helbreds- og livstruende forbrug. </p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://punditokraterne.dk/2023/08/21/noget-om-kokain-og-utilsigtede-konsekvenser/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
		<post-id xmlns="com-wordpress:feed-additions:1">19298</post-id>	</item>
		<item>
		<title>De seneste ofre for &#8220;The War on Drugs&#8221;</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2016/09/01/de-seneste-ofre/</link>
					<comments>https://punditokraterne.dk/2016/09/01/de-seneste-ofre/#comments</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[Niels Westy]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 01 Sep 2016 18:00:25 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Niels Westy]]></category>
		<category><![CDATA[Christiania]]></category>
		<category><![CDATA[vold]]></category>
		<category><![CDATA[war on drugs]]></category>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=11935</guid>

					<description><![CDATA[Så skete det også i Danmark. I går blev to betjente skudt og den enes tilstand er kritisk. En forbipasserende blev også ramt af en kugle. (Cidade de Deus &#8211; der bygger på virkelige hændelser, hvor man følger udviklingen i en af Rio de Janeiro&#8217;s favellaer &#8220;Cidade de Deus&#8221;, der startede som et &#8220;socialt boligbyggeri&#8221;) Gerningsmanden tilhører [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Så skete det også i Danmark. I går blev to betjente skudt og den enes tilstand er kritisk. En forbipasserende blev også ramt af en kugle.</p>
<p><figure class="wp-block-embed wp-block-embed-youtube is-type-video is-provider-youtube epyt-figure"><div class="wp-block-embed__wrapper"><iframe loading="lazy"  id="_ytid_57195"  width="625" height="352"  data-origwidth="625" data-origheight="352" src="https://www.youtube.com/embed/Sqfslirg6oQ?enablejsapi=1&autoplay=0&cc_load_policy=0&cc_lang_pref=&iv_load_policy=1&loop=0&rel=1&fs=1&playsinline=0&autohide=2&theme=dark&color=red&controls=1&disablekb=0&" class="__youtube_prefs__  no-lazyload" title="YouTube player"  allow="fullscreen; accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share" referrerpolicy="strict-origin-when-cross-origin" allowfullscreen data-no-lazy="1" data-skipgform_ajax_framebjll=""></iframe></div></figure><br />
(Cidade de Deus &#8211; der bygger på virkelige hændelser, hvor man følger udviklingen i en af Rio de Janeiro&#8217;s favellaer &#8220;Cidade de Deus&#8221;, der startede som et &#8220;socialt boligbyggeri&#8221;)</p>
<p>Gerningsmanden tilhører det bandemiljø (sandsynligvis styret af Hells Angels, der satte sig på markedet efter en blodig konflikt med den nu opløste rockergruppe Bullshit), som styrer handlen med hash på Christiania, og har gjort det i årtier. Det er naturligvis forfærdeligt og ansvaret for udåden påhviler naturligvis gerningsmanden, der tidligere på dagen blev skudt af politiet og pågrebet.</p>
<p><strong>Naturligt at Christiania er centrum for hashhandlen</strong></p>
<p>Christiania er det tætteste vi kommer på en brasiliansk favela. Bevares, baggrunden er en anden, men dynamikken er på mange måder den samme. Mistilliden til myndighederne og fraværet af suverænen (den &#8220;store mafia&#8221;) hvor tomrummet i stedet er fyldt ud med hårdkogte kriminelles dominans, og en parallel økonomi, hvor handel med illegale rusmidler indtager en helt afgørende rolle.</p>
<p>Jeg vil ikke umiddelbart anbefale nogen at besøge en favela i Rio de Janeiro uden guide/lokal. Så slemt er det heldigvis ikke på Christiania, og bliver det næppe heller. Men volden og kriminaliteten er lige som i Rio de Janeiro&#8217;s favela&#8217;er drevet af narkotikaindtægterne.</p>
<p>Hvis man ønsker at ændre tilstanden må man i Danmark gøre som i Rio de Janeiro, nemlig &#8220;besætte&#8221; Christiania &#8211; og blive der. Det vil naturligvis stoppe handlen med hash på Christiania. Til gengæld vil handlen bare øges andre steder i byen.  Det så vi senest i 2005,</p>
<p>At bede Christianitterne om aktivt at gøre noget, er lige så urealistisk som hvis man bad en beboerne i en favela i Rio de Janeiro blev bedt af myndighederne om at &#8220;rense&#8221; ud i deres kvarter. Det kan de lige så lidt som beboerne på Nørrebro kan forventes at &#8220;rense&#8221; ud deres kvarter.</p>
<p>Ønsker man at komme den vold og kriminalitet, som er den førte forbudspolitiks faste følgesvend til livs, er der kun en løsning. Og det er at legalisere køb og salg af cannabis (reelt også andre stoffer &#8211; Vesterbro er jo heller ikke just kendt for sit lave voldsniveau).</p>
<p>Mange vil sikkert se det som at give efter for volden. Men sagens kerne er at volden kun eksisterer på grund af forbuddet &#8211; ikke på grund af rusmidlerne i sig selv.</p>
<p><figure class="wp-block-embed wp-block-embed-youtube is-type-video is-provider-youtube epyt-figure"><div class="wp-block-embed__wrapper"><iframe loading="lazy"  id="_ytid_39079"  width="625" height="352"  data-origwidth="625" data-origheight="352" src="https://www.youtube.com/embed/N8lyda_ZkLQ?enablejsapi=1&autoplay=0&cc_load_policy=0&cc_lang_pref=&iv_load_policy=1&loop=0&rel=1&fs=1&playsinline=0&autohide=2&theme=dark&color=red&controls=1&disablekb=0&" class="__youtube_prefs__  no-lazyload" title="YouTube player"  allow="fullscreen; accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share" referrerpolicy="strict-origin-when-cross-origin" allowfullscreen data-no-lazy="1" data-skipgform_ajax_framebjll=""></iframe></div></figure></p>
<p>(The Wire &#8211; HBO&#8217;s fremragende serie der illustrerer konsekvensen af forbudspolitikken i USA)</p>
<p>Som nævnt i indledningen. Ansvaret for nedskyndingen af to betjente og en civilist påhviler gerningsmanden. Men det grundlæggende ansvar for den vold og kriminalitet, som er fulgt i kølvandet med forbuddet mod handlen med hash &#8211; hvilket sikrer gerningsmanden og hans ligesindede deres indtægter &#8211; påhviler de politikere, der virker det fortsatte forbud. Ikke fordi det er intentionen, men fordi det er den uafvendelige konsekvens.</p>
<p>Om det er alkohol hash eller andre rusmidler, som der er efterspørgsel efter man forbyder gør ingen forskel. Og som jeg har skrevet om så mange gange før her på bloggen, er der ingen undskyldning for det fortsatte forbud. Det virkede ikke i 20ernes USA i forhold til alkohol. Det virker ikke i dag i forhold til cannabis og andre stoffer. Og det kommer aldrig til at virke. Spørgsmålet er blot hvor mange mennesker der skal tæves, skydes og slås ihjel, før man erkender ansvaret for de fortsatte ofre og opgiver &#8220;the war on drugs&#8221;.</p>
<p><div id="attachment_11939" style="width: 635px" class="wp-caption aligncenter"><a href="http://punditokraterne.dk/2016/09/01/de-seneste-ofre-for-the-war-on-drugs/7683375-pusherstreet/" rel="attachment wp-att-11939"><img data-recalc-dims="1" loading="lazy" decoding="async" aria-describedby="caption-attachment-11939" class="size-large wp-image-11939" src="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2016/09/7683375-pusherstreet-1024x576.jpg?resize=625%2C352" alt="Christiania - en dansk &quot;favela&quot; (betyder at tage selv)" width="625" height="352" /></a><p id="caption-attachment-11939" class="wp-caption-text">Christiania &#8211; en dansk &#8220;favela&#8221; (betyder at tage selv)</p></div></p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://punditokraterne.dk/2016/09/01/de-seneste-ofre/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>3</slash:comments>
		
		
		<post-id xmlns="com-wordpress:feed-additions:1">11935</post-id>	</item>
		<item>
