Kommentarer til: Allevegne stiger Gini – bare ikke i verden

Af: Borgerløn – en kommentar til Lars Seier – Punditokraterne

Borgerløn – en kommentar til Lars Seier – Punditokraterne — Mon, 15 May 2017 07:43:30 +0000

[…] en nærmere diskussion). Faktisk ser vi i øjeblikket kombinationen af teknologi og handel skabe et historisk uset fald i fattigdommen i verden. Men Lars argument forudsætter, at robotter kan erstatte alle ufaglærte […]

Af: Ulighed, skat, propaganda og dovne journalister - Punditokraterne

Ulighed, skat, propaganda og dovne journalister - Punditokraterne — Sun, 09 Aug 2015 20:30:58 +0000

[…] http://punditokraterne.dk/2014/05/01/allevegne-stiger-gini-bare-ikke-i-verden/ […]

Af: Bistandsbranchens falske profeter. | Punditokraterne

Bistandsbranchens falske profeter. | Punditokraterne — Mon, 26 Jan 2015 20:13:54 +0000

[…] For det første bør netop organisationer, der beskæftiger sig med globale fattigdomsproblemer vel tage udgangspunkt i at den globale ulighed, hvis man vil beskæftige sig med den og finder den vigtig, rent faktisk er faldet de seneste 35 år, se Otto Brøns-Petersens indlæg her. […]

Af: Fattigdommen rasler ned | Punditokraterne

Fattigdommen rasler ned | Punditokraterne — Tue, 20 Jan 2015 16:53:47 +0000

[…] til den seneste fra britiske Oxfam. Her er et udmærket svar fra Institute of Economic Affairs. Her er lidt om, hvordan det går med […]

Af: Sam

Sam — Wed, 07 May 2014 09:16:05 +0000

Jeg har ikke sagt at de ikke skal tælles med. Det jeg har sagt er, at det misvisende at snakke om globale trends når 2 lande udgør så stor en del af væksten. Liberale skyder sig selv i foden ved at hægte sig på dette meme om global vækst når andre nemt kan påpege at udviklingen har været anderledes i Afrika/Sydamerika i løbet af de sidste 30 år.

Og nej der er da ikke lige så meget fokus på fattigdomen i Kina/Indien som der er i Sydamerika og især Afrika. Det er ligesom når man i Amerika snakker om at hjælpe de svage og underpriviligeret, så er det ofte Afro-Amerikanere man i virkeligheden snakker om. Hvis man ikke forstår hvad det emotionelle drive bag snakken om global ulighed handler om, så kan man ikke vinde PR-krigen.

Af: Anonym

Anonym — Tue, 06 May 2014 06:03:14 +0000

“når sandheden er, at uden Kina og Indien så ville billedet se noget anderledes ud.”

Undskyld, men det giver jo ikke meget mening at insistere på at 3/7 af verdens befolkning ikke skal tælles med i opgørelsen af “sandheden”.
Selv hvis af uransaglige årsager godtager denne præmis, og udelader kinesere og indere, så ville tendensen jo være til stede. Sydamerika, Afrika og det øvrige Asien har stadig langt højere vækstrater end vesten.Vil du også udelukke Bangladesh Botswana?

Trenden er verdensomspændende. De to store lande fylder blot meget i statistikken grundet deres størrelse, men selve trenden gælder jo også hovedparten af de mindre nationer.

Der er lige så mange billeder af fattige fra Indien og Kina som der er fra Sydamerika, så det argument holder heller ikke rigtigt.

Af: Revyen

Revyen — Mon, 05 May 2014 20:24:56 +0000

Det burde de bestemt, men det er misvisende at snakke om at der har været en verdensomspændende trend når sandheden er, at uden Kina og Indien så ville billedet se noget anderledes ud. Liberale vil godt kunne pege på kapitalismens succeser og evidensen er så sandelig på vores side, men vi skal ikke gøre det større end det er.

Sandheden er, at når folk snakker om det forfærdelige ved verdens ulighed mener de i virkeligheden Afrika og nok også Sydamerika. Disse folk kender normalt ikke de egentlige tal, men de kan se på billeder og historier, at fattigdommen stadigvæk er slem i Afrika. Man kan altså ikke vinde hverken den akademisk eller offentlige retoriske kamp ved at snakke om større global lighed baseret på Kina og Indiens fantastiske fremgang.Siger ikke det er fair men det virker til at være realiteten i denne debat.

