Hvis jeg forstår Heritage-indekset korrekt, så har de ikke ting med som ændringerne i det offentlige underskud og bevægelser i renten med, og det er disse ting, som er interessante ift, konjunkturpolitik. Det er selvfølgelig utroligt svært at få lavet gode variable for disse ting, men jeg mener at fx Alesina har prøvet at tage højde for disse ting. Jeg tror, at rigtigt mange makroøkonomer mener, at kortsigtspolitik betyder meget. Mange makroøkonomer mener at store og lange kriser nærmest udelukkende skyldes dårligt økonomisk politik( i hvert fald udbredt konsensus frem til 2008, og er det vel stadig, men dog der er flere der stiller spørgsmål dertil). Altså der vil stadig være kriser, men hvis disse bliver store og varer længe skyldes det dårlig økonomisk politik. Dette er hårdt trukket op, men jeg tror ikke, man kan ignorer kortsigtet politik, og hvis ikke for andet så fordi, at makroøkonomer tror, det har betydning.

Det følger faktisk direkte af den økonomiske kontraktion. Siden den er noget større i de mere ufrie lande, hænger krisen også længere ved hos dem. En enkelt ting, der ikke findes i papiret, er om de ufrie også har større risiko for dobbelt-dip, dvs. kriser af flere omgange. Det ser det faktisk ikke ud som om.

Ja, jeg tænkte nok der ikke var data nok. Det er bare sådan at stort set alle vestlige lande er ved zero rate lower bound, og at det teoretisk set kunne ændrer fortegn netop der. Så praktisk politisk set er det netop spørgsmålet, hvad der sker ved zero rate lower bound, der er relevant.

Det korte svar er, at der slet ikke er data nok. Det er heller ikke sandsynligt at det vil påvirke noget, da langt de fleste af de 219 recessioner og kriser i datasættet er fra situationer, hvor realrenten ikke var i nærheden af nul. og det potentielle problem med en zero rate lower bound er et, man rammer inde i krisen, mens fokus her er på den initiale situation.