		<title>The War on drugs &#8211; set gennem en økonoms briller</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2015/12/30/the-war-on-drugs-set-gennem-en-oekonoms-briller/</link>
					<comments>https://punditokraterne.dk/2015/12/30/the-war-on-drugs-set-gennem-en-oekonoms-briller/#comments</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[Niels Westy]]></dc:creator>
		<pubDate>Wed, 30 Dec 2015 18:02:28 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Niels Westy]]></category>
		<category><![CDATA[legalisering]]></category>
		<category><![CDATA[Milton Friedman]]></category>
		<category><![CDATA[war on drugs]]></category>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=11252</guid>

					<description><![CDATA[Økonomer interesserer sig ikke for intentioner (med mindre det drejer sig om at forklare hvorfor folk opfører sig som de nu engang gør). Når det kommer til politiske tiltag, kan gode intentioner højst bruges som en dårlig undskyldning. Vi interesserer os primært for konsekvenser af et givet tiltag. Muligvis en af grundene til, at økonomer er så ilde set blandt især de, [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Økonomer interesserer sig ikke for intentioner (med mindre det drejer sig om at forklare hvorfor folk opfører sig som de nu engang gør). Når det kommer til politiske tiltag, kan gode intentioner højst bruges som en dårlig undskyldning. Vi interesserer os primært for konsekvenser af et givet tiltag. Muligvis en af grundene til, at økonomer er så ilde set blandt især de, som lægger vægt på netop at fremstå som &#8220;med de bedste intentioner&#8221;.</p>
<p>Og det kan meget vel være at der har været de bedste intentioner bag den førte forbudspolitik overfor en række rusmidler. Men konsekvenserne har været forfærdelige, både målt i menneskelig lidelse og samfundsøkonomiske tab.</p>
<p>Det har jeg skrevet et mindre indlæg om i det seneste nummer af bladet &#8220;<a href="http://www.stofbladet.dk/" target="_blank">Stof</a>&#8220;, som kan læses uden abb. på nettet. Mit indlæg kan også læses nedenfor.</p>
<p><a href="http://punditokraterne.dk/al/" rel="attachment wp-att-11255"><img data-recalc-dims="1" loading="lazy" decoding="async" class="size-full wp-image-11255 aligncenter" src="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2015/12/al.jpg?resize=625%2C249" alt="al" width="625" height="249" /></a></p>
<p><span id="more-11252"></span></p>
<p><strong>The War on drugs &#8211; set gennem en økonoms briller</strong></p>
<p>Danmark har altid haft en fattig debat om den førte narkotikapolitik, domineret af mennesker med særlige interesser i den førte politik, bl.a. folk fra behandlingssystemet, politi, læger mv. Derimod glimrer økonomer med deres fravær herhjemme.</p>
<p>Helt anderledes forholder det sig i ikke mindst USA. Her har økonomer i årtier været en central del af den løbende debat. Jeg skal ikke spekulere yderligere i grundene til denne forskel, andet end at det måske kan skyldes, at danske universiteter er offentligt ejede, mens en række af USA’s (og dermed verdens) bedste universiteter er private.</p>
<p>Vi kan blot konstatere, at en stor del af kritikken mod den førte narkotikapolitik, i høj grad kommer fra fremtrædende økonomer, herunder flere nobelprismodtagere.</p>
<p><strong>Økonomi handler grundlæggende om mennesker</strong></p>
<p>Som økonom interesserer man sig ikke for intentioner, men for konsekvenser. Herunder i hvilket omfang den førte politik fremmer de formulerede målsætninger og omkostningerne herved.</p>
<p>Helt banalt er udgangspunktet for en økonom, at hvis et tiltag indebærer større omkostninger end gevinster, skal man vælge en anden politik. Heraf følger den overordnede konklusion vedrørende den førte narkotikapolitik.</p>
<p><strong>‘The war on drugs’ var tabt før den startede.</strong></p>
<p>En af det 20. århundredes mest indflydelsesrige økonomer, nobelprismodtager, og rådgiver for flere amerikanske præsidenter, Milton Friedman, konstaterede således i en kort artikel i Newsweek i 1972:</p>
<blockquote><p>‘Vi kan ikke stoppe narkotikahandlen. Vi kan måske afskære opium fra Tyrkiet, men der er utallige andre steder, hvor opium valmuen vokser. Med fransk samarbejde, kan vi være i stand til at gøre Marseille til et usundt sted at fremstille heroin, men der er utallige andre steder, hvor de simple fremstillingsprocesser kan udføres.’</p></blockquote>
<p>20 år efter sin oprindelige artikel, holdt Milton Friedman en tale ved en narkotikapolitisk konference i Washington. Her tog han udgangspunkt i netop artiklen fra 1972 og konstaterede, at <em>‘meget få ord skulle ændres, for at den ville være aktuel i dag.’</em></p>
<p>Som Friedman bemærkede i sin tale i 1992, var problemet den gang</p>
<blockquote><p>‘primært heroin og hovedkilden til denne var Marseille. I dag er problemet kokain fra Latinamerika. Bortset fra det, ville intet skulle ændres.’</p></blockquote>
<p>Det samme kunne siges i dag, yderligere 23 år efter. Udbuddet er større end nogensinde, priserne lavere, og i mellemtiden er kommet yderligere salgskanaler til. Ikke mindst internettet.<br />
Det samme gælder forbruget. I 1992 bemærkede Friedman, at</p>
<blockquote><p>narkotikaforbuddet har ikke reduceret antallet af misbrugere mærkbart, hvis overhovedet, men har derimod fremmet kriminalitet og korruption.</p></blockquote>
<p>Det samme kunne siges i 2015. Perioder med stigende forbrug af visse stoffer afløses af perioder med fald. Men overordnet set har det globale forbrug været bemærkelsesværdigt konstant. Størst i den rige del af verden og i storbyer. Mindst i den fattige del af<br />
verden og på landet. Med andre ord har udviklingen siden man i 1970erne og frem markant øgede indsatsen overfor fremstilling og handel med illegale rusmidler, først og fremmest været en gentagelse af forløbet under alkoholforbuddet i USA fra 1920 til 1933. Denne gang<br />
blot på globalt plan og over meget længere tid.</p>
<p><strong>Konsekvenserne af den førte forbudspolitik</strong></p>
<p>Det var alkoholforbuddet, der lagde grunden til den amerikanske mafias rigdom og magt. Uden dette forbud havde dette ikke været muligt. Således forholder det sig også i dag. Blot er det andre former for rusmidler der sikrer nutidens banditter deres rigdom og magt.</p>
<p>I Mexiko, hvor volden er eksploderet de seneste 10 år, menes narkotikakartellerne at råde over mere end 100.000 svært bevæbnede medlemmer. I Brasilien kontrolleres fattigkvartererne af bander bevæbnet til tænderne. Ofte med bedre og mere moderne udstyr end politiet. Borgerkrigen i Columbia havde været forbi for årtier siden, hvis det ikke havde været<br />
for det lukrative marked for kokain. I Afghanistan medfinansierer opium Taliban. Og sådan kunne man blive ved.</p>
<p>Det er derfor ingen overdrivelse at pege på, at udover det direkte tab af menneskeliv – formentlig over 90 procent af rapporterede narkotikarelaterede dødsfald kan primært tilskrives den førte forbudspolitik – skal medtages de økonomiske og menneskelige omkostninger som følger af borgerkrig, fattigdom, korruption mv. Også herhjemme har vi oplevet hvorledes det<br />
lukrative narkotikamarked styrker den organiserede kriminalitet, og fra tid til anden udmønter sig i vold og drab, når der kæmpes om markedsandele.</p>
<p>Det er fuldstændigt forudsigeligt. Vi kender intet andet marked med så store profitter, som markedet for illegale rusmidler. Målt i detailpriser estimerer FN, at den samlede<br />
globale omsætningen er mellem 300 og 400 mia. dollars om året. Det er mere end vin, tobak, kaffe og te tilsammen, og svarer ca. til den samlede værdiskabelse i Danmark i 2014, målt på BNP.</p>