Af: anonym

anonym — Mon, 05 May 2014 15:06:37 +0000

@ Revyen

Jo, Kina og Indien har stor indflydelse på på udviklingen i de globale data. De udgør også næsten 3 ud af 7 milliarder indbyggere på planeten, så det er ret væsentligt hvad der sker i netop disse lande. Synes du ikke de bør “tælle” med eller hvad er din pointe?
Masser af andre lande bidrager imidlertid også i kraft af ret høj vækst (men vægter selvfølgeligt mindre grundet lavere befolkningstal) f.eks. Peru, Paraguay, Indonesien, Tyrkiet, Ghana, Rwanda, Vietnam.

Det er en fantastisk udvikling.

Af: Revyen

Revyen — Mon, 05 May 2014 12:22:03 +0000

Stammer denne stigende globale lighed ikke hovedsageligt fra de enorme spring fra Kina og Indien?

Hvad jeg ikke forstår fra de parter der ønsker at forsvare ulighed er hvorfor de aldrig appellere til Paretos 20/80 lov, der virker til at have holdt stødt siden han fandt ud af at 20 % af befolkningen generelt ejer 80 % af værdierne for snart 100 år siden. I dag bruger man champagneglas kurve til at vise den stor ulighed:

http://www.loyarburok.com/wp-content/uploads/2011/04/Champagne-Glass.jpg

Men sandheden er at stor ulighed(20/80) virker til at være standarden. Hvis vi vil have et mål for svingninger i ulighed burde vi vurdere det ud fra afvigelser af Paretos tal. Så ser vi at tingene ikke rigtig ændrer sig den ene eller den anden vej. Og det er uanset den politiske/økonomiske/sociale struktur.

Her er en god artikel der revser venstre og højrefløjen for ikke at affinde sig med denne lov.
http://www.garynorth.com/public/7595.cfm

Af: Jimmy

Jimmy — Sat, 03 May 2014 19:40:47 +0000

Fænomenet kaldes Simpsons paradox http://en.wikipedia.org/wiki/Simpson's_paradox
Og tak for tallene, som lighedsdebatten virkelig har manglet. Man hører altid, at uligheden er stigende selvom lidt tankevirksomhed hurtigt burde lede frem til, at det modsatte er tilfældet. At enkelte individer tjener ganske store beløb kan slet ikke opveje det løft, der kontinuerligt og massivt sker i bunden af samfundet – både i vesten og i udviklingslande. Tag fx DK, hvor overførselsindkomster løbende reguleres op med mere end inflationen.

Af: Tager Rune Lykkeberg fis på Politikens læsere? | Magt og Marked

Tager Rune Lykkeberg fis på Politikens læsere? | Magt og Marked — Thu, 01 May 2014 23:21:22 +0000

[…] i indkomster tilsynelandende er stigende i mange lande, er den–pudsigt nok–faldende på verdensplan. De fattigste dele af verden har de sidste fire årtier oplevet en gevaldig fremgang i velstand, […]

Af: Otto Brøns-Petersen

Otto Brøns-Petersen — Thu, 01 May 2014 18:39:49 +0000

@Peter Kvint. Læg også mærke til, at vi taler om ændringen i Gini. Det, du taler om, handler om niveauet.

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Thu, 01 May 2014 15:59:57 +0000

@Peter Kvint: I de fleste fattige lande arbejder mange i den uofficielle sektor. Der er derfor en tendens til at deres indkomst og forbrug underrapporteres, hvilket får dem til at se mere ulige og fattigere ud. Og der er tale om mange, mange flere penge end de til sammenligning ret få, der er i skattely. Og hvorfor tror du, at de velhavende ikke arbejder?

Af: Peter Kvint

Peter Kvint — Thu, 01 May 2014 15:53:30 +0000

I et land hvor mange tjener omkring $1 per dag, så fungere statistikken ved ønsketænkning.
Mange af de rigeste gemmer deres penge i skattely. Hvordan skal disse penge regnes med?

Skellet går imellem dem, som kan leve af deres penge og de fattige, som er tvunget til at arbejde.

Af: Johannes Polemicus

Johannes Polemicus — Thu, 01 May 2014 12:11:14 +0000

Bum-bum. Ting som status og indflydelse er jo nul-sum, så her kan det faktisk godt give mening at kigge på den relative fordeling, hvis ens bekymring fx er, at den rigeste 1% får mere og mere politisk indflydelse. Ikke at det nødvendigvis er en bekymring jeg selv deler, men jeg synes den er overset i fx diskussionen af Pikettys bog.