<p>Tilmed er der tale om en form for kriminalitet, som er uhyre vanskelig at efterforske, givet at der er tale om det man kalder offerløs kriminalitet. Ved normal kriminalitet har man trods alt den fordel, at der typisk er en forurettet part, som har en interesse i at hjælpe politiet. Det gælder ikke for narkotikakriminalitet.</p>
<p>Men hvor stort er det samfundsøkonomiske tab? Det er vanskeligt at beregne, men en indikation får vi ved at overføre nationale studier til globalt niveau. Gør vi det, er det ikke urealistisk, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved det globale forbud ligger på den forkerte side af 1.000 mia. dollars om året. Det svarer til omkring 1,3 procent af globalt BNP i 2014.</p>
<p>Men er der da ingen gevinster ved et forbud? Jovist er der gevinster ved det globale forbud mod narkotika. Ikke for samfundet, men for de som enten tjener penge på at sælge stofferne, bekæmpe narkotika eller behandle ofrene. Ingen af disse parter har reelt nogen interesse i en ophævelse af forbuddet. Ikke mindst de som i dag sidder på distributionen fra dyrkning over mellemænd til gadesalg, ville være de store tabere ved en legalisering.</p>
<p>Men vil det så ikke betyde, at forbruget stiger kraftigt? vil en del måske indvende. Et argument, Rasmus Jarlov, medlem af folketinget for det konservative folkeparti, ofte fremfører. Jo, alt andet lige, må man forvente at afsætningen stiger ved en legalisering som konsekvens af faldende priser. Hvis priserne altså falder (drastisk). Prisen på cannabis i Holland, hvor man jo de facto, om end ikke juridisk, har legaliseret salg af cannabis, er ikke væsensforskellig fra priserne i Danmark. Derudover har man muligheden for at pålægge skatter og afgifter,<br />
som man gør med alkohol og tobak. Endelig er legalisering en forudsætning for effektivt at begrænse udbuddet til bestemte grupper, for eksempel helt unge mennesker. I USA, hvor man skal være 21 år for at kunne købe alkohol, har undersøgelser vist, at mange unge har nemmere ved at få fat i illegale stoffer end alkohol.</p>
<p><strong>Rusmidlers prisfølsomhed er lav</strong></p>
<p>Men selv om illegale rusmidler skulle falde i pris, er der ingen grund til at tro, at det vil indebære en eksplosion i salg og forbrug. Selv om hash i dag stort set koster det samme i kroner og ører, som for 35 år siden (svarer til mere end en halvering i realpriser, når der tages højde for inflationen), er salget slet ikke fulgt med. Det skyldes, at rusmidler, illegale som legale, er det, som økonomer kalder pris-uelastiske. Det samme gør sig gældende for almindelige fødevarer. Det indebærer, at selv store prisændringer kun påvirker efterspørgslen ganske lidt. Det er også grunden til at tobak og alkohol altid har været et yndet skatteemne.</p>
<p>Ydermere gælder, at de som mindsker eller øger deres forbrug på grund af henholdsvis højere eller lavere priser, er de, som er i mindst risiko for at ende med et problematisk forbrug. Det gælder for illegale såvel som for legale rusmidler. Således er det en relativt lille gruppe, der står for den overvejende del af alkoholforbruget herhjemme. Det samme gør sig gældende for illegale rusmidler.</p>
<p>Skulle forbruget således stige marginalt, er det ikke ensbetydende med at problemerne stiger proportionelt. Ifølge FN har omkring 5 procent af jordens voksne befolkning brugt et eller flere af FN definerede illegale rusmidler i løbet af det seneste år. Heraf er det kun ca. hver 10. som angives at være det, som man betegner som problembruger. Med andre ord et overkommeligt problem.</p>
<p><strong>Det er på tide at ophæve det globale forbud</strong></p>
<p>Set med en økonoms øjne er der derfor tale om et kunstigt skabt problem. Det er ikke primært rusmidlerne som er problemet, men derimod den førte politik. Den er, lige som det var tilfældet med tidligere tiders alkoholforbud, muligvis indført med de bedste intentioner.</p>
<p>Men nu interesserer økonomer sig som sagt ikke for intentioner. De er højst noget værd som en dårlig undskyldning. Økonomer interesserer sig primært for konsekvenser af et givet tiltag.<br />
Konsekvenserne af det globale narkotikaforbud har primært været mindre velstand og mere fattigdom samt formentlig millioner af menneskers meningsløse død og lidelse gennem årene.</p>
<p>Det er jo ikke kun de direkte berørte stofbrugere og deres familier, som skal tælles med, eller folk involveret direkte i handlen med stofferne. Også mennesker der aldrig har været bare i<br />
nærheden af rusmidler, men som uheldigvis er blevet ramt af borgerkrige, bandekrige og anden vold, som følger med ethvert forbud mod en af menneskets tre klassiske laster; sex, rus og hasardspil.</p>
<p>Legalisering er i øvrigt også den eneste farbare vej, hvis man ønsker at kunne regulere og kontrollere både stoffernes kvalitet og adgangen til dem. Ønsker man derfor effektivt at bedre forholdene for brugerne, mindske adgangen til stofferne for udvalgte grupper, samt øge velstand, mindske fattigdom og reducere krig og vold i denne verden, er der ingen<br />
vej udenom. Den førte forbudspolitik skal opgives til fordel for en eller anden form for legalisering.</p>
<p><a href="http://punditokraterne.dk/cocaine/" rel="attachment wp-att-11256"><img data-recalc-dims="1" loading="lazy" decoding="async" class="size-full wp-image-11256 aligncenter" src="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2015/12/cocaine.jpg?resize=600%2C311" alt="cocaine" width="600" height="311" /></a></p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://punditokraterne.dk/2015/12/30/the-war-on-drugs-set-gennem-en-oekonoms-briller/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>5</slash:comments>
		
		
		<post-id xmlns="com-wordpress:feed-additions:1">11252</post-id>	</item>
		<item>
		<title>Tre grunde til at narkokrig på nettet er forgæves</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2015/06/04/silk-road/</link>
					<comments>https://punditokraterne.dk/2015/06/04/silk-road/#comments</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[Erik Winther Paisley]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 04 Jun 2015 15:45:01 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Erik Winther Paisley]]></category>
		<category><![CDATA[narkotikalovgivning]]></category>
		<category><![CDATA[narkotikapolitik]]></category>
		<category><![CDATA[Silk Road]]></category>
		<category><![CDATA[sorte markeder]]></category>
		<category><![CDATA[war on drugs]]></category>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=10628</guid>

					<description><![CDATA[I sidste uge blev ejeren af sortbørsen Silk Road, Ross Ulbricht, idømt livsvarigt fængsel for en række forseelser, der i den milde ende omfatter omgåelse af USA&#8217;s drakoniske narkotikalovgivning og planlægning af et attentat mod en af sine skyldnere i den særdeles grove. Silk Road udnyttede – som alle andre sortbørshandlere – en niche, som [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>I sidste uge blev ejeren af sortbørsen Silk Road, Ross Ulbricht, <a href="http://www.nytimes.com/2015/05/30/nyregion/ross-ulbricht-creator-of-silk-road-website-is-sentenced-to-life-in-prison.html?smid=tw-bna" target="_blank">idømt livsvarigt fængsel </a>for en række forseelser, der i den milde ende omfatter omgåelse af USA&#8217;s drakoniske narkotikalovgivning og planlægning af et attentat mod en af sine skyldnere i den særdeles grove. Silk Road udnyttede – som alle andre sortbørshandlere – en niche, som politikerne har skabt, og som naturligvis ikke går væk af at en enkelt mand bliver spærret inde. I så var narkomarkedet for længst opløst. Der er større dynamikker på spil end én mands karakter.</p>
<p>Helt uagtet de interne opgør der har været og vil vedblive at være mellem aktørerne på narkotikamarkeder, er der meget der tyder på, at den samlede virkning af Silk Road og lignende børser har været <em>positiv. </em>Måske ikke sammenlignet med en ideel verden, hvor der intet misbrug findes, men sammenlignet med den vi faktisk lever i &#8212; temmelig klart. Skadesreduktionen er resultat af bedre information om produkter, mindsket behov for direkte kontakt med hårde gademiljøer, og muligheden for at sanktionere uærlige sælgere (<a href="http://www.drugsandalcohol.ie/23274/" target="_blank">Buxton &amp; Bingham </a>2015):</p>
<blockquote><p>&#8220;[A]nonymised user forums and online chat rooms encourage and facilitate information sharing about drug purchases and drug effects, representing a novel form of harm reduction for drug users and an entry point for drug support services.</p></blockquote>
<p>Forbrugersikkerhedsorganisationen Digital Citizens Alliance, som er imod sortbørshandel med narkotika, giver i en <a href="http://www.digitalcitizensalliance.org/cac/alliance/content.aspx?page=Darknet" target="_blank">nylig rapport</a> en oversigt over forskellige børser på the Darknet. The Economist har været så venlige at <a href="http://www.economist.com/blogs/graphicdetail/2015/05/daily-chart-13?fsrc=scn/tw/te/dc/st/silkroadsuccessors" target="_blank">illustrere</a> dem:</p>
<p><div id="attachment_10629" style="width: 635px" class="wp-caption alignright"><a href=" http://www.economist.com/blogs/graphicdetail/2015/05/daily-chart-13?fsrc=scn/tw/te/dc/st/silkroadsuccessors" target="_blank"><img data-recalc-dims="1" loading="lazy" decoding="async" aria-describedby="caption-attachment-10629" data-attachment-id="10629" data-permalink="https://punditokraterne.dk/2015/06/04/silk-road/20150606_woc452/" data-orig-file="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2015/06/20150606_woc452.png?fit=1190%2C1144&amp;ssl=1" data-orig-size="1190,1144" data-comments-opened="1" data-image-title="20150606_woc452" data-image-description="" data-image-caption="" data-large-file="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2015/06/20150606_woc452.png?fit=625%2C601&amp;ssl=1" class="wp-image-10629 size-large" src="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2015/06/20150606_woc452-1024x984.png?resize=625%2C601" alt="Dark markets 2015" width="625" height="601" srcset="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2015/06/20150606_woc452.png?resize=1024%2C984&amp;ssl=1 1024w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2015/06/20150606_woc452.png?resize=300%2C288&amp;ssl=1 300w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2015/06/20150606_woc452.png?resize=624%2C600&amp;ssl=1 624w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2015/06/20150606_woc452.png?w=1190&amp;ssl=1 1190w" sizes="auto, (max-width: 625px) 100vw, 625px" /></a><p id="caption-attachment-10629" class="wp-caption-text">Billede via The Economist.</p></div></p>
<p>Børsen forgår, nichen består. Som rapportens forsfattere skriver:</p>
<blockquote><p>Approximately 13,648 listings for drugs are now available on Silk Road compared to the 13,000 that were listed shortly before the FBI arrested Ulbricht and shut down the site. In comparison, Silk Road’s closest competitor, Agora, has just roughly 7,400 drug listings.</p>
<p>There is significantly more competition today than when the original Silk Road was seized. Silk Road 2.0 currently contains 5% more listings for drugs than its predecessor held at the time of its seizure. By comparison, the Darknet drug economy as a whole contains 75% more listings for drugs.</p></blockquote>
<p>Ross Ulbricht kommer til at afsone sammen med omkring <a href="http://www.bjs.gov/content/pub/pdf/p13.pdf" target="_blank">300.000 mennesker</a>, som er fængslede som led i narkotikabekæmpelsen i USA. Hans og det første Silk Roads historie er bare sidste kapitel i den snart 45-år gamle War on Drugs, som efter et hvert tænkeligt mål må siges at være en udelt, total og vedvarende <a href="http://www.cato.org/blog/report-global-war-drugs-has-failed" target="_blank">fiasko</a>.</p>
<p>Som bekendt er den væsentligste årsag til narkorelateret vold at de involverede parter ikke har adgang til gængse konflikthåndteringsredskaber. Der er ikke junglelov; dertil er det alt for <a href="http://journals.cambridge.org/action/displayAbstract?fromPage=online&amp;aid=8432145&amp;fileId=S0003055411000335" target="_blank">regelstyret og institutionaliseret</a> (Skarbek 2011). Det fritager på ingen måde Ulbricht for ansvar, men det betyder dog, at man ikke skal gøre sig de store forventninger om at dommen over ham eller lignende aktører kommer til at gøre nogen forskel.</p>
<hr />
<p>Skarbek, David (2011): &#8220;<a href="http://dx.doi.org/10.1017/S0003055411000335" target="_blank">Governance and Street Gangs</a>,&#8221; <em>American Political Science Review </em>(105)</p>
<p>Buxton, Julia and Bingham (2015): &#8220;<a href="http://www.drugsandalcohol.ie/23274/" target="_blank">The rise and challenge of dark net drug markets,</a>&#8221; <em>Global Drug Policy Observatory</em>, Swansea</p>
<p>Digital Citizens Alliance (2015): &#8220;<a href="https://media.gractions.com/314A5A5A9ABBBBC5E3BD824CF47C46EF4B9D3A76/5f8d4168-c36a-4f78-b048-f5d48b18dc0a.pdf" target="_blank">Busted, but not broken. The state of Silk Road and the Darknet Marketplaces</a>&#8221; samt <a href="http://www.digitalcitizensalliance.org/cac/alliance/content.aspx?page=Darknet" target="_blank">opfølgning.</a></p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://punditokraterne.dk/2015/06/04/silk-road/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>1</slash:comments>
		
		
		<post-id xmlns="com-wordpress:feed-additions:1">10628</post-id>	</item>
		<item>
		<title>Legalisering af cannabis samler momentum</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2014/07/27/legalisering-af-cannabis-samler-momentum/</link>
					<comments>https://punditokraterne.dk/2014/07/27/legalisering-af-cannabis-samler-momentum/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[Niels Westy]]></dc:creator>
		<pubDate>Sun, 27 Jul 2014 11:38:45 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Niels Westy]]></category>
		<category><![CDATA[cannabis]]></category>
		<category><![CDATA[legalisering]]></category>
		<category><![CDATA[war on drugs]]></category>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=9795</guid>

					<description><![CDATA[Som læsere af denne blog er klar over, har jeg med adskillige indlæg argumenteret for, at man bør legalisere cannabis, også selv om man anser det for at være et potentielt skadeligt rusmiddel. Det er derfor glædeligt at læse, at også New York Times nu klart tager stilling for legalisering af verdens 2. mest udbredte rusmiddel [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Som læsere af denne blog er klar over, har jeg med adskillige indlæg argumenteret for, at man bør legalisere cannabis, også selv om man anser det for at være et potentielt skadeligt rusmiddel.</p>
<p>Det er derfor glædeligt at læse, at også New York Times nu klart tager stilling for legalisering af verdens 2. mest udbredte rusmiddel (hvis vi fraregner tobak og kaffe). Hermed følger man i fodsporene på The Economist &#8211; som dog i lighed med bl.a. Wall Street Journals Mary O&#8217;Grady og undertegnede, ønsker at legalisering skal omfatte langt flere rusmidler &#8211; og herhjemme Børsen, der i en leder om Christiania i sommeren 2012, bl.a. skrev, at:</p>
<blockquote><p><span style="font-style: italic; color: #000000;">Ved at afkriminalisere hash ville man gøre både samfundet og Christiania en tjeneste. Politiets ressourcer kunne anvendes bedre. Og borgerne kunne holdes væk fra de kriminelle miljøer. Dertil kommer, at forskellen på almindelig tobak og hash heller ikke er overvældende. Ingen er i tvivl om, at begge dele er skadelige for helbredet. Men den fare, man udsætter sig for – med henblik på at opnå andre fordele som f.eks. nydelse – er i bund og grund en privat sag. Og såfremt man ikke kan acceptere dette principielle argument, skylder man et ordentligt bud på, hvordan man vil undgå de meget store ulemper, som kriminalisering afføder. </span></p></blockquote>
<p>En helt central begrundelse i New York Times leder &#8220;<a href="http://www.nytimes.com/interactive/2014/07/27/opinion/sunday/high-time-marijuana-legalization.html?action=click&amp;pgtype=Homepage&amp;region=CColumn&amp;module=MostViewed&amp;version=Full&amp;src=mv&amp;WT.nav=MostViewed&amp;_r=2" target="_blank">Repeal Prohibition, Again</a>&#8221; er at :</p>
<blockquote><p><span style="color: #333333;">The social costs of the marijuana laws are vast. There were 658,000 arrests for marijuana possession in 2012, according to F.B.I. </span><a style="color: #326891;" href="http://www.fbi.gov/about-us/cjis/ucr/crime-in-the-u.s/2012/crime-in-the-u.s.-2012/persons-arrested">figures</a><span style="color: #333333;">, compared with 256,000 for cocaine, heroin and their derivatives. Even worse, the result is racist, falling disproportionately on young black men, ruining their lives and creating new generations of career criminals.</span></p></blockquote>
<p>Erkendelsen af at &#8220;The War on Drugs&#8221; har fejlet &#8220;big time&#8221; synes endelig at sprede sig. Man kan begræde, at det skulle tage mere end 40 år, Men bedre sent end aldrig.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://punditokraterne.dk/2014/07/27/legalisering-af-cannabis-samler-momentum/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
		<post-id xmlns="com-wordpress:feed-additions:1">9795</post-id>	</item>
		<item>
		<title>Pragmatisme, ikke idealisme, driver reformering af narkotikapolitikken</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2013/08/18/pragmatisme/</link>
					<comments>https://punditokraterne.dk/2013/08/18/pragmatisme/#comments</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[Niels Westy]]></dc:creator>
		<pubDate>Sun, 18 Aug 2013 18:31:05 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Niels Westy]]></category>
		<category><![CDATA[fængselsreform]]></category>
		<category><![CDATA[legalisering]]></category>
		<category><![CDATA[New Zealand]]></category>
		<category><![CDATA[syntetiske rusmidler]]></category>
		<category><![CDATA[USA]]></category>
		<category><![CDATA[war on drugs]]></category>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=8989</guid>

					<description><![CDATA[The Economist har de seneste to uger haft et par artikler, som på glimrende vis illustrerer, at pragmatisme og ikke libertarianske frihedsidealer eller (venstreorienterede) menneskrettighedsorganisationer, som f.eks. George Soros &#8220;Open Society&#8221;, er den primære faktor bag ændringer i den førte narkotikapolitik. Således kunne man i sidste uge læse, at New Zealands borgerlige regering undersøger mulighederne [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>The Economist har de seneste to uger haft et par artikler, som på glimrende vis illustrerer, at pragmatisme og ikke libertarianske frihedsidealer eller (venstreorienterede) menneskrettighedsorganisationer, som f.eks. George Soros &#8220;Open Society&#8221;, er den primære faktor bag ændringer i den førte narkotikapolitik.</p>
<p>Således kunne man i sidste uge læse, at New Zealands borgerlige regering undersøger <a href="http://www.economist.com/news/leaders/21583270-new-zealands-plan-regulate-designer-drugs-better-trying-ban-them-and-failing-new" target="_blank">mulighederne for at legalisere syntetiske rusmidler</a>. New Zeeland er et af de lande i verden med det højeste forbrug af netop denne form for rusmidler, mens bl.a. kokain og heroin, stort set ikke kan opdrives. Ikke af ideologiske årsager, men fordi forbud er dyrt og virkningsløst.</p>
<p><a href="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2013/08/20130817_USC211.png"><img data-recalc-dims="1" loading="lazy" decoding="async" data-attachment-id="8993" data-permalink="https://punditokraterne.dk/2013/08/18/pragmatisme/20130817_usc211/" data-orig-file="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2013/08/20130817_USC211.png?fit=290%2C281&amp;ssl=1" data-orig-size="290,281" data-comments-opened="1" data-image-title="20130817_USC211" data-image-description="" data-image-caption="" data-large-file="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2013/08/20130817_USC211.png?fit=290%2C281&amp;ssl=1" class="size-full wp-image-8993 alignleft" alt="20130817_USC211" src="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2013/08/20130817_USC211.png?resize=290%2C281" width="290" height="281" /></a>Dette følges I denne uges Economist op af en artikel om<a href="http://www.economist.com/news/united-states/21583701-america-waking-up-cost-mass-incarceration-unlikely-alliance-left-and" target="_blank"> reformer i USA</a>, hvis formål er at reducere antallet af indsatte i landets fængsler. USA er det land i verden, hvor den største andel af befolkningen sidder i fængsel.</p>
<p>Op mod halvdelen af de indsatte er dømt for narkotikarelaterede forbrydelser. Hvor stor en andel af disse som er resultatet af &#8220;plea bargains&#8221;, er ukendt. Men givet at strafferammen er ganske betydelig for selv relativt begrænset besiddelse af en række rusmidler, er der utvivlsomt en del, der aldrig var kommet i nærheden af en fængselsdom i andre lande, herunder Danmark.</p>
<p>Igen er den væsentligste motivationsfaktor penge. Her omkostningerne ved fængselssystemet og overvejelser om marginalnytten i form af lavere kriminalitet ved at putte flere i fængsel.</p>
<p>Inspirationen til reformer kommer i høj grad for en for mange uventet kant, nemlig Texas.</p>
<p>Jeg havde for to år siden fornøjelsen af at møde Jerry Madden, der som tidligere formand for Senatet i Texas &#8220;Corrections Committee&#8221;, ikke lægger skjul på at omkostningerne ved en fortsat øgning af antallet af indsatte har været helt afgørende, se også interview med det australske ABC <a href="http://www.abc.net.au/lateline/content/2013/s3738637.htm" target="_blank">her</a>.</p>
<p>Der er med andre ord tale om en pragmatisk tilgang i begge tilfælde, hvor den grundlæggende drivkraft er en erkendelse af at man er gået for langt/at det ikke virker.</p>
<p>Samme tilgang var forøvrigt afgørende i forbindelse med Portugals vidtgående reformer og dekriminalisering ved årtusindeskiftet, ligesom det er afgørende for den udvikling der er under vejs i en række latinamerikanske lande. Symboliseret ved bl.a. tidligere og nuværende præsidenters anerkendelse af, at &#8220;The war on drugs&#8221; er tabt. Et synspunkt, som i følge &#8220;Rasmussen Reports&#8221; deles af<a href="http://www.rasmussenreports.com/public_content/politics/general_politics/august_2013/82_say_u_s_not_winning_war_on_drugs" target="_blank"> 82 procent af den amerikanske befolkning</a>.</p>
<p>En erkendelse der dog ikke ikke indebærer at man er tilhænger af legalisering. Det er kun en meget lille andel af befolkningen (gælder også herhjemme).</p>
<p>Men måske vil de erfaringer man får i New Zealand, hvis man legaliserer sammenholdt med erfaringerne i lande som Portugal, hvor forbruget ikke er steget som resultat af afkriminaliseringen, på sigt gøre det &#8220;stuerent&#8221;, at gå ind for en egentlig legalisering &#8211; også selv om libertarianske friheds idealer eller menneskerettigheds kvababbelse ikke står på menuen hos de fleste borgere.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://punditokraterne.dk/2013/08/18/pragmatisme/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>2</slash:comments>
		
		
		<post-id xmlns="com-wordpress:feed-additions:1">8989</post-id>	</item>
		<item>
		<title>The War on Drugs, Christiania, Roskildefestival &#038; miltbrand</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2012/07/08/the-war-on-drugs-christiania-roskildefestival-miltbrand/</link>
					<comments>https://punditokraterne.dk/2012/07/08/the-war-on-drugs-christiania-roskildefestival-miltbrand/#comments</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[Niels Westy]]></dc:creator>
		<pubDate>Sun, 08 Jul 2012 15:31:30 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Niels Westy]]></category>
		<category><![CDATA[Christiania]]></category>
		<category><![CDATA[miltbrand]]></category>
		<category><![CDATA[narkotikapoltik]]></category>
		<category><![CDATA[Roskildefestival]]></category>
		<category><![CDATA[war on drugs]]></category>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=7130</guid>

					<description><![CDATA[For en uge siden døde en ung svensker efter at have indtaget en overdosis Ecstacy (og der skal meget til). For få timer siden døde stofbrugeren Tom af miltbrand. Den pådrog han sig via inficeret heroin. Det er blot to af de mange som hvert år dør som konsekvens af den førte narkotikapolitik.  Siden en [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p><strong><em>For en uge siden døde en ung svensker efter at have indtaget en overdosis Ecstacy (og der skal meget til). For få timer siden døde stofbrugeren Tom af miltbrand. Den pådrog han sig via inficeret heroin. Det er blot to af de mange som hvert år dør som konsekvens af den førte narkotikapolitik. </em></strong></p>
<p>Siden en række politikere besøgte Christiania, og TV2 journalist efterfølgende fik bank, da han forsøgte at filme i pusherstreet, er der igen blevet diskuteret hash herhjemme. I sidste uge erklærede Børsen på lederplads, at legalisering bør overvejes. Som Christopher Arzrouni skrev i lederen under overskriften &#8220;Christianias selvmord&#8221;:</p>
<blockquote><p>Ved at afkriminalisere hash ville man gøre både samfundet og Christiania en tjeneste. Politiets ressourcer kunne anvendes bedre. Og borgerne kunne holdes væk fra de kriminelle miljøer. Dertil kommer, at forskellen på almindelig tobak og hash heller ikke er overvældende. Ingen er i tvivl om, at begge dele er skadelige for helbredet. Men den fare, man udsætter sig for – med henblik på at opnå andre fordele som f.eks. nydelse – er i bund og grund en privat sag. Og såfremt man ikke kan acceptere dette principielle argument, skylder man et ordentligt bud på, hvordan man vil undgå de meget store ulemper, som kriminalisering afføder. Det er ikke kun et problem for Christiania. Her fungerer “Fristaden” desværre som et skræmmende fremtidsbillede på, hvad resten af samfundet risikerer. De er jo en del af os selv.</p></blockquote>
<p>Hermed følger man delvist i sporene på Wall Street Journal, Finansiel Times og The Economist, som alle tre for mange år siden erklærede, at de er tilhængere af en eller anden form for legalisering, ikke kun af hash, men også af hårdere stoffer.</p>
<p>New York Times bragte for nylig en mindre artikel, som sætter tåbelighederne i relief. Under overskriften &#8220;<a href="http://www.nytimes.com/2012/07/04/business/in-rethinking-the-war-on-drugs-start-with-the-numbers.html?smid=pl-share" target="_blank">Numbers Tell Of Failure i Drug War</a>&#8220;, pointerer Eduardo Porter, at det hverken er den samlede produktion af opium og marihuana eller andelen af kokain til det amerikanske marked, som kommer via Mexico, som udstiller problemet ved den førte politik. Hvis ét tal udstiller den fortsatte forbudspolitiks fiasko, er det udviklingen i prisen på kokain gennem de seneste 30 år.</p>
<blockquote><p>If there is one number that embodies the seemingly intractable challenge imposed by the illegal drug trade on the relationship between the United States and Mexico, it is $177.26. That is the retail price, according to Drug Enforcement Administration data, of one gram of pure cocaine from your typical local pusher. That is 74 percent cheaper than it was 30 years ago.</p></blockquote>
<p><span id="more-7130"></span>Forbruget af illegale rusmidler har bortset fra en top i 70erne og et dyk i begyndelsen af 1990erne været rimeligt konstant, og prisudviklingen siger alt om et udbud som fint opfylder markedets efterspørgsel.</p>
<p><a href="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2012/07/kokain.jpg"><img data-recalc-dims="1" loading="lazy" decoding="async" data-attachment-id="7137" data-permalink="https://punditokraterne.dk/2012/07/08/the-war-on-drugs-christiania-roskildefestival-miltbrand/kokain/" data-orig-file="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2012/07/kokain.jpg?fit=615%2C707&amp;ssl=1" data-orig-size="615,707" data-comments-opened="1" data-image-meta="{&quot;credit&quot;:&quot;niels&quot;,&quot;created_timestamp&quot;:&quot;1341675743&quot;}" data-image-title="kokain" data-image-description="" data-image-caption="" data-large-file="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2012/07/kokain.jpg?fit=615%2C707&amp;ssl=1" class="aligncenter size-full wp-image-7137" title="kokain" src="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2012/07/kokain.jpg?resize=615%2C707" alt="" width="615" height="707" srcset="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2012/07/kokain.jpg?w=615&amp;ssl=1 615w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2012/07/kokain.jpg?resize=260%2C300&amp;ssl=1 260w" sizes="auto, (max-width: 615px) 100vw, 615px" /></a></p>
<p>Udviklingen understreger blot hvad vi har vidst i årtier, nemlig at prisen på stoffer har meget lidt indflydelse på den efterspurgte mængde (lav priselasticitet).</p>
<p>Som faste læsere af bloggen ved, har jeg i efterhånden en del år argumenteret for legalisering i en eller anden form. Det er den eneste rationelle &#8211; og moralsk rigtige &#8211; løsning. Som  Christopher Arzrouni så korrekt skriver;</p>
<blockquote><p>&#8220;den fare, man udsætter sig for – med henblik på at opnå andre fordele som f.eks. nydelse – er i bund og grund en privat sag.&#8221;</p></blockquote>
<p>Mere præcist kan det vel ikke siges.</p>
<p>For tidligere indlæg som beskæftiger sig med de menneskelige og økonomiske konsekvenser af den førte politik, se bl.a <a href="http://punditokraterne.dk/2009/06/23/verden-dummeste-politik-den-globale-narkotikapolitik/" target="_blank">her</a>, <a href="http://punditokraterne.dk/2011/03/18/et-forbud-der-draeber/" target="_blank">her</a> og <a href="http://punditokraterne.dk/2009/09/24/hashdebatten-sa-forudsigelig-og-tabelig-som-altid/" target="_blank">her</a>, samt for beregninger af forventede besparelser og skatteindtægter ved liberalisering, se <a href="http://punditokraterne.dk/2010/03/02/legalize-it-der-er-penge-i-skidtet/" target="_blank">her</a>.</p>
<p><strong>Død og ødelæggelse fremmer forståelsen</strong></p>
<p>New York Times er langt fra de første som skriver om fiaskoen med bekæmpelse af narkotikaforbrug gennem forbud. Milton Friedman pointerede allerede i 1972 i en kort artikel i Newsweek, at &#8221; The War on Drugs&#8221; var dømt til at mislykkes fra start, se også <a href="http://punditokraterne.dk/2007/07/22/incarcerex-war-on-drugs/" target="_blank">her</a>.  20 år senere beskrev han <a href="http://www.druglibrary.org/special/friedman/socialist.htm" target="_blank">den førte politik med ordene</a>:</p>
<blockquote><p>There are some general features of a socialist enterprise, whether it&#8217;s the Post Office, schools, or the war on drugs. The enterprise is inefficicnt, expensive, very advantageous to a small group of people, and harmful to a lot of people. That was true of socialism in Russia, it was true of socialism in Poland, and it&#8217;s true of socialism in the United States.</p></blockquote>
<p>For et par år siden skrev Mary O&#8217;Grady i Wall Street Journal et glimrende indlæg om den absurde og eskalerende udvikling i Mexico, hvor hun slog fast, at kampen mod narkokartellerne var &#8220;<a href="http://punditokraterne.dk/2010/03/22/ogrady-i-wsj-the-war-on-drugs-is-doomedixiko/" target="_blank">doomed</a>&#8220;.</p>
<p>Men selv om man må beklage de store tab af menneskeliv (ca. 50.000 de seneste 6 år i Mexico), både på efterspørgsels- og udbudssiden, er det formentlig netop omkostningerne ved den fortsatte indsats mod udbudssiden, som på et eller andet tidspunkt vil udvirke en bevægelse mod en egentlig legalisering.</p>
<p>En række latinamerikanske tidligere og nuværende præsidenter ved flere lejligheder talt og skrevet for egentlig legalisering, og de ved om nogen hvilke enorme omkostninger den førte politik indebærer. Det skal dog medtages, at flertallet af befolkningen i de pågældende lande fortsat er modstandere af legalisering. Derudover vil en sådan indebærer et opgør med primært USA og en række europæiske lande.</p>
<p>Et er dog sikkert. Det bliver ikke via rationelle cost-benefit analyser af den første politik på de store aftagermarkeder, at den afgørende ændring kommer til at ske. Dertil er omkostningerne set med myndigheders og politikeres øjne for små, mens gevinsterne er for store, i kraft af bevillinger og arbejdspladser.</p>
<p><strong>Narkotikapolitikkens dødelige konsekvenser  </strong></p>
<p>Starten på dette års Roskildefestival faldt sammen med, at en af deltagerne døde af en overdosis Ectacy. Et stof som af eksperter anses for at være relativt ufarligt.</p>
<p><a href="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2012/07/486567_3624179157509_190200174_n.jpg"><img data-recalc-dims="1" loading="lazy" decoding="async" data-attachment-id="7154" data-permalink="https://punditokraterne.dk/2012/07/08/the-war-on-drugs-christiania-roskildefestival-miltbrand/486567_3624179157509_190200174_n/" data-orig-file="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2012/07/486567_3624179157509_190200174_n.jpg?fit=619%2C590&amp;ssl=1" data-orig-size="619,590" data-comments-opened="1" data-image-title="486567_3624179157509_190200174_n" data-image-description="" data-image-caption="" data-large-file="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2012/07/486567_3624179157509_190200174_n.jpg?fit=619%2C590&amp;ssl=1" class="aligncenter size-full wp-image-7154" title="486567_3624179157509_190200174_n" src="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2012/07/486567_3624179157509_190200174_n.jpg?resize=619%2C590" alt="" width="619" height="590" srcset="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2012/07/486567_3624179157509_190200174_n.jpg?w=619&amp;ssl=1 619w, https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2012/07/486567_3624179157509_190200174_n.jpg?resize=300%2C285&amp;ssl=1 300w" sizes="auto, (max-width: 619px) 100vw, 619px" /></a></p>
<p>Dødsfaldet er formentlig primært resultatet af den førte narkotikapolitik. Havde vedkommende haft muligheden for at købe stoffet legalt, ville der både have været en varedeklaration og vejledning i hvorledes stoffet skulle indtages med, ligesom styrke havde været kendt.</p>
<p>Forudsigeligt har interessen hos mange medier, bl.a. TV2, primært været at fokusere på det lidet overraskende faktum, at der er illegale rusmidler på Roskildefestivallen og hvad arrangørerne vil gøre ved dette. Hvad han man forestillet sig? Det er jo ikke en festival for visesang, men for rockmusik og alt det som følger heraf.</p>
<p>I forlængelse af at politiet i år har fortaget flere anholdelser på grund af illegale stoffer fulgte herefter historier om at der var flere stoffer på årets festival. Det kunne jo tænkes, at poltiet, på grund af medieinteressen havde øget fokus på dette område, til irritation for festdeltagerne og uden at det ændrer en tøddel i forhold til de grundlæggende problemer. Om der reelt er flere stoffer i år end sidste år, skal jeg lade være usagt. At der skulle være flere stoffer end en i 1970erne eller 1980erne, hvor jeg selv deltog, stiller jeg mig dog tvivlende overfor. Stofferne er nok nogle andre, i 1970erne var der ud over altid nærværende hash, bl.a. heroin, i 1980erne og fremefter amfetamin og kokain. Den store forskel fra dengang og til nu er formentlig primært hvor meget ordensmagten gør for at skride ind. Jeg ved ikke hvordan det er nu om dage, men for 30 år siden skulle man stort set tænde en joint lige foran en betjent før der blev grebet ind, mens alt stort set kunne lade sig gøre på campingområdet.</p>
<p><strong>Miltbrand som konsekvens af den førte narkotikapolitik </strong></p>
<p>Til slut blot ét lille eksempel på hvorledes den førte politik ødelægger og slår mennesker ihjel. tilbage i 2009 oplevede man flere tilfælde af miltbrand i heroin i andre europæiske lande, hvilket fik <a href="http://www.sst.dk/~/media/Sundhed%20og%20forebyggelse/Smitsomme%20sygdomme/Anthrax%20meddelelse%20fra%20SST.ashx" target="_blank">sundhedsstyrelsen</a> til at skrive følgende i en advarsel:</p>
<blockquote><p>Smittekilden er endnu ikke endeligt identificeret, men man mistænker, at der kan være tale om forurening af et parti heroin med sporer fra bakterien Bacillus anthrachis. Alternativt kan der være tale om forurening af et tilsætningsstof til heroinen</p></blockquote>
<p>Ifølge brugerforeninger og fora på nettet for stofbrugere, er der inficeret heroin i omløb i Danmark. Tidligere i dag (søndag) afgik stofbrugeren Tom ved døden, med stor sandsynlighed på grund af miltbrand fra inficeret stof. Mindst en yderligere stofbruger viser tegn på at være smittet med miltbrand.</p>
<p>Mens den unge svenskers død for en uge siden formentlig er resultatet af manglende viden om dosering, er stofbrugeren Toms død ene og alene resultat af, at heroin ikke kan produceres og sælges under legale former.</p>
<p>Denne debat fylder stadig fortvivlende lidt i medierne, desværre.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://punditokraterne.dk/2012/07/08/the-war-on-drugs-christiania-roskildefestival-miltbrand/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>8</slash:comments>
		
		
		<post-id xmlns="com-wordpress:feed-additions:1">7130</post-id>	</item>
		<item>
		<title>O&#8217;Grady i WSJ: &#8220;The War on Drugs is Doomed&#8221;</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2010/03/22/ogrady-i-wsj-the-war-on-drugs-is-doomedixiko/</link>
					<comments>https://punditokraterne.dk/2010/03/22/ogrady-i-wsj-the-war-on-drugs-is-doomedixiko/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[Niels Westy]]></dc:creator>
		<pubDate>Mon, 22 Mar 2010 16:53:04 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Niels Westy]]></category>
		<category><![CDATA[mexiko]]></category>
		<category><![CDATA[O'Grady]]></category>
		<category><![CDATA[war on drugs]]></category>
		<category><![CDATA[WSJ]]></category>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=5164</guid>

					<description><![CDATA[Mary O&#8217;Grady kommenterer under overskriften &#8220;The War on Drugs is Doomed&#8221; i dagens WSJ den seneste udvikling i Mexico. Den fortsatte narkotika relaterede vold, der også har ramt amerikanske statsborgere, er grunden til at udenrigsminister Hillary Clinton i morgen besøger Mexico. Men som O&#8217;Grady skriver; They say that the first step in dealing with a [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Mary O&#8217;Grady kommenterer under overskriften &#8220;<a href="http://online.wsj.com/article/SB10001424052748703580904575132153106546066.html?KEYWORDS=the+war+on+drugs+is+doomed" target="_self">The War on Drugs is Doomed</a>&#8221; i dagens WSJ den seneste udvikling i Mexico. Den fortsatte narkotika relaterede vold, der også har ramt amerikanske statsborgere, er grunden til at udenrigsminister Hillary Clinton i morgen besøger Mexico. Men som O&#8217;Grady skriver;</p>
<blockquote><p><em>They say that the first step in dealing with a problem is<br />
acknowledging that you have one. It is therefore good news that<br />
Secretary of State Hillary Clinton will lead a delegation to Mexico<br />
tomorrow to talk with officials there about efforts to fight the mob<br />
violence that is being generated in Mexico by the war on drugs. U.S.<br />
recognition of this shared problem is healthy.</em></p>
<p><em>But that&#8217;s where the good news is likely to end.</em></p></blockquote>
<p>Og fortsætter:</p>
<blockquote><p><em>Violence along the border has skyrocketed ever since Mexican<br />
President Felipe Calderon decided to confront the illegal drug<br />
cartels that operate there. Some 7,000 troops now patrol Juarez, a<br />
city of roughly one million. Yet even militarization has not<br />
delivered the peace. The reason is simple enough: The source of the<br />
problem is not Mexican supply. It is American demand coupled with<br />
prohibition.</em></p></blockquote>
<p>Siden Obama blev præsident har der lydt blidere toner fra det hvide hus i forhold til hvordan narkotikapolitikken skal føres i fremtiden (vi venter dog fortsat på konkrete tiltag), og man har erklæret ikke at ville &#8220;føre krig mod sin egen befolkning&#8221;. Der er dog et centralt problem der ikke adresseres ved en evt. afkriminalisering af brugerne af narkotika, som vi har set det i Portugal, Holland og Tjekkiet, nemlig den vold der har sit udspring i udbudssiden.</p>
<p><span id="more-5164"></span>Som jeg<a href="http://punditokraterne.dk/2010/03/02/legalize-it-der-er-penge-i-skidtet/" target="_blank"> citerede Jeffrey Miron</a> for i et tidligere indlæg, &#8211; og gerne gør det igen &#8211; så er det største problem i forbindelse med den førte  narkotikapolitik, konsekvenserne på udbudssiden (herunder for transitlandene);</p>
<blockquote><p><em>The fact that legalization would reduce government expenditure and  raise tax revenue is among the least significant arguments for  legalization.  Far more important benefits are increased freedom for  drugs users, reduced crime, improved public health, greater respect for  civil liberties, <strong>and lower violence and corruption in source countries</strong>.</em></p></blockquote>
<p><div id="attachment_5169" style="width: 310px" class="wp-caption alignleft"><img data-recalc-dims="1" loading="lazy" decoding="async" aria-describedby="caption-attachment-5169" class="size-medium wp-image-5169" title="juarez" src="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2010/03/juarez-300x228.png?resize=300%2C228" alt="Dagligdag i Ciudad Juarez" width="300" height="228" /><p id="caption-attachment-5169" class="wp-caption-text">Dagligdag i Ciudad Juarez</p></div></p>
<p>Siden den mexikanske præsident Calderon erklærede sin lokale version af &#8220;The War on Drugs&#8221;, har det mest synlige resultat været stigende vold,  ikke mindst i grænsebyen <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Ciudad_Ju%C3%A1rez" target="_blank">Ciudad Juárez</a>, der ligger ved siden af El Paso. For at få et indtryk af volden er det blot at henvise til sektionen om Juárez i <a href="http://www.elpasotimes.com/juarez" target="_blank">El Paso Times</a> &#8211; det er ikke læsning for sarte sjæle.Hvad der måske er mere  frustrerende er, at efter mere end 5.000  narkotika relaterede drab i Juárez de  seneste 3½ år, er der intet der  tyder på en bedring foreløbig. Andre steder i Latinamerika har man for længst lært at leve med endda højere &#8220;tabstal&#8221; (bl.a. Rio de Janeiro).</p>
<p>Der er meget godt at sige om den afkriminalisering vi har oplevet i lande som Portugal og Holland, men den har som nævnt ingen positiv betydning for den vold og kriminalitet der udspringer af udbudssiden.</p>
<p>Med mindre man er parat til at bruge metoder som f.eks. i Kina under Mao (man klyngede simpelthen pusherne op i den nærmeste lygtepæl eller det nærmeste træ) er det ikke muligt grundlæggende at komme den vold der følger i kølvandet på det lukrative ukontrollerede illegale marked til livs, med mindre man selvfølgelig sørger for at der kun er én gruppe der sidder på den illegale handel, eller hvad der må foretrækkes, gør det muligt at producere og sælge på et lovligt marked, der kan kontrolleres.</p>
<p><div id="attachment_5170" style="width: 310px" class="wp-caption alignright"><img data-recalc-dims="1" loading="lazy" decoding="async" aria-describedby="caption-attachment-5170" class="size-medium wp-image-5170" title="MEXICO-DRUGS/" src="https://i0.wp.com/punditokraterne.dk/wp-content/uploads/2010/03/610x-300x195.jpg?resize=300%2C195" alt="Nogle af de 7.000 Mexikanske soldater på patrulje i Ciudad Juarez" width="300" height="195" /><p id="caption-attachment-5170" class="wp-caption-text">Nogle af de 7.000 Mexikanske soldater på patrulje i Ciudad Juarez</p></div></p>
<p>Calderons version af den amerikanske &#8220;War on Drugs&#8221; har fulgt præcist det samme mønster, som man har set nord for grænsen. Der har været spektakulære arrestationer og skuddueller mellem politi, militær og banditter, se også <a href="http://americas.dk/2009/12/17/mexikanske-marinesoldater-i-timelang-ildkamp-med-narkoganstere/" target="_blank">denne historie</a> fra Americas.dk.</p>
<p>Det er den slags episoder der i narkobranchen blot omtales som &#8220;new job opportunities&#8221;.  Calderons politik har været en total fiasko. Ud over en eskalering af volden, har regeringens metoder sat retssikkerhed og menneskerettigheder under pres &#8211; et ikke usædvanligt resultat af at sætte hæren ind. Kokain og marijuana strømmer stadig ind i USA og det vil den blive ved  med, mens vold og drab vil fortsætte med uformindsket  styrke.</p>
<p>Det er O&#8217;Grady og WSJ klar over (og har været det i årtier). Men hvornår mon det går op for de politisk ansvarlige og (i tilfælde af at de godt ved det) hvornår tør de fortælle deres befolkninger at det forholder sig sådan?</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://punditokraterne.dk/2010/03/22/ogrady-i-wsj-the-war-on-drugs-is-doomedixiko/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
		<post-id xmlns="com-wordpress:feed-additions:1">5164</post-id>	</item>
	</channel>
</rss>

<!--
Object Caching 27/127 objects using Disk
Page Caching using Disk: Enhanced 

Served from: punditokraterne.dk @ 2026-11-18 16:53:06 by W3 Total Cache
